KONTORMILJØ // KLUMME – De seneste mange års kontordesign har været fokuseret på at understøtte videndeling og samarbejde. I stedet for at gemme viden og spidskompetence i små cellekontorer skal medarbejdere bringes i samspil i mere åbne kontorløsninger, hvor dygtige kolleger kan spille hinanden gode, spørgsmål besvares, og løsninger kvalificeres.
Som ambassadører for dette forandringsmål er tusindvis af ledere rykket fra deres hjørnekontorer ud i samtalens og samarbejdets rum blot for at opleve, at medarbejderne derude faktisk ikke taler ret meget sammen.
Der er med al sandsynlighed mange vigtige samtaler, spørgsmål og svar i spil i de åbne kontorlandskaber, men denne type aktivitet er ikke normen. Når min arbejdsplads, som lever af at lave indretningsløsninger til vidensarbejdere, laver præ-surveys i forbindelse med nye opgaver, spørger vi blandt andet medarbejderne om, hvad de bruger deres arbejdsdag på, og hvor meget tid de typisk bruger på de forskellige opgaver.
Her viser det sig, at den tid, der bruges på spontane møder og videndeling, som altså ikke er planlagte møde- eller samarbejdsaktiviteter, typisk kun optager omkring 10 procent af en arbejdsdag, og at de sociale hyggesnakke fylder endnu mindre, som det ses på figuren her.
Ledelsen har øget fokus på fællesskabet
Det typiske åbne kontor er altså i individuelt workmode. Hvad tænker og hvad gør de ledere, som er rykket ud i dette tavshedens rum i en tid, hvor stadig flere medarbejdere samtidig ønsker at begrænse deres fremmøde på kontoret til et minimum og hermed føjer spot til skade?
Vores fokuszone med fire andre arbejdsstationer står tom
Kan det tænkes, at disse ledere gør sig forskellige overvejelser om, hvordan der kan komme mere liv og dynamik, og hvordan de kan dyrke og styrke både det sociale og det faglige fællesskab i dette tavshedens hav? Og hvad er i så fald deres løsninger? At skabe rumlige invitationer til det uformelle møde, den hurtige sparring i kontorlandskabet, helt tæt på de primære arbejdsstationer med højborde og loungemiljøer?
Og selv at gå foran i den ønskede kulturændring ved at flytte kortere, uformelle møder ud i det semi-åbne? At etablere ideation-stationer med rullende tavler og store bordflader til brainstorming og storyboarding samme sted? At overdøve tavsheden med baggrundsmusik? Hvis du som leder kan svare ja til nogle af de ovenstående tiltag, er du med garanti ikke alene.
Måske er det en bevidst og italesat strategi. Måske ikke engang det. Jeg kommer som rådgiver en del rundt, og jeg tror, at der er en ændring på vej på mange arbejdspladser. Også på min egen. Lige nu sidder jeg i vores åbne kontorlandskab. Det er midt på formiddagen på en arbejdsdag, hvor vi, mens jeg skriver disse linjer, sidder 11 kolleger i arbejdspladsens største lokale, som rummer 20 arbejdsstationer.
Vores fokuszone med fire andre arbejdsstationer står tom. Den nye projektzone er stadig under udvikling, så den er heller ikke i brug. Og der er heller ingen aktivitet i vore mødelokaler. I den ene ende af det store lokale, vi alle er samlet i, er der til gengæld et møde i gang omkring et højbord, som er placeret relativt tæt på vores arbejdsstationer. Det forekommer ret så sjældent.
Vi plejer at afholde møder i vores mødelokale. Mødedeltagerne, ikke mindst gæsterne, har meget på hjerte og taler ganske højt, mine kolleger, der deltager i mødet ditto. Det ser ud, som om at de har et godt møde med masser af energi. Men når jeg ser rundt i lokalet, har syv af de ni kolleger, som ikke deltager i mødet, taget høretelefoner på.
Mange efterspørger bedre rammer til fokusarbejde
Når vi laver vores præ-surveys er én af de hyppigst forekommende designudfordringer, at rigtig mange af de medarbejdere, der betragter deres fokusarbejde som vigtigt eller meget vigtigt, ikke oplever, at denne type arbejde understøttes tilfredsstillende af de fysiske rammer, som tilbydes på deres arbejdsplads:
Det er samtidig værd at bemærke, at medarbejderne oplever, at deres hjemmearbejdsplads er langt bedre egnet til deres individuelle fokusarbejde end kontoret. Og mange medarbejdere har da også før corona og før introduktionen af den hybride arbejdsplads haft for vane at blive hjemme, når der skal tænkes eller skrives igennem. For ikke at blive forstyrret.
Det har jeg sjældent gjort. Jeg har altid fungeret bedst med og trukket energi af kollektivets koncentrerede arbejde og med de tilbagevendende, korte faglige samtaler med mine kolleger. Jeg tror på de korte fokuserede samtaler, hvor mine kolleger og jeg spiller hinanden gode.
Stillekontoret truer
Men tilbage til nuet på min egen arbejdsplads. Fra en højtaler, der er placeret under ti meter fra min arbejdsstation, lyder et Norah Jones-nummer, der som våd mørtel fylder de få lydpauser, der er i samtalerne fra føromtalte møde, der tilsyneladende er ved at nærme sig sin afslutning.
Jeg har det lidt presset med Norah Jones. Lidt som om at jeg har lyttet til alle numre på de 50 millioner plader, hun har solgt. Derfor overvejer jeg at aktivere mine suverænt gode Jabra-høretelefoner, som min arbejdsplads har købt til alle medarbejdere for at understøtte vores virtuelle samarbejde med hinanden og med vores kunder.
Måske med lidt Ray Charles af eget valg, velvidende at der skal skrues rimelig højt op, og at det måske kobler mig helt ud af vores arbejdskollektiv, og at hans utroligt sprøde funk samtidig vil udfordre min koncentration endnu mere end det pulserende lydtæppe. Eller også kunne jeg hoppe på et tog og tage hjem til stillekontoret.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
