Valget i Hamburg og dets betydning for tysk politik: Vælgerne gav fremmedhad en knaldende lussing

i Europa/Politik & Samfund af
POLITIK // ANALYSE – Vælgerne i Hamburg sendte i går et klart budskab til resten af Tyskland: Samarbejde med det fremmedfjendske Alternative für Deutschland (AfD) bliver straffet. Valgkampens sidste uger blev præget af skandalen i det østtyske Thüringen, hvor en kandidat fra det liberale FDP 5. februar lod sig vælge til ministerpræsident med stemmer fra AfD og det borgerligt kristelige parti, CDU. Regningen kom i går. Sent i aftes lå FDP og vippede omkring spærregrænsen på 5 pct. og har mistet en tredjedel af sine vælgere.  CDU lå til 11,2 pct., det dårligste resultat i partiets historie, siden en tidligere aktiv nazist fik 9,1 pct. ved delstatsvalget i Bremen i 1951. Og AfD må vente på en fintælling, inden det ved, om det ryger ud af bystyret. Partiet blev bl.a. straffet, fordi det forsøgte at tilskrive massemordene i Hanau til en enkelt vildfaren sjæl, som bestemt ikke var påvirket af AfD’s propaganda.

Hamburg valgte stabilitet. Siden 2015 har delstaten været regeret af en rød-grøn koalition, og den fik et kraftigt tillidsvotum fra vælgerne. Ved valgkampens start lå den socialdemokratiske overborgmester, Peter Tschentscher, side om side med den grønne 2. borgmester, Katharina Fegebank, begge omkring 25 pct. Men Tschentscher trak fra, og selv om han ikke kunne forsvare de 45,6 pct. fra sidst, så fik han med knap 39 pct. et godt resultat, og De Grønne blev med ca. 25 pct. næsten fordoblet. Konkurrencen mellem de to regerende partier kvalte de mindre partier i valgkampen.

SPD’s højrefløj vejrer morgenluft

De Grønne rider på en bølge af selvtilfredshed, men valgresultatet styrker ikke stabiliteten i SPD. Partiets medlemmer valgte i december 2019 et venstreorienteret formandskab under Norbert Walter-Borjans og Saskia Eskens, men Peter Tschentscher gav dem nærmest indrejseforbud under valgkampen og førte en meget erhvervsorienteret og midtsøgende kampagne.

I CDU er knivene allerede fremme. Partiet er uden ledelse, både kaptajnen og lodsen er ved at gå fra borde

Ved medlemsvalget blev finansminister Olaf Scholz knap vraget, men hans første kommentar i går var: ’Det har vist sig, at resultater tæller ved valgene’. Det kan kun tydes som en afvisning af en venstreorienteret kurs. Og medlem af Forbundsdagen Johannes Kahrs understregede i sin kommentar, at det er vigtigt at søge mod midten. Han er talsmand for ’kanalarbejderne’, et øgenavn til SPD’s højreorienterede kaffeklub. Den gruppe vil slå på, at SPD landspolitisk ligger til 14-16 pct. med den nye venstrekurs, under halvdelen af resultatet i Hamburg.

Den socialdemokratiske overborgmester, Peter Tschentscher, fik et godt resultat med knap 39 pct. af stemmerne. Foto: Wikimedia Commons

I CDU er knivene allerede fremme. Partiet er uden ledelse, både kaptajnen og lodsen er ved at gå fra borde. Forbundskansler Angela Merkel vil gå senest ved valget i 2021, den nærmest nyvalgte partiformand Annegret Kramp-Karrenbauer har bebudet sin afgang til juni. En bebudet afgang betyder forringet indflydelse, eller sagt på amerikansk, så er de ’sitting ducks’. Partiet er nu dybt splittet, både omkring retningen og proceduren. Oprøret er i gang. I aftes krævede to ministerpræsidenter, Daniel Günther, Schleswig-Holstein, og Thomas Hans, Saarland, en hurtig afgørelse af, hvem der skal lede CDU.

CDU får igen bøvl med Bayern

Som stemningen er nu, står den tidligere fraktionschef, Friedrich Merz, stærkest blandt partiets medlemmer. Han står for en konservativ renæssance efter Merkels midtsøgende social- og familiepolitik. Men det er langt fra sikkert, at vælgerne har lyst til et ryk mod højre, og søsterpartiet i Bayern, CSU, har valgt at reagere på udfordringen fra AfD ved at rykke ind mod midten og ved at opfinde en kærlighed for vindmøller. CDU (i 15 delstater) og CSU i Bayern plejer at have en fælles kanslerkandidat. Bayerns ministerpræsident Marcus Söder har taget afstand fra en politik, der ’vil genoplive fortiden’ og mener dermed Friedrich Merz.

SPD vil under ingen omstændigheder kåre en afløser for Merkel

Det er op til CDU at fremskynde valget af ny partiformand, men partiet kan ikke bare skifte forbundskansler. I Tyskland kan man ikke regere, hvis der bare ikke er et flertal imod. En forbundskansler skal vælges med et kvalificeret flertal i Forbundsdagen, og SPD vil under ingen omstændigheder kåre en afløser for Merkel inden det forventelige forbundsdagsvalg i 2021.

Tyskland skal jo regeres, men perspektiverne er ikke gode

Indtil da kan CDU underholde sig med ansvaret for fiaskoen. Spidskandidaten i Hamburg, Marcus Weinberg, formåede aldrig at komme ud af slagskyggen fra Thüringen. ’Vi har været ude i en voldsom politisk orkan fra Thüringen, vi var i en håbløs position, og det er så bittert, fordi vi havde fundet sammen om et godt, nyt program for Hamburg’, sagde han i aftes.

Partiformand flygter fra ansvaret

Det var Thomas Kemmerich, FDP, der lod sig vælge til ministerpræsident i Thüringen med stemmer fra AfD. Det gav også partiet hård modvind i Hamburg, og den lokale partiledelse havde svært ved at distancere sig fra skandalen. For partiformand Christian Lindner forsøgte først at undskylde og bagatellisere fadæsen, indtil en folkelig storm tvang ham til at handle. Men da havde store dele af partiledelsen, herunder partiets klare nr. 2., Wolfgang Kubicki fra Schleswig-Holstein lykønsket Kemmerich med valget.

’Jeg har ikke vaklet frem og tilbage, jeg er klart imod et samarbejde med AfD, men jeg kan ikke udstikke retningslinjer for afdelingerne i delstaterne’, forsøgte Christian Lindner sig i går. Men FDP må afvente en fintælling, inden det er klart, om det ryger ud af bystyret.

Thomas Kemmerich, FDP, lod sig vælge til ministerpræsident i Thüringen med stemmer fra AfD. Foto: Wikimedia Commons

Massemord svækkede AfD

Sent i aftes stod AfD til 5,1 pct. af stemmerne, og dermed tæt på spærregrænsen på 5 pct. I store dele af Tyskland forsøger partiet at virke som solidt borgerligt med et mildt fremmedfjendsk anstrøg. Men maskerne er røget af i Thüringen, hvor den lokale fører, Björn Höcke, hylder tyske soldaters indsats i 2. verdenskrig, kalder Holocaust-mindesmærket i Berlin for en skamplet på Tyskland og har fået dom for, at det er fuldt lovligt at kalde ham fascist.

Massemordet i Hanau svækkede for alvor AfD

En højreekstremist’ massemord i Hanau svækkede for alvor AfD i Hamburg, fordi partiet ikke formåede at tage klart afstand fra det. Trods en fremmedfjendsk og hadefuld bekenderskrivelse fra gerningsmanden, afsværgede AfD enhver forbindelse mellem dets politik og terroren i Hanau. Det er det, der især har skræmt anstændige hamburgere fra at stemme på partiet.

Tyskland som et arbejdende museum

Tyskland skal jo regeres, men perspektiverne er ikke gode. CDU er præget af indre splid og magtkamp og uenighed med søsterpartiet CSU. Trods valget af et nyt formandskab for bare to måneder siden er SPD ikke faldet til ro. Siden 2017 har partiet følgende formænd: Sigmar Gabriel, Martin Schulz, Olaf Scholz (konstitueret), Andrea Nahles, Malu Dreyer og to andre (konstituerede) og nu Saskia Esken og Norbert Walter Borjans.

Opmærksomheden i Berlin vil stadig være rettet mod Thüringen og den forfatningskrise, der er fremkaldt, fordi der ikke er flertal for en ny ministerpræsident

Under forbundskansler Helmut Kohls sidste år, han regerede 1982-1998, blev Tyskland kaldt for ’et arbejdende museum’. De to store regeringspartier, de kristelige og socialdemokraterne, holder hinanden så meget i skak, at Tyskland igen skriger på reformer, men partierne mangler mod til at bevæge sig.

Regeringschefen uden ministre

Opmærksomheden i Berlin vil stadig være rettet mod Thüringen og den forfatningskrise, der er fremkaldt, fordi der ikke er flertal for en ny ministerpræsident. De borgerlige vil under ingen omstændigheder samarbejde med Die Linke. ’De er arvtagerne fra det østtyske kommunistparti, og her i Forbundsdagen har jeg flere kolleger, som blev fængslet af Stasi’, sagde Forbundsdagens præsident, Wolfgang Schäuble, CDU, i går. Og hverken CDU eller FDP tør indlade sig med AfD igen. Det er en pat-situation, og det er enormt vanskeligt at udskrive valg i ’utide’ i Tyskland.

I øjeblikket har Thüringen et enmandsstyre. Thomas Kemmerich, FDP, blev valgt og trådte straks tilbage, men han er ’forretningsministerium’ til en afløser er valgt, uden en eneste minister eller politisk udnævnt statssekretær. En udvej er ikke i sigte.


Topfoto: Rådhuset i Hamburg, Pixabay

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Nils-Christian Nilson går under navnet Nille. Han startede sin journalistiske karriere som elev på Middelfart Venstreblad i 1962. Som han siger "mesterlæren var ikke så dårlig." I 1963 startede han på Politiken, hvor han bla. arbejdede som Tysklandskorrespondent fra 1978-1981.

Fra 1987 - 2015 var han ansat på Ekstra Bladet på en række redaktioner herunder den politiske. I dag er han fraskilt, bor i ejerlejlighed på Frederiksberg, spiller en masse squash og giver 30-40 år væk på banen. Foretrukne feriebeskæftigelse er cykelture i Kretas bjerge (75 km/t nedad) eller bjergvandringer på Gran Canaria (helst ikke mere end 800 højdemeter).

Læser en masse historisk litteratur, og det er en undskyldning for spændingsromanerne. Som journalist har han især beskæftiget sig med arbejdsmarkedsforhold, dansk politik og udenrigspolitik, afbrudt af ca. 10 år som redaktionssekretær.

Seneste artikler om Europa