Så kom da julen snigende
med glæde og med sang.
Vi hygger med familien
som dagen den er lang.
Vi følger ritualerne
dem kan vi stole på.
Men ak nu kommer kvalerne
tænk alt det vi skal nå.
Det er ved denne højtidsdag
at alt skal gå i hak.
Men straks jeg mærker sjælens nag
og ridser i min lak.
Mit bryst bli’r fyldt af tvivlens åg
og galskab står på spring.
Følelser bli’r bragt i kog.
Er dette livets ring?
Min triste barndoms svir og svigt
er slør for julens bud.
Jeg spø’r: Hvad er min voksne pligt?
Hvad skal jeg krænge ud?
At jul er lig med smerte
det står så soleklart.
Og dog så skal jeg lær’ det.
Jeg græder og er sart.
Jeg ønsker mig til jul i år
et friskt og livsglad sind,
en tunge, der kan slikke sår,
og sejl til livets vind.
Må julens glæde øse
til alle og enhver.
Nu vil jeg ikke sløse
med mig og livets værd.
Foto: Ulrik Frost.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
