
NYHED // POV OVERBLIK – Kunstig intelligens spiller en stadig større rolle i unges liv. De anvender ikke kun AI som et praktisk værktøj, men også når de har brug for venskabelige samtaler om følelser, og når de skal træffe økonomiske beslutninger. Nye tal viser, hvordan især Generation Z i stigende grad bruger AI som en form for rådgiver med de muligheder, det giver, og de risici, der følger med. Det skriver Reuters.
En ny europæisk undersøgelse, som er bestilt af CNIL og Groupe VYV, viser, at næsten halvdelen af unge bruger AI-chatbots til at diskutere personlige og intime emner. The Independent skriver, at 51 procent af de adspurgte svarer, at det er “let” at tale med en chatbot om mental sundhed og personlige problemer.
Det er en højere andel end blandt dem, der også snakker med deres læge eller en psykolog. 49 procent mener, det er let at tale med lægen eller andre sundhedsprofessionelle (49 procent), mens 37 procent synes, at psykologer er gode samtalepartnere.
Undersøgelsen blev gennemført blandt 3.800 unge i alderen 11 til 25 år i Frankrig, Tyskland, Sverige og Irland. Ifølge Reuters viser den dog også, at menneskelige relationer stadig spiller en central rolle. 68 procent foretrækker at tale med venner, mens 61 procent peger på deres forældre som fortrolige.
Studier af fænomenet med at anvende AI som personlige rådgivere vinder frem, og ikke alle er lige imponerede. I august sidst år advarede psykiateren, Nina Vasan, fra det estimerede Stanford University i Californien om, at AI chatbots ”udnytter teenageres følelsesmæssige behov, og at interaktion ofte bliver upassende og skadelig”. Det skriver Stanford Report. Vasan opfordrer på baggrund af sine undersøgelser til, at politikere og tech-selskaber begrænser adgangen til AI for børn og unge.
Stanford Report beskriver også et eksempel, hvor en 16-årig tog sit eget liv efter samtaler med AI. Chatbotten havde uden modspil givet ham ret i de tanker, han delte om netop selvmord.
Resultaterne af den europæiske undersøgelse peger dog på en tydelig tendens: AI er ved at blive et supplement eller ligefrem en konkurrent til menneskets traditionelle samtalepartnere.
Samtidig understreger både Reuters og The Independent en bredere mental sundhedsudfordring blandt unge. Omkring 28 procent af de 3.800 deltagere opfyldte kriterierne for mistanke om generel angst. Det tal bidrager til forklaringen om, at mange tyr til den nye form for støtte.
Men AI’s rolle stopper ikke ved det personlige. I stigende grad bruges teknologien også, når der skal træffes økonomiske beslutninger. Ifølge en undersøgelse fra Wells Fargo har hver femte amerikaner brugt AI det seneste år til at forbedre deres økonomi. Igen ligger Generation Z højt, for de unge gælder det, at hele 38 procent af de adspurgte har bedt AI om råd.
Reuters giver et konkret eksempel: En 27-årige mand begyndte at bruge AI til sine investeringer sidste år. Ved at stille målrettede spørgsmål om porteføljesammensætning og pensionsopsparing har den unge mand ifølge sig selv øget sin formue med omkring 20 procent.
Han investerer nu fast hver måned, primært i indeksfonde og bruger AI-værktøjer som Claude til at analysere sin strategi. AI har blandt andet hjulpet ham med at forenkle sin portefølje ved at identificere overlap mellem investeringer.
Eksperter peger på, at udviklingen er forståelig. AI er billigere og hurtigere end traditionelle rådgivere og opleves ofte som neutral. Men der er også klare risici. Finansielle eksperter advarer om, at AI kan give brugere en falsk følelse af sikkerhed, især hvis de mangler erfaring til at vurdere rådene kritisk.
De samme bekymringer gør sig gældende på det mentale område. Forskere understreger, at selvom AI kan levere overbevisende og empatiske svar, er teknologien ikke designet til at erstatte menneskelige relationer eller professionel behandling.
Undersøgelsesrapporten kan læses her (fransk)
Den er omtalt i detaljer hos Reuters og The Independent
Læs også om AI som investeringsrådgiver her
Læs Stanford Report her
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og