
BØGER // ANMELDELSE – Mennesket intervenerer og driver rovdrift i finske Iida Turpeinens roman På sporet af det levende. Der er derfor en nerve af kritik i fortællingen, der ikke overraskende er blevet solgt til udgivelse verden over, skriver Martin Rytter Handberg.
Omdrejningspunktet for Iida Turpeinens På sporet af det levende er opdagelsen af Stellers søko, men medieret igennem tre århundreder.
Først og fremmest i 1741, hvor Georg Wilhelm Steller i kraft af sit virke som teolog og naturforsker finder fodfæste på en øde russisk ø. Ikke med forlæg, for det viser sig at være i forbindelse med et fejlslagent forsøg på at sejle ad en søvej fra Asien til Amerika.
Han arbejder som en ildsjæl og brænder for at samle søkoens skelet for at sikre en helhedsforståelse af dette prægtige dyr, som måske helst ville have levet uopdaget i et liv under overfladen. Det bad ikke om at blive trukket op i dagslyset
Den danske Vitus Bering er med på turen, hvor mundheldet ’intet er så skidt, at det ikke er godt for noget’, kan bringes fordelagtigt i spil, for det er på denne tur til et område, de ikke havde ventet at befinde sig i, at de gør opdagelsen. En søko, som sidenhen bliver kendt som Stellers søko. Et mageløst dyr, der trækker overskrifter og bliver genstand for undersøgelse og jagt.

Og det er dét, der er centralt herfra, for omkring tredive år efter opdagelsen er den sidste søko nu død. En art er udryddet. Mennesket bærer et ansvar.
Iida Turpeinens roman skildrer tre tider
Det oprulles på en særegen måde og meget fermt af Iida Turpeinen, eftersom hun i sin roman dykker ned i tre tider: Der er tiden for opdagelsen af søkoen, og derfra springer hun godt hundrede år frem i tiden.
Frem til et tidspunkt i 1859, hvor en guvernør ved navn Hampus Furuhjelm har sporet sig ind på skelettet fra den nu sagnomspundne søko.
Han agter at lokalisere søkoens skelet, og han har en horde af herrer til at udføre arbejdet. Videre frem går det til en tid i 1952 og et møde med John Grönvall, som via sin rolle som konservator på Det Naturhistoriske Museum i Helsinki bliver stillet en opgave i udsigt.

Han arbejder som en ildsjæl og brænder for at samle søkoens skelet for at sikre en helhedsforståelse af dette prægtige dyr, som måske helst ville have levet uopdaget i et liv under overfladen. Det bad ikke om at blive trukket op i dagslyset.
Mennesket intervenerer og driver rovdrift, og her er en nerve af kritik i fortællingen, som kan sætte sig hos læseren. En påmindelse om måden, vi lever på på denne planet. Det har relevans for tiden netop nu.
Således står skelettet af søkoen som perspektiv for forbindelse på tværs af tid i en sproglig opstrammet og velkomponeret fortælling, som lykkes med at formidle et videnskabeligt udgangspunkt i en skønlitterær og flydende stil, som bevæger.
Det er som at sætte ud på en stor oplevelse. En opdagelsesrejse ud i en verden, jeg ikke har bevæget mig meget i.
Bogen er solgt til udgivelse verden over, og den har allerede berørt mange læsere i Finland, da den kom til overfladen der.
Man forstår hvorfor.
Klik dig videre til mange flere boganmeldelser her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.