SIKKERHEDSPOLITIK // ANALYSE – Kina indtog hovedrollen ved weekendens sikkerhedspolitiske konference i München, skriver Jakob Terp Hansen, der talte med en af forfatterne til en ny rapport om udfordringen fra den opkommende supermagt. James Jay Carafano mener, at Trumps strategi overfor Kina alt i alt er den rigtige. Alle amerikanske politikere og eksperter synes også at være enige om, at den kinesiske telegigant, Huawei, er en trussel. Fra den demokratiske formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, lyder det, at teleselskabet er “domineret af en autokratisk regering, som ikke deler vores værdier. Lad os i stedet bygge noget nyt, internationalt, der hviler på retten til at informere frit.”
MÜNCHEN – Fra 14-16. februar løb den traditionsrige sikkerhedskonference i München af stablen på hotellet Bayrischer Hof.
Spændingerne på de indre linjer var mindre dramatiske end i 2019, hvor den amerikanske vicepræsident, Mike Pence, end ikke kunne høste applaus på at overbringe hilsner fra den siddende amerikanske præsident. Se eller gense det pinagtige øjeblik fra 2019 her:
I år var Trump lidt ligesom Brexit blevet business as usual og udenrigsminister Pompeo undlod hilsenen fra the US Commander-in-chief.
Til gengæld holdt han sig ikke tilbage fra flere gange at nævne “den nye aggressive linje fra Kinas kommunistiske parti” og opfordre USA’s allierede til ikke at anvende Huawei – det gigantiske kinesiske IT- og telekommunikationsfirma, som er under mistanke for at være en del af de kinesiske politiske forsøg på at udbrede sin indflydelse:
Og det var langt fra tilfældigt. For Kinas opstigning og rolle på verdensscenen var i år klart på førstepladsen, som den aktør, der udfordrer Vesten og USA mest.
Netop det spørgsmål blev således adresseret af en række internationale iagttagere ved et arrangement, som tænketanken Heritage Foundation afviklede, og som POV’s udsendte var til stede ved.
Kina er USA’s største udfordring
Tænketankens rapport, der blev udgivet 10. februar med titlen ”Assessing Beijing’s Power: A Blueprint for the U.S. Response to China over the Next Decades”, kalder også Kina for ”the most persistent and consequential challenge that will confront the US for the next several decades.”
I rapporten lægges der vægt på, at den kinesiske udfordring af USA ikke blot er økonomisk, men kvalitativt anderledes end andre udfordringer, supermagten har mødt. Det skyldes, at Kina udfordrer vesten både ideologisk og kulturel:
”Informed by its history, culture, and current political ideology, China’s perspective on the nature of international power, as well as the relationship between the individual and state, is fundamentally different from that of the West”, lyder det.
Rapporten indeholder en lang række forskellige politiske anbefalinger til, hvordan USA skal håndtere denne udfordring, herunder bevarelsen af det særlige forhold mellem Taiwan og Indien samt reformer af og støtte til Verdenshandelsorganisation (WTO).
Er Trumps strategi den rette?
Efter arrangementet talte POV International med medforfatter til rapporten og deltager i panelet James Jay Carafano, for at høre, hvordan han vurderer den amerikanske præsidents strategi overfor Kina.
Carafano, der er direktør i the Douglas and Sarah Allison Center for Foreign Policy Studies og vicepræsident for den konservative tænketank the Kathryn and Shelby Cullom Davis Institute for International Studies, vurderer, at Trumps Kina-strategi i høj grad er den rette – i hvert fald i et strategisk perspektiv.
Kontinuiteten består i, at når man kigger på de tre moderne præsidentembeder, så ser de alle Kinas opstigning som en potentielt destabiliserende bekymring, og det har vi sat mange beviser på
”Når man betragter udfordringen i et strategisk-politisk perspektiv, er Trumps handlinger de rette. Retorisk er præsidentens stil ukonventionel og very disruptive (uroskabende eller splittende, red.) og jeg tror, at mange mennesker har svært ved at se ud over retorikken. Men hvis man ser på de underliggende amerikanske politikker, handler de om at bygge partnerskaber med venner og allierede”, siger han og fortsætter:
”Vi skal simpelthen udover retorikken og erkende, at vi faktisk bevæger os i samme retning.”
Hvis man sammenligner de tre seneste præsidenter, George W. Bush, Barack Obama og Donald Trump, mener Carafano at kunne spore både kontinuitet og skift:
”Kontinuiteten består i, at når man kigger på de tre moderne præsidentembeder, så ser de alle Kinas opstigning som en potentielt destabiliserende bekymring, og det har vi set mange beviser på”, siger Carafano.
Vores normer kolliderer med Kinas – det skal vi sige højt
Han påpeger videre, at der imidlertid også har været et dramatisk skift, som fokuserer på flere spændingspunkter i forholdet mellem de to magter.
”Ændringen bunder i et dramatisk skift i USA’s tilgang til Kina. Det gælder ikke blot den nuværende regering; kursskiftet har været på vej et stykke tid, og jeg tror, at det vil fortsætte også med en ny regering. Det nye er, at i stedet for at USA ignorerer the friction points (spændingerne, red.), skal vi faktisk fokusere på dem.”
“At være transparent omkring, hvor vores værdier og interesser støder sammen med deres. Det er den nye norm i amerikansk politik.”
Selvom de europæiske lande måske ikke ønsker at være involveret i konfrontationen mellem USA og Kina, så kan de ikke ‘være Schweiz’
Den tilgang skaber udfordringer for europæerne, forklarer Carafano. Men selvom de europæiske lande måske ikke ønsker at være involveret i konfrontationen mellem USA og Kina, så kan de ikke, som Carafano formulerer det, ‘være Schweiz’:
”Det skaber problemer for de europæere, der ikke ønsker at være involveret i en konfrontation, men det er, som jeg ser det, uundgåeligt – du er nødt til at vælge side.”
“Men det handler ikke bare om at vælge en side mellem ‘os versus Kina’ – men at vælge en side, der fokuserer på at udvikle et stabilt forhold til Kina, som ikke underminerer vores egne interesser.”
5G handler ikke blot om teknologi – men om sikkerhed
Heritage Foundation er mildest talt ikke de eneste, som på Bayerischer Hof fremhævede Kinas opstigning og de udfordringer, som den hastigt voksende supermagts ambitioner og tyngde giver. NATO’s-generalsekretær Jens Stoltenberg adresserede også udfordringen og sagde:
”Keeping our societies open, free and resilient must be part of our response. As is investing in new capabilities to maintain our technological edge. We should not be tempted to trade short term economic benefits for longer-term challenges to our security.”
Se hele talen her:
Hans formulering syntes at være en implicit reference til telegiganten Huawei og spørgsmålet om, hvilken rolle det kinesiske firma skal spille i 5G-netværket.
Og netop dette spørgsmål talte POV’s udsendte om med Robert Blair, der som special representative for telecommunications policy blandt andet støtter Trump-administrations 5G-initiativ (efforts), som ledes af økonomisk rådgiver Larry Kudlow.
Udviklingen af 5G skal være en sikkerhedsbeslutning og ikke en økonomisk beslutning
På POV’s spørgsmål om, hvad den største udfordring af det transatlantiske samarbejde er, når det kommer til 5G, svarer Blair – fuldstændig i tråd med Stoltenbergs udtalelse – ”at sørge for, at alle forstår, at udviklingen af 5G skal være en sikkerhedsbeslutning og ikke en økonomisk beslutning.”
Derudover er den anden store udfordring ifølge Robert Blair, at ”forbedre befolkningens bevidsthed om, hvilken vigtighed 5G vil have for borgernes hverdagsliv over det næste årti.”
– Du sagde, at det ville tage tid at bygge en international koalition i forhold til 5G. Kan du uddybe, hvad du mener?
”Jeg mener, at det er en igangværende samtale. Der er allerede gode alternativer til Huawei og STL – for eksempel har Ericsson, Samsung og Nokia de rigtige produkter. Det, at vi kigger på, hvordan vi kan udbygge disse muligheder og derefter skabe nye. Det er et diskussionsspørgsmål – og diskussion tager altid tid.”
LÆS FLERE ARTIKLER FRA SIKKERHEDSKONFERENCDEN I MÜNCHEN: INTERVIEW MED MITT ROMNEY HER OG MED JEPPE KOFOD HER.
Nancy Pelosi: Hold jer væk fra Huawei
Nancy Pelosi, formanden for Repræsentanternes Hus mødte også POV’s udsendte, som man kan se her (dog er delingen fra Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent ment humoristisk. Grønland kom ikke op i samtalen):
Danmarks yngste reporter Jakob Terp-Hansen fra POV i hyggesnak med Pelosi, som vistnok griner af Jakobs historie om Donald, der ville købe Grønland. pic.twitter.com/TAXw2lVWOC
— Kristian Mouritzen, journalist, author. (@kmouritzen) February 16, 2020
Huawei er domineret af en autokratisk regering, som ikke deler vores værdier. Lad os i stedet bygge noget nyt, internationalt, der hviler på retten til at informere frit
Men tidligere på konferencen talte Pelosi netop om Kinas værdier – og også om Huawei. Og som Carafano, Stoltenberg og Blair var hun også stærkt kritisk overfor teleselskabet, som hun sagde er “domineret af en autokratisk regering, som ikke deler vores værdier. Lad os i stedet bygge noget nyt, internationalt, der hviler på retten til at informere frit:
“This is the most insidious form of aggression, to have that line of communication, 5G, dominated by an autocratic government that does not share our values … If you want to build a collective conscience of values and respect for human rights and the rest, don’t go near Huawei and instead, let’s internationalize and build something together that will be about freedom of information”.
Se mere om uenigheden her:
Topfoto fra konferencen: Nancy Pelosi brugte megen tid på truslen fra Kina og specifikt Huawei.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her