
KÆRLIGHED // KLUMME – Utroskab er noget vi alle har en holdning til, vi kender alle én der har været utro, eller som har været “offer” for utroskab, og det er et tabu i rigtig mange parforhold. Men er utroskab grund til at gå fra hinanden? Er det altødelæggende, eller er det muligt at komme videre – sammen? Og hvordan?
Vi definerer utroskab ud fra både vores kulturelle og individuelle moral. Der er bred enighed om, at utroskab er når man “laver noget med en anden end sin partner” og man vel at mærke lever i et monogamt parforhold. Men denne definition er vag, og siger intet om grænser eller rammer og tager ikke højde for individuelle grænser og præmisser.
Er man utro, når man flirter? Kysser? Skal man have sex for at være utro, eller kan man også have en “mental affære”?
Vi har utrolig forskellig moral og grænser, og rammerne for hvad der opfattes som utroskab er vidt forskellige i de forskellige parforhold. Alt efter hvordan vi er opdraget, hvad vi har oplevet og erfaret gennem tidligere relationer, og hvad kulturen omkring os siger, så vil vi unægtelig have forskellige grænser for, hvor meget man kan “dele af sig selv”, og hvordan troskab ser ud.
Vi kan sagtens elske vores partner derhjemme, og samtidig blive grebet af følelsen af at leve igen, at være intens og interessant et andet sted, med en anden
For mig omhandler troskab, som ordet også siger, at være tro mod det vi har skabt.
At være tro mod den kærlighed, eller den relation vi sammen aktivt har skabt og defineret. Problemet opstår, når vi ikke aktivt har defineret relationen og rammen for denne.
To parter i et parforhold kan have forskellige tilgange til – og forudsætninger for – at definere troskab. Derfor er vi nødt til at tale om, hvad kærlighed og troskab er for os hver især, og dernæst hvordan vi gerne vil, at rammerne skal være omkring vores kærlighed og vores relation. Hvad vil føles ok, hvad vil ikke? Og hvorfor?
De fleste par der bliver kærester går ud fra, at vi er monogame indtil andet er sagt. Men hvad vil det sige? Betyder det, at flirt er tilladt? At uskyldige kys er ok? Eller er der nul tolerance?
“Kærlighedskontrakten”
Begrebet “en kærlighedskontrakt”, mødte jeg i forbindelse med forfatter Sara Skaarups bog Kærlighedskontrakten, som udkom i 2012. Bogen handler om åbenhed og troskab i parforholdet.
Sara Skaarup mener, at én af forudsætningerne for det åbne forhold er klare rammer og grænser, og at disse er udtalt. At vi definerer, hvad kærlighed er for os lige nu, og hvad vores kærlighed har brug for, for at kunne trives. Begrebet “kærlighedskontrakt” bliver jævnligt anvendt i min praksis som parterapeut, da jeg mener, at en sådan dialog og bevidsthed om, hvad kærlighed er for den enkelte, og hvilke rammer vi har brug for omkring vores parforhold, er nødvendig i forhold.
For mig omhandler troskab, som ordet også siger, at være tro mod det vi har skabt
I stedet for at gå ud fra, at vi ved hvordan hinanden oplever kærlighed, troskab og grænser, så kan vi tale om det, og måske opdage, at vores partner er langt mere tolerant på nogle uventede områder, og måske har mere faste grænser på andre. Men vi ved det ikke, før vi taler om det. Troskab er noget vi er nødt til at definere sammen.
Skrøne nummer 1
Jeg møder rigtig mange par, og singler, der har haft utroskab inde på livet.
Og lad mig starte med at aflive skrøne nummer 1.
“Når man er utro må det betyde, at det forhold man er i, ikke er godt nok, at der er noget galt med parforholdet”.
Det er langt fra sandheden. Mange oplever pludselig at blive grebet af en følelse, en forelskelse, en betagelse eller en lyst til en anden end deres egen partner, selvom de egentlig synes de havde det godt med kæresten. Og det havde de højst sandsynligt også. Utroskab handler sjældent om sex eller om kærlighed.

Ofte handler utroskab om det individuelle behov for at se en ny side af sig selv, eller gense en side vi havde glemt var der. Et behov for at mærke forelskelse, begær, erotik eller hvilken følelse affæren bringer med sig. Vi længes efter, at en anden skal se det i os, som vi selv og vores partner har glemt at være nysgerrig på. Det handler sjældent om sex, eller for den sags skyld kærlighed.
Og vi kan sagtens elske vores partner derhjemme, og samtidig blive grebet af følelsen af at leve igen, at være intens og interessant et andet sted, med en anden. Følelser og oplevelser kan sameksistere, kan sagtens leve side om side. Det gør ikke det primære parforhold mindre rigtigt. Vi er blot kommet i kontakt med noget ekstra, noget mere.
“Lunkenhed” er farligt for parforholdet
At vi bliver tiltrukket af det fremmede, det ukendte, dét der vækker vores nysgerrighed ikke mindst på os selv, er ikke så mærkeligt.
De fleste mennesker søger kærlighed, tillid og tryghed hos en fast partner. Vi vil gerne vide os sikre på hinanden, og det er der intet galt med. Vi har alle brug for tryghed i et vist omfang. Og i den proces bliver vi ofte lidt for komfortable. Vi kender hinanden godt. Så godt, tror vi, at vi ved hvordan den anden er, og hvordan han eller hun vil reagere, synes og føle.
Nogle par er endda stolte over at fuldføre hinandens sætninger. Udfordringen med denne konformitet er, at mange ofte glemmer at være nysgerrig på deres partner. “Jeg kender ham jo”, så jeg behøver ikke engang at spørge. På denne måde kan vi fastlåse hinanden i gamle mønstre, og vi fryser vores billede af, hvem hinanden er. Ikke mindst os selv.
Lunken føles fint. Det er hverken for koldt eller for varmt, men det er også ofte her, hvor vi stagnerer lidt
Vi får en rolle i parforholdet, som kan være svær at ændre, både for vores partner og for os selv. Vi bliver afslappede og ind imellem “lunkne”.
Lunken føles fint. Det er hverken for koldt eller for varmt, men det er også ofte her, hvor vi stagnerer lidt. Det er ikke så skidt, at jeg gider gøre noget særligt ved det, men det er heller ikke så godt, at jeg er jublende tilfreds. Og når vi så pludselig møder et menneske, der nysgerrigt stiller spørgsmål og viser interesse i, hvem vi er, så kan vi mærke os selv igen. Så stiger temperaturen fra lunken til dejlig varm. Så kan vi genopdage, hvem vi er, når vi ikke er defineret af vores forhold.
Det behøver ikke engang at ske med ord. Måske mærker vi en andens nysgerrighed på vores krop, på vores seksualitet. Én der ikke har en forudindtaget idé om, hvad vi kan lide, men som går på opdagelse, så vi mærker vores krop og vores seksualitet på ny. Det kan være svært at modstå, og er en af hovedgrundene til at affærer opstår. Enten emotionelle affærer, eller fysisk seksuelle affærer.
Vi kan ofte “foregribe” affæren
Når følelsen af noget nyt og spændende melder sig, når du pludselig mærker det kilder i maven, du føler dig levende, spændende, interessant, og åben, så kan du stoppe op, og kigge på dig selv. Hvad er det for en side af mig selv, der kommer frem nu, og som er ny, eller som jeg ikke har set længe?
Denne anden person der pludselig er spændende. Hvad føler jeg sammen med ham/hende? Hvad giver han/hun mig, som jeg har savnet? Og du kan være nysgerrig på, hvornår du holdt op med at føle dig sådan? Hvad er jeg holdt op med at gøre? Hvad holdt jeg op med at nyde? Hvilke rolle er jeg i, som jeg gerne vil ud af? Hvis du i forvejen følte dig interessant, spændende og attraktiv, så havde du ikke lagt mærke til, at du følte det særligt med denne nye mand og kvinde. Hvorfor føler du ikke dette i din hverdag? Hvad mangler?
Vi kan implementere nysgerrigheden på hinanden igen. Det kræver en indsats, men det er muligt, og efter min mening, nødvendigt
Og så kommer den mest udfordrende del: gå hjem og bed om lige præcis det du mærker, at den udefrakommende person giver dig. Er den “nye part” nysgerrig på dig, spørger ind til dig, måske vurderer han dig ikke? Bed om disse ting. Ofte vil vores partner hellere end gerne opfylde disse behov, vi glemmer det bare i hverdagens konformitet og rutiner.
Vi kan implementere nysgerrigheden på hinanden igen. Det kræver en indsats, men det er muligt, og efter min mening, nødvendigt.

For den der lige nu sidder i affæren, eller oplever at deres partner er utro, er det ikke nok bare at tale om at være nysgerrig på partnerens behov. Man vil sidde med en masse følelser, som f.eks. skam, vrede og sorg.
Tag til en terapeut, der kan hjælpe jer med at kommunikere omkring utroskaben og de følelser det medbringer. Jeg har set flere par komme ud over utroskab, og komme ud på den anden side, med en dyb kærlighed og med nye forståelser for parforholdet og større selvindsigt.
Vi kan miste vores parforhold til utroskab, men ofte mister vi også en del af os selv i processen. At vælge at være nysgerrig på, hvorfor jeg gør som jeg gør (eller hvorfor min partner gør som han gør) kan redde forholdet. Og hvis ikke dette forhold, så det næste.
Vi kan hjælpe hinanden med at forblive nysgerrige og åbne for os selv og hinanden, og dermed er udefrakommende “nysgerrighed og spænding” knap så farligt
Esther Perel (psykolog og parterapeut) skriver; “Hvis vi begynder at erkende, at sex i parforholdet befinder sig i et krydsfelt mellem tryghed og spænding, så har man de bedste chancer for at overleve som par – også efter utroskab”
Når vi arbejder med at udfordre vores konformitet, og bevarer nysgerrigheden på hinanden, den nysgerrige tilgang til hinandens kroppe, skaber spænding i parforholdet ved at se hinanden udenfor comfortzonen, og i det hele taget øver os i så lidt forudindtagelse som muligt, så har vi gode forudsætninger for et parforhold, der kan bevæge sig mellem tryghed og spænding. Og vi kan hjælpe hinanden med at forblive nysgerrige og åbne for os selv og hinanden, og dermed er udefrakommende “nysgerrighed og spænding” knap så farligt.
Topfoto: Pexels.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.