MEDIER // KOMMENTAR – Twitter, der nu hedder X, bugner med had, løgne og ligegyldigheder, men der er stadig lyspunkter, og det er stadig stedet, hvor en del vigtige nyheder ses først. Men hvad der gjorde Twitter værdifuld i både viden og dollars siden starten i 2006, er ejeren siden 2022, Elon Musk, godt i gang med at sætte over styr. Det skriver journalist Dorte Toft.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
En del mennesker synes at sætte en stolthed i at forlade X – det tidligere Twitter. Andre forlader mediet med den sorg, som et revnet gammelt venskab kan udløse. Exitten annonceres på X/Twitter, ofte begrundet med, at det sociale medie er blevet højrefløjens kloak.
Fra andre er budskabet, at der efterhånden er for langt mellem snapsene – mellem alt det, der gjorde Twitter værd at bruge tid på. Jeg selv er der stadig, på 16. år.
De flygtende søger til andre platforme som fx Bluesky, Mastodon og Threads. Visse af dem isolerer sig i ekkorum, befriet for at blive udfordret. Andre sukker stadig efter et nyt ”Twitter”.
I det gamle lå styrken i, at vidt forskellige stemmer kunne mødes, udveksle viden og holdninger – ofte på tværs af grænser. Det var også stedet, hvor man kunne blive lykkeligt fascineret af emner og mennesker, man ikke anede kunne være interessante.
Kloge stemmer blev rask væk fjernet, og øget selvcensur blev en nødvendighed for at undgå samme skæbne.
Det er gået ned ad bakke for Twitter. Det tilskrives, at milliardæren Elon Musk i efteråret 2022 købte platformen og gav frit slag for højrefløjens ekstremister. Gamle ”tweeps” – os, der længe havde været på Twitter – noterede os dog, at omend nedturen tog fart efter Musks overtagelse, blev den indledt længe før.
Nedturen begyndte, da populister, være det sig politikere eller andre, der tidligere lod sig nøje med Facebook som ølkasse, opdagede, at Twitter var populær blandt journalister og derfor inddrog det sociale medie som ekstra agitationsplatform. ”Æv, bæv, han er torskedum”-folket begyndte at husere på mediet.
Lettere at kende lusene på travet
Tilføjes må, at det blev så legalt at nedgøre kvinder på Twitter, at selv prominente mænd gav los. Mediet blev kvindeforagtens frihedsplatform, og det eneste gode ved den korte tid fra tanke til Twitter er, at vi kvinder nu i højere grad kender vores prominente lus på travet. Men alt i alt har også Twitter gjort alle klogere på mennesker bag den pæne facade.
Ytringsfriheden har sine plusser og minusser, men hvad få af de mennesker, der nu flygter fra Twitter, var opmærksomme på, var den omfattende censur, der fandtes, før Musk overtog. Ytringsfriheden blev begrænset for dem, der måtte være uenige i visse af venstrefløjens paroler.
Twitters moderatorer kørte for eksempel en erklæret transaktivistisk holdning. De fjernede indlæg og smed personer på porten, selv når der blot var tale om et kvalificeret oplæg til en kritisk transrelateret debat. Øget selvcensur blev en nødvendighed for at undgå samme skæbne.
Dobbeltmoralen på Twitter
Paradoksalt nok fik grove trusler mod især kritiske kvinder ofte lov til at stå uantastet, nogle i dagevis, andre står der stadig. Det udstillede dobbeltmoralen i moderationens begrundelser af sletninger, herunder at Twitter skulle være et trygt sted uden ”hadtale”. At Musk selv, trods løfter om ytringsfrihed, har sat enkelte grænser, er peanuts i forhold til tidligere.
Der kan dog ikke herske tvivl om, at Elon Musk udgør et problem for Twitter, og at hans X, altså Twitter, også udgør et problem for ham.
Men med den enorme beundring, der er for hans involvering i Tesla og SpaceX, samt hans placering på lister som verdens rigeste mand kan det ikke overraske, at han har 195 millioner følgere på Twitter, og at han er verdens mest fulgte person.
Kæden springer af
Men Twitter-ejerskabet afslører, at der er andet end den geniale Musk. At kæden springer af. Han ødelagde, hvad der fungerede, for eksempel signalet for troværdighed (the blue tick). Køb troværdighed, blev den utroværdige strategi.
Musk har blåstemplet løgne i hurtige retweet eller ros og trækker aldrig i land. Han markedsfører blindt, også tvivlsomme personager. Han lufter, hvad der lugter af storhedsvanvid. Og han går på primitiv vis efter struben på bevægelser og personer, han hader.
Musks fans jubler og kopierer. Men samtidig øges modreaktionen. De skeletter, manden selv har i skabet, luftes langt flittigere af modstandere.
Musk har store talenter, men også store fejl. Det at være enestående kan jo ledsages af en besathed, der fostrer hensynsløshed over for familie og andre. Så det kan være skræmmende, at Elon Musk, med sine brister og sin rækkevidde, har fået egen megafon.
Rigmænd har dog altid opkøbt medier for at få styrket deres egne skråsikre verdenssyn og for at skade andres. Således er den nu 93-årige Robert Murdoch – manden bag Fox-koncernen med tv, tabloider, The Times og Wall Street Journal – det mest kendte eksempel derpå.
Forskellen er, at Musks entré er sket på et af de mest virale medier, hvor også konspirationsteorier spredes med lynets fart til millioner, og heriblandt til alt for mange modtagelige sjæle.
Twitter er stadig stedet, hvor de store nyheder ses minutter, timer eller dage før på gammelmedierne med deres betalingsmur
Men når folk hævder, at Twitter allerede nu er så farlig, at anstændige mennesker bør forlade mediet, så spekulerer jeg på, hvem de mon følger? Lader de algoritmerne bestemme, er de selv ude om det.
Nok er en del af de stemmer, jeg satte pris på, forsvundet over på andre platforme, men nogle af de mest interessante er stadig på Twitter. Vi ”snakker” stadig sammen, er enige eller uenige, afhængigt af emne. Og Twitter er stadig stedet, hvor de store nyheder kommer minutter, timer eller dage før på gammelmedierne med deres betalingsmur, og før de ses på de øvrige sociale medier.
DR gået på puden
Det tæller, og ikke kun for journalister, men Twitter er også stadig journalisters og mediers eget ”telegrambureau” – der, hvor de annoncerer egne artikler, om BBC, New York Times eller Financial Times. Danske DR gik på puden med begrundelsen, at det, der foregår på Twitter, ”vil vi ikke længere være med til”.
Jeg selv skal – efter Musks overtagelse af Twitter – scrolle forbi mere, flere retweets fra overdrevet, flere hjernedøde reklamer og andet skidt. Og hvad angår den nævnte debat om transideologien er Twitter ikke blevet meget bedre. Twitter var transaktivisterne største ekkorum – et rum, hvor der også blev dyrket fri jagt på kritiske kvinder, der ikke makkede ret.
I dag er mediet blevet hjemmebane for de såkaldte gender criticals, altså os, der sætter grænser, hvor transideologien koster for meget for andre, og der gives igen.
Twitter er efter Musks overtagelse gået fra den ene grøft til den anden. Men også i andre sager, hvor følelser let kommer i kog, er debatten på det sociale medie blevet mere ensidig.
Menneskets svaghed for splittelse
Historien og dystopiske science fiktion-bøger som 1984 burde have lært menneskeheden, hvor farligt det er, når uenighed knægtes. Men mennesket pisser som bekendt på historiens lærdom. Vi fremturer, trods vores påstand om at være de mest intelligente skabninger. Vi ”policer” hinanden, nærer splittelse, dømmer hinanden … om det så er for at spise bøf eller være på Twitter.
Jeg selv ønsker mig selvfølgelig tilbage til det gamle Twitter, men et nyt med de gamle kvaliteter findes endnu ikke.
Ser man på Facebook, der gentagne gange er afsløret som kynisk skurk med masser af manipulation og andet skidt på samvittigheden, så holder folk ved. På den anden side er Twitter en dværg ved siden af Facebook og et langt svagere bindemiddel mennesker imellem.
Så der skal ikke meget mere til for at vælte læsset, ikke mange flere falske nyheder og syge konspirationer med formålet at underminere demokrati, videnskab og menneskers tillid til hinanden.
Men hvad er klogest? At skride eller at blive og gøre sit til, at alt ikke ender som en gang Truth Social – det lamme Twitter-alternativ, som Trump skabte, da han endelig blev smidt på porten af netop Twitter grundet sine utallige løgne og personangreb?
Hvilken fiasko for Musks image som visionær businessman det i givet fald vil blive. En investering på 43 mia. dollars, der ender som en gemen kopi og med en værdi på en brøkdel af købsprisen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
