NYHED // POV OVERBLIK – Krigen i Iran går hårdt ud over den iranske civilbefolkning. Ifølge CNN har millioner mistet deres arbejde de sidste to måneder, og fattigdommen vokser hastigt. Det gælder arbejdere i oliebranchen og tekstilindustrien, lastbilchauffører, ansatte i den civile luftfart, journalister og mange andre grupper.
På grund af inflation, sanktioner og korruption var Irans økonomi allerede presset før krigen. Mens gennemsnitsindtægten i 2012 var lidt over 50.000 kroner om året, var den i 2024 faldet til godt 30.000 kroner. Ifølge POV’s kilder, er styret begyndt at udbetale fødevarehjælp til dele af befolkningen.
FN anslår at yderligere fire millioner risikerer at skulle leve i fattigdom, hvis konflikten fortsætter. Foreløbig er omkring 23.000 fabrikker og virksomheder blevet ramt af USA og Israels bomber.
Ali Vaez, som er direktør for analyseinstituttet International Crisis Groups iranske kontor, vurderer ifølge The Guardian, at Trump fejlbedømmer, hvilke lidelser, den iranske ledelse er villige til at acceptere, før den giver indrømmelser på atomprogrammet:
“Iransk modstandsdygtighed er ikke et spørgsmål om økonomisk smerte. Iran kæmper en eksistentiel kamp og er villig til at absorbere en langt højere pris end før. Det iranske regime tøver ikke med at overføre smerten til befolkningen”, siger Vaez til avisen.
Vaez er ikke sikker på, at Trump får hele sandheden af sine rådgivere, og desuden mener han, at Trump har mere på spil end iranerne. Ikke alene er høje benzinpriser og inflation et problem på hjemmefronten. Det vil også være pinligt, hvis konflikten er uløst, når Trump ifølge planerne rejser til Kina for at møde med præsident Xi Jinping i maj. Udsigten til, at manglen på jetbrændstof kan spolere verdensmesterskaberne i fodbold, som skal afholdes i blandt andet USA til sommer, er heller ikke for køn.
Alligevel vil USA’s præsident næppe acceptere Irans seneste fredsudspil, fordi det ikke sætter atomspørgsmålet øverst på dagsordenen. CNN skriver, at Trumps skepsis blev bekræftet på et møde med hans sikkerhedsrådgivere i går, hvor han ifølge kilder gjorde det klart, at spørgsmålet om Hormuz-strædet og Irans berigelse af uran hænger sammen.
Ifølge Reuters indebærer det iranske forslag en trinvis løsning, hvor en aftale om at afslutte krigen mod Iran og Libanon og garantere at angrebene ikke begynder igen kommer først. Herefter vil iranerne forhandle en aftale om, hvordan trafikken i Hormuz-strædet og Den Persiske Golf skal reguleres. Først når de to ting er på plads vil iranerne forhandle om landets atomprogram.
Hvis Trump for eksempel accepterede Irans betingelser for at åbne Hormuz-strædet, kunne han måske slippe afsted med at sælge det som en sejr, fordi bombeangrebene har beskadiget Irans atomanlæg. Men iranerne ville stadig være i besiddelse af 440 kg højt beriget uran, hvilket The Guardian skriver i teorien er nok til at fremstille 12 atomsprænghoveder.
CNN fremhæver desuden, de amerikanske forhandlere er usikre på, hvem der reelt træffer beslutninger i Iran. Amerikanske embedsmænd frygter interne splittelser i det iranske styre og manglende klarhed om, hvem der har mandat til at indgå en aftale.
En tidligere rådgiver for det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, og i dag er forskningschef ved Chicago Council of Global Affairs siger til The Guardian, at Iran formentlig kan genetablere sin styrke ret hurtigt: ”Hele den militære doktrin er baseret på at kunne genopbygge, vedligeholde og bruge sin militære slagkraft billigt.”
Samtidig fortsætter Iran sin diplomatiske offensiv, og ifølge Reuters har udenrigsminister Abbas Araqchi rejst mellem Pakistan, Oman og Rusland. I går mødtes han med præsident Vladimir Putin i Moskva, som ifølge BBC tilbød at mægle i konflikten med amerikanerne. Aragchi sagde på et fælles pressemøde bagefter, at Washington ikke at fået ”opfyldt et eneste mål”.
Ifølge TASS har den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov kaldt de halvanden time selve mødet varede for ”brugbart” mens iranerne taler om en ”strategisk relation” til Moskva. BBC skriver, at ifølge Aragchi har ”verden nu indset, at Den Islamiske Republik Iran er et stabilt, solidt og magtfuldt system”.
CNN skriver desuden, at Putin under besøget fik en hilsen fra Irans nye øverste leder, som næsten ikke har ladet høre fra sig siden han blev ayatollah. Også det understreger Ruslands vigtige rolle i konflikten.
Mens diplomaterne kæmper, mærkes konsekvenserne tydeligt globalt. AP vurderer, at oliepriserne samlet er steget omkring 50 procent siden krigens start, og de vil formentlig fortsætte med at stige med mindre sejladsen gennem Hormuz-strædet genåbner.
AP citerer Tysklands kansler Friedrich Merz for at sige om USA’s krigsstrategi, at “det handler ikke kun om at gå ind – man skal også kunne komme ud”. CNN tilføjer, at Merz også mener at USA er ved at blive ”ydmyget” af iranerne.
The Guardian uddyber Merz ord, som faldt under en tale til universitetsstuderende i byen Marsberg: “Iranerne er klar dygtige til at forhandle, eller snarere ikke at forhandle, når de kan lade amerikanerne rejse til Islamabad og derefter tage hjem uden at have opnået noget.”
Siden krigen begyndte den 28. februar er mindst 3.375 mennesker blevet dræbt i Iran, mens dødstallet i Libanon er opgjort til 2.521. 23 personer har mistet livet i Israel, i Irans nabolande meldes over 12 døde. 15 israelske og 13 amerikanske soldater har mistet livet, og seks FN-soldater I det sydlige Libanon er også døde.
Læs BBC, CNN, Reuters, The Guardian
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og