TYSKLAND // ANALYSE – Friedrich Merz, som efter al sandsynlighed bliver Tysklands næste kansler, vil søge at tackle det økonomiske kaos med smidighed og det, kritikere ville kalde opportunisme.
Efter valget den 23. februar 2025 befinder Tyskland sig i et fundamentalt strukturelt dilemma: Et land, der er bygget på stabilitet og kompromis, skal fremover navigere i et mere polariseret politisk landskab.
Merz bliver efter al sandsynlighed kansler, men uden det klare mandat, han håbede på. Unionen, partierne CDU/CSU, opnåede med 28,52 procent af stemmerne det næstdårligste resultat nogensinde og langtfra de 30 procent, de havde sat som mål. Samtidig er AfD med 20,8 procent af stemmerne blevet landets næststørste parti og en potentielt blokerende faktor i tysk politik.
Tysklands økonomiske politik har i de forgangne årtier været præget af sparsommelighed
Det mest alarmerende er ikke selve valgresultatet, men den gordiske knude, Tyskland nu står i. Landet trænger til massiv fornyelse, men de politiske værktøjer til at gennemføre den nødvendige transformation er nu truet af den politiske fragmentering. Der er stadig håb – men det skal pludselig gå rigtig stærkt.
Schuldenbremse: Fra økonomisk dyd til hæmsko
Tysklands økonomiske politik har i de forgangne årtier været præget af sparsommelighed. Man ville undgå at gældsætte sig og henviste tit til, at man ikke ville overlade en uoverkommelig stor statsgæld til kommende generationer.
Samtidig har Tyskland med denne økonomiske kurs virket ansvarligt, fornuftigt og sikkert udadtil, hvilket bl.a. gjorde tyske statsobligationer meget eftertragtede. For at binde kommende regeringer til denne kurs blev den såkaldte Schuldenbremse (gældsbremse) vedtaget og forankret i den tyske grundlov i 2009 under Angela Merkel (CDU).
Reglen begrænser statens årlige underskud til maksimalt 0,35 procent af BNP – hvorimod EU-reglerne giver medlemslandene lov til hele 3 procent.
Bl.a. som følge af denne gældsregel blev investeringer i udvikling og vedligeholdelse af diverse institutioner og projekter i statsligt regi forsømt gennem de forgangne år. Det Tyske Økonomiske Institut, IW, har anslået et investeringsbehov på hele 600 milliarder euro alene for at gøre Tyskland fremtidsklar på infrastruktur, digitalisering og grøn omstilling.
Også mere konservative økonomer, der hidtil har været store fortalere for Tysklands sparsommelighed under gældsbremsen, skifter holdning og understøtter reformbestræbelser.
Faktisk står det så galt til, at endda internationale finansinstitutioner nu med stigende bekymring ser på Tysklands økonomiske kurs. Det europæiske ratingbureau Scope Ratings advarede i januar 2025 om, at Tysklands eftertragtede AAA-kreditvurdering – landets finansielle kronjuvel – faktisk kan være i fare på længere sigt, hvis landet ikke overvinder sine strukturelle svagheder.
Denne selvpålagte regel er nu blevet det centrale problem for et Tyskland på vej mod forandring og en god fremtid. For hvad nytter det, når Tysklands kommende generationer har en lav statsgæld, men infrastrukturen, veje, broer, skoler og andre institutioner er faldefærdige?
Uventet gennembrud: 500 milliarder euro til Tysklands infrastruktur og ubegrænset til forsvar
I et overraskende hurtigt gennembrud under sonderingssamtalerne (samtaler inden den egentlige regeringsforhandling) har Union og SPD den 4. marts 2025 præsenteret en omfattende finansieringsløsning, der på én gang forsøger at omgå de strukturelle begrænsninger, som Schuldenbremse har pålagt tysk politik. Efter kun tre sonderingsrunder meddelte parterne, at de er blevet enige om to dramatiske tiltag.
For det første skal Schuldenbremse ændres, så alle forsvarsudgifter over 1 procent af BNP fritages fra gældsreglernes begrænsninger. ”For Tysklands forsvar må det gælde: whatever it takes,” erklærede Merz, en formulering, der markerer et skift i hans hidtidige forsvarsposition og afspejler den akutte bekymring over Trumps seneste Nato-udmeldinger.
Dette tiltag vil i praksis tillade ubegrænsede bevillinger til Bundeswehr og det tyske forsvar i de kommende år.
For det andet vil parterne oprette et Sondervermögen (en særfond, der ikke indgår i statsbudgettets regulære regnskab) på hele 500 milliarder euro til infrastrukturinvesteringer over de næste ti år.
Dette omfatter ikke kun veje og jernbaner, men også energiforsyning, børnepasning, digitale skoler og hospitaler. Merz, der som oppositionsleder kæmpede indædt for Schuldenbremse, har dermed foretaget et dramatisk holdningsskift.
Så sent som i tv-duellen mod kansler Olaf Scholz (SPD) d. 9. februar 2025 sagde Merz angående en reform af Schuldenbremse: ”Man kan diskutere om alt, men det kommer sikkert ikke som det første.” Knap en måned senere ligger landet åbenbart særdeles anderledes.
Fra principiel modstand til pragmatisk eller opportunistisk finansakrobatik
Det er en iøjnefaldende ironi i den tyske politik, at CDU under Friedrich Merz nu gør netop det, de kategorisk afviste, mens de var i opposition. Da Ampel-regeringen (SPD, FDP og De Grønne) kæmpede med finansieringsproblemer, og FDP-finansminister Christian Lindner insisterede på at overholde Schuldenbremse, stod CDU i oppositionen fast på den ortodokse linje om finansiel disciplin.
Fra sidelinjen kunne de se, hvordan den gamle regering kollapsede. Regeringskoalitionen brød sammen netop på spørgsmålet om finanspolitikken, hvor hverken Lindners FDP eller CDU ville høre tale om en reform af Schuldenbremse eller det nye Sondervermögen.
”Det er beundringsværdigt, i hvilket tempo CDU-chef Friedrich Merz og CSU-chef Markus Söder vender alle deres udtalelser fra valgkampen til det modsatte uden at rødme,” konstaterer De Grønnes partichef, Felix Banaszak, kritisk.
I praksis forsøger CDU og SPD nu at skabe præcis de samme finanspolitiske frihedsgrader, som Ampel-regeringen desperat søgte – men som var umulige bl.a. på grund af CDU’s modstand.
For CDU har udsigten til at skulle styre landet under de samme økonomiske håndjern, som de selv pålagde Ampel-regeringen, åbenbart været for ubehagelig. Den pragmatiske løsning på dilemmaet viser både Merz’ politiske smidighed og det, kritikere ville kalde opportunisme.
At dette nu skal ske gennem en hasteprocedure med den gamle Bundestag, betegner SPD’s finansminister Jörg Kukies som et ”tvivlsomt politisk signal”.
Reformen er en hastesag for det gamle parlament
Katastrofescenariet for Merz ville være, hvis han nu alligevel ikke skulle lykkes med de hurtige reformbestræbelser af Schuldenbremse under den gamle Bundestag.
Og det skal netop være den gamle Bundestag – så snart de nyvalgte parlamentarikere varetager deres mandater, ændres den stemmefordeling i en grad, så reformen sandsynligvis ikke kan gennemføres uden større diskussion og involvering af yderfløjene.
For at gennemføre en grundlovsændring kræves nemlig to tredjedeles majoritet, som Union og SPD nu ikke har længere efter valget i det kommende, nyvalgte parlament. AfD og Die Linke har her sammen nok mandater til at blokere en sådan ændring (en såkaldt Sperrminorität).
Die Linke vil sikkert stille sig skeptisk over for reformidéen med militær oprustning og kræve mere investering i velfærd og det sociale. AfD vil efter al sandsynlighed holde fast i Schuldenbremse.
Reformen i den nye Bundestag vil også betyde, at CDU skal bryde med sine principper. Siden 2018 har CDU haft en såkaldt Unvereinbarkeitsbeschluss – en regel om at nægte samarbejde med både AfD (populært omtalt som Brandmauer) og også Die Linke.
Det ville alligevel være en for stor kamel at sluge for partiets bagland, der i forvejen nu allerede virker anspændt ved den forhastede reformprocedure.
I den gamle Bundestag kan CDU og SPD’s lovforslag med støtte fra De Grønne eller FDP opnå det nødvendige flertal, inden det nyvalgte parlament konstitueres. Det er usandsynligt, at De Grønne vil være på tværs og stemme imod noget, de selv har krævet i årevis. Men det er meget muligt, at AfD efterfølgende vil undersøge klagemulighederne over proceduren.
Ud over de juridiske aspekter er der troværdigheden og tilliden, der kan lide under Merz’ manøvre. Såfremt der med reformen ikke følger mærkbare forbedringer for den tyske befolkning, vil de politiske yderfløje sandsynligvis kun vokse til næste valg.
Konsekvenser for Danmark og Europa
Lykkes den tyske finansieringsaftale, er det et positivt signal for Danmark og hele Europa. Alt for længe har Tyskland været i vinterhi, og den økonomiske tilbagegang har ikke kun svækket landet selv, men også påvirket de omkringliggende lande negativt.
De massive investeringer i tysk infrastruktur kan gavne danske virksomheder, særligt inden for byggeri, energi og transportteknologi. Tyskland er Danmarks vigtigste handelspartner, og en genoplivning af den tyske økonomi vil have direkte positive effekter på dansk eksport, der på det seneste netop har oplevet en tilbagegang.
Den planlagte forsvarsopbygning signalerer også, at Tyskland er parat til at påtage sig et større ansvar for europæisk sikkerhed i en tid, hvor USA’s engagement er blevet mere usikkert. Men det er et ganske snævert tidsvindue – senest d. 25. marts konstitueres den nye Bundestag.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
