bøger børn læsning

Uden bøger taber vi børn

i Børn & unge/Uddannelse af
BØRN & UNGE // LÆSNING – Sprog, bøger og læsning har så stor betydning for børns udvikling, at det er et svigt, hvis de ikke møder litteratur i daginstitutionen, mener Charlotte Ringmose, som er professor i læring. Men realiteten er, at bøger ikke er en del af hverdagen i næsten halvdelen af landets institutioner. 25 millioner kroner er afsat på finansloven til indkøb af fysiske bøger, men formand for Dansk Forfatterforening Morten Visby mener ikke, at indkøbet sikrer, at bøger kommer på banen for de små. Både Ringmose og Visby peger på, at der skal mere til end blot at rulle bogkasser ind i lokalet.

“Vi er et af de OECD-lande, hvor børn tilbringer længst tid i dagtilbud, så det er vigtigt, hvad vi tilbyder dem. Og bøger og læsning er et område, der er gået tabt mange steder”, siger Charlotte Ringmose, som er professor i læring på Aalborg Universitet.

Hun henviser blandt andet til en undersøgelse fra 2020 lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om kvaliteten i landets institutioner. Den viser, at i næsten halvdelen af landets institutioner (48 procent), er børnebøger og højtlæsning ikke en del af de daglige aktiviteter.

“På den store klinge handler adgang til litteratur og læsning om at sikre børns adgang til deres egne og samfundets ressourcer og klæde dem på til et godt liv. Vi ved for eksempel fra forskningen, at det har betydning for, om børn klarer sig godt, at de har fået læst højt, selv har læst, talt om og kender til bøger. Blandt andet, fordi det gør dem indlæringsparate i skolen.

Hvad er gået galt, når op mod halvdelen af landets institutioner har ladet børnebøgerne glide ud af børnenes hverdag?

Charlotte Ringmose, der forsker både i læring og fordybelse, hvilken er et andet aspekt, litteratur kan hjælpe os med – ro, fordybelse og koncentration – siger, at det er afgørende at lære børn tidligt, at der kommer noget spændende, lærerigt og sjovt ud af bøger.

I efteråret 2019 blev der på en høring på Christiansborg præsenteret et forslag om en national læsestrategi. Til stede var bl.a. bibliotekarforbundet, der pegede på, at det er nødvendigt at skabe læselyst hos børn og unge.

Udover Evalueringsinstituttets undersøgelse har politikerne således gennem længere tid fået serveret synspunkter og fakta fra flere sider – og som følge af en øget forståelse for litteraturens betydning, har politikerne afsat 25 millioner kroner på finansloven 2021 til specifikt indkøb af fysiske bøger til landets institutioner. Hvordan man bruger de 25 millioner kroner bedst muligt, er et spørgsmål, vi vender tilbage til.

børn bøger læsning
Når institutioner dropper bøger og fortællinger, har det blandt andet en social slagside, fordi børn, der ikke møder litteraturen hjemme, bliver endnu mere udsat i deres videre liv og skolegang, fortæller Morten Visby. Foto: Pixabay

Bøger er forsvundet fra hverdagen i mange institutioner

– Hvad er gået galt, når op mod halvdelen af landets institutioner har ladet børnebøgerne glide ud af børnenes hverdag?

Professor Charlotte Ringmose og formand for Dansk Forfatterforening Morten Visby har flere sammenfaldende bud:

“I Danmark har det pædagogiske fokus længe været på relationer og anerkendelse af børn, hvilket er godt, men i det har man glemt det fælles tredje – noget konkret – som man kan skabe relationerne ud fra, som litteratur eller musik, for når vi læser eller oplever noget sammen, kan vi tale om det. Det er en stærk faktor for trivsel og for at forstærke relationer”, siger Charlotte Ringmose og understreger, at den såkaldte kulturelle kapital er meget vigtig for børn.

“Både det fysiske rum og fysiske artefakter som bøger har stor betydning for børns udvikling og kan fungere som redskaber til for eksempel at tale om svære ting”, siger hun.

En anden forklaring på, at bøgerne er gledet ud, som professoren har forståelse for, er pædagogernes pressede hverdag med få hænder til mange børn og mange praktiske opgaver.

Uddannelsen bør give pædagogstuderende den nyeste viden om forskningen indenfor sprogudvikling, og hvad dialogisk læsning og litteratur betyder for børn

Men det handler stadig om prioritering, mener hun. Om at sætte en faglig- og ledelsesmæssig ramme, hvor man som institution prioriterer kulturel dannelse og ser det som en vigtig del af børns hverdag og udvikling, mener hun.

“Og så har der været en teknologibegejstring i folkeskolen og i daginstitutioner, hvor iPads og computere næsten har været vigtigere at bringe tidligt på banen end bøger”, tilføjer Morten Visby.

“Den digitale underholdning suger børns opmærksomhed til sig, og læselysten er udfordret af den hurtige underholdning på iPads og telefoner. Mange børn oplever i dag at være stressede, og bøger kan give ro og afstresse, fordi de kræver ens egen fantasi og er mere facetterede end computerspil og tv-serier, hvor man kan føle sig forkert, hvis man ikke passer ind i de stereotype roller”, siger Morten Visby.

Chalotte Ringmose, der forsker i såkaldt “fordybet opmærksomhed”, understreger, at alt det digitale gør det endnu vigtigere, at børn møder bøger og bliver vist, at bøger er et rum, man kan træde ind i med fordybelse, ro og oplevelser med indre billeder. “Det er et stort tab, hvis vi ikke giver dem det”, siger hun.

Bøger er spejle

Konsekvenserne, når institutioner dropper bøger og fortællinger, har blandt andet en social slagside, fordi gruppen af sårbare børn ofte ikke møder litteraturen derhjemme og dermed er endnu mere udsat i deres videre liv og skolegang.

En undersøgelse af anbragte børn viser eksempelvis, at børn oplever bedre trivsel og selvtillid og mindre følelse af at være forkert, fordi de kan spejle sig i litteraturen. Så nem adgang til bøger giver større chance for at bryde den sociale arv, er konklusionen.

Bibliotekarernes viden om formidling, udvælgelse og distribution skal inddrages

“Derfor bør “adgang til fortællinger” være et velfærdsgode, som vi sikrer alle børn”, siger Forfatterforeningens formand Morten Visby. Han mener, at det er kritisabelt, at viden om børns læsning og læselyst ikke indgår i pædagoguddannelsen.

“En pædagogstuderende skal selvfølgelig lære om børns sprogindlæring, hvordan fortællinger kan skabe relationer og inviterer børn til at åbne op i forhold til svære ting”, siger han.

bøger børn læsning
Børn skal gerne møde litteratur med børnefortællinger og opleve glæden ved historier så tidligt som muligt, mener Tine Segel, som er formand for Forbundet Kultur og Information. Foto: Pixabay

Ifølge Charlotte Ringmose viser undersøgelser også en klar sammenhæng mellem personalets uddannelsesniveau, og hvor godt børn klarer sig senere i skolesystemet. Derfor mener hun også, at uddannelsen bør give pædagogstuderende den nyeste viden om forskningen indenfor sprogudvikling, og hvad dialogisk læsning og litteratur betyder for børn. Hun ser heldigvis et langt større politisk fokus generelt på pædagogernes rolle end for få år tilbage.

“Eksempelvis er pædagoguddannelsen blevet en bacheloruddannelse, fordi man ønsker at højne niveauet, og der er afsat 50 millioner kroner over de næste fire år til forskning i daginstitutioner”, siger Charlotte Ringmose. Hun vil gerne selv forske i, hvorfor det politiske fokus og viden om læsnings betydning på både embedsværk- og ledelsesniveau endnu ikke har rykket på praksis i institutionerne.

Jeg har set mange dødssyge læringsmiljøer, men børn skal inviteres til at læse. Det er ikke nok, at bøgerne står der

Morten Visby mener også, at der er kommet langt større politisk forståelse for, at børns velfærd ikke kun handler om økonomi og fysisk tryghed, men at kulturel velfærd også er vigtigt.

“Kulturministeren har i første omgang sat fokus på musik og bevægelse, men fortællinger og læsning bør have samme fokus. Det er heldigvis noget, vi er begyndt at tale om de sidste 3-4 år, hvor der er kommet et andet blik på samarbejde på tværs om børns læsning og læselyst”, siger Morten Visby, der som formand for Dansk Forfatterforening er inviteret med i gruppen hos Slots- og Kulturstyrelsen, der skal lægge en plan for at bruge de 25 millioner kroner, der er afsat på finansloven for 2021 til bogindkøb til landets daginstitutioner. Og han har gjort sig tanker.

Bøger er ikke nok

“Vi tror på, at tilstedeværelsen af fysiske bøger gør en forskel, for når 48 procent af daginstitutionerne ikke læser med børnene dagligt, kan det også skyldes, at de ikke har bøger i god kvalitet. Der er meget stor forskel på udbuddet af bøger rundt omkring på institutionerne”, siger Morten Visby og fortsætter: “Nogle af institutionerne har masser af gode, nutidige børnebøger, mens andre har en lille vogn med gamle, lasede bøger i et hjørne”.

Men selvom pengene er øremærket indkøb af fysiske bøger, så ved han, at der skal mere til end at køre en sækkevogn med nye bøger ind i institutionerne, som han siger.

“Hvis det skal lykkes, er samarbejdet lokalt med pædagoger og bibliotekarer afgørende. Bibliotekarernes viden om formidling, udvælgelse og distribution skal inddrages. Hvordan kan det konkret gøres bedst muligt? Skal det være pop op-biblioteker, bogkasser, der cirkulerer, eller noget helt tredje? Det er de fagprofessionelle, der ligger inde med en stor del af svaret på det”, siger Morten Visby og tilføjer:

“Men det er vigtigt, at det er fysiske bøger, der er centrum i et nærvær omkring læsning og højtlæsning”.

Al erfaring viser, at børn har glæde af at få fortalt historier om det, de er optagede af

Charlotte Ringmose foreslår, at man benytter bibliotekarer som konsulenter i daginstitutionerne for at skabe optimale læsemiljøer.

“Jeg har set mange dødssyge læringsmiljøer, men børn skal inviteres til at læse. Det er ikke nok, at bøgerne står der. Der skal skabes et hyggeligt sted, hvor der er bøger med plads til alle og små læseoaser med ro”, siger hun og opfordrer til at tænke rundt om bogen ved at tage fortællinger ud af bøgerne med plakater, legetøj og bamser fra bøgerne.

Desuden er det ifølge Morten Visby vigtigt, at børnene møder moderne, nutidig børnelitteratur og ikke kun klassikere.

“Børns hverdag i dag er mere kompleks, end hverdagen var for Emil fra Lønneberg. Der skal være fortællinger om mobning, sociale medier, kropsidealer og så videre, men også bare fortællinger, der er på omdrejningshøjde med børns virkelighed i dag. Derfor er det også et krav, at de bøger, der skal indkøbes for de 25 millioner kroner, er nye, danske børnebøger”, siger Morten Visby.

Noget af det første, han gjorde, da han fik at vide, at der var hul igennem til politikerne, var at ringe til formanden for Forbundet Kultur og Information, Tine Segel, med nyheden.

Fokus ved glæden ved at læse

Og for formanden for fagforeningen for bibliotekarer, informationsspecialister, kulturformidlere og andre, der arbejder professionelt med data, information, viden og kultur, var det en glædelig nyhed.

“Det er positivt, at vi med den fokuserede indsats får bøger ud i daginstitutionerne, når undersøgelser viser, at halvdelen af landets institutioner ikke inddrager bøger i børnenes hverdag, så tak til forfatterne for deres arbejde for denne pulje”, siger Tine Segel.

“Det er så vigtigt, at vi har fokus på glæden ved læsning, og ikke kun på den instrumentelle læringsdel – det ene udelukker ikke det andet, men det er så vigtigt for børn, at glæden ved læsning fylder, og den opstår jo kun, hvis de faktisk møder litteraturen – og gerne så tidligt som muligt”, siger hun.

Tine Segel ser en tydelig rolle for bibliotekarerne i det lokale samarbejde med institutionerne, både konkret med at finde den alsidige og relevante børnelitteratur og med at formidle viden om læsning til pædagogerne.

“Det er også væsentligt, at man husker andre faggrupper omkring børnene, for eksempel sundhedsplejersker og dagplejere, så der bliver skabt “ambassadører” blandt de pædagogiske og sundhedsfaglige faggrupper, som kan formidle viden om læsning videre til forældrene”, siger Tine Segel og afslutter:

“Vi har jo børnebøger med fortællinger, der berører alt i børnenes hverdag – alt fra pottetræning til skilsmisse og pandekagebagning, og al erfaring viser, at børn har glæde af at få fortalt historier om det, de er optagede af”.


Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har som del af en større undersøgelse af kvaliteten i kommunale børnehaver set på ”personalets brug af bøger med børnene”. 52 % af børnehaverne vurderes at have utilstrækkelig kvalitet på området, hvilket særligt skyldes, at 48 % hverken læser bøger eller inddrager bøger i aktiviteter med børnene.

I de børnehaver, der bruger bøger, læser 80 % højt. 51 % diskuterer bøgerne med børnene, og 26 % relaterer og perspektiverer indholdet af bøgerne til en aktuel aktivitet på stuen.
I tre ud af fire børnehaver (75 %) er bøgerne af god kvalitet og passende for børnene.

Undersøgelsen er foretaget i et repræsentativt udsnit af alle kommunale daginstitutioner for 3-5-årige.
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut: Læringsmiljø i kommunale børnehaver (2020)


Denne artikel er en redigeret udgave af originalen, der findes i fagmagasinet Perspektiv, som POV har et mediesamarbejde med. 

Du kan se alle vores mediepartnere her.


LÆS FLERE TEKSTER I POV AF SABRINE MØNSTED HER


Topillustration: Foto: Pixabay

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Sabrine Mønsted er redaktionschef på Forbundet Kultur og Informations fagmagasin Perspektiv, der har fokus på kultur, biblioteker, digitale tendenser og arbejdsliv.

Sabrine Mønsted er uddannet journalist og cand.scient. soc. fra Roskilde Universitet, og har været ansat på Kvindernes Fagblad, Fagbladet 3F og skrevet freelance for div. magasiner og forlag.

Seneste artikler om Børn & unge

Smartphone

Et liv uden smartphone

PÆDAGOGIK // KLUMME – “Jeg tror, at optagetheden af skærmene betyder noget