POLITIK // ANALYSE – Statsministeriet er ramt af et mareridt, der er endnu værre end den amerikanske præsident Donald Trumps ønske om at overtage Grønland. Og regeringen er dybt uenige om, hvordan den enorme milliardregning skal betales, og skændes offentligt om det, skriver Andreas Karker. Mette Frederiksen meddeler, at regeringen vil lave en milliardfond til brug for hurtig oprustning i år og næste år.
Den nye amerikanske forsvarsminister Peter Hegseth kom d. 12. februar med en udmelding, der var et slag i ansigtet på Danmarks statsminister Mette Frederiksen og sendte chokbølger gennem Europa.
Et slag, der var endnu mere modbydeligt, end da Trump meddelte, at USA ønsker at overtage Grønland.
Ukraine må regne med at opgive territorium i en fredsaftale med Rusland, og Ukraine skal ikke regne med at blive medlem af Nato. Og USA vil ikke sende fredsbevarende tropper til Ukraine som del af en fredsløsning, sagde Hegseth. Samtidig ønsker USA, at Europa fremover bruger 5 pct. af BNP på forsvaret.
Danmark bruger nu 2,37 pct. af BNP på forsvaret inklusive udgifter til Ukraine.
Meddelelsen er et mareridt for Statsministeriet. Den kom samme dag, som Donald Trump havde talt i telefon med Ruslands leder Vladimir Putin (først) og derefter Ukraines leder Volodymyr Zelenskyj, begge i mere end en time. Og Hegseths udmelding kunne lige så godt være skrevet i Kreml i Moskva.
Trumps politik over for Ukraine er i direkte modstrid med Europas og især Danmarks, da vi er det land, der i forhold til størrelse har givet mest til forsvaret af Ukraine (64 mia. kr.)
Leder-skribenterne i de store aviser er ikke i tvivl:
”Ikke engang de værste politiske mareridt kunne have udtænkt det, der sker lige nu. En hvilken som helst håbefuld manuskriptforfatter ville få sine anstrengelser afvist i Hollywood. At virkeligheden overgår fantasien, er mere rigtigt end længe, når man ser på den blitzkrieg af beslutninger, der vælter ud fra Det Hvide Hus i disse uger,” skriver Jyllands-Posten.
”Olivengrenen fra den nye amerikanske administration til Putin er ikke ’America First’. Det er ’Trump First’. Det var en kvalmende iscenesættelse at se den amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth på en pressekonference i forbindelse med Nato-forsvarsministermødet i Ramstein i Tyskland give forhåndsindrømmelser til Rusland om, at Ukraine både kunne glemme alt om at genetablere grænserne fra før annekteringen af Krim i 2014 og derefter nægte Ukraine den eneste reelle sikkerhedsgaranti mod en ny russisk angrebskrig, nemlig medlemskab af Nato. Svigtet af Ukraine og de allierede i Europa er rystende og uværdigt,” skriver Berlingske.
”Trumps hjælp til Putin er en dobbelt ulykke. Meldingerne fra USA om en snarlig fredsplan for Ukraine og Rusland trak dybe spor af mistro og usikkerhed. Der var nærmest fortvivlelse at spore på demokratiets vegne i reaktionerne rundt om i Europa,” skriver Børsen.
Og d. 14. februar chokerede vicepræsident J.D. Vance europæiske ledere ved næsten ikke at nævne Ukraine i sin tale ved sikkerhedskonferencen i München. Og ved at sige, at truslen mod Europa primært kommer fra os selv.
Yderligere oprustning uundgåelig
”Amerikanerne siger rigtig meget i de her uger, jeg vil opfordre europæere til at bruge energien på at gøre os selv stærke. Jeg er enig med amerikanerne i, at truslen mod Europa er større og voldsommere end længe, og vi er ikke så stærke, som vi skal være,” sagde statsminister Mette Frederiksen i en kommentar.
”Vi er i en meget usikker tid, vi er i en meget urolig verden. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske, hverken om måneder eller år. Derfor er det allervigtigste desværre lige nu at opruste vores egne forsvar, så vi kan stå distancen mod et Rusland, der er så aggressivt, som det er,” sagde hun.
USA’s nye politik lægger også op til alvorlige økonomiske problemer for Europa og Danmark
Trumps politik over for Ukraine er i direkte modstrid med Europas og især Danmarks, da vi er det land, der i forhold til størrelse har givet mest til forsvaret af Ukraine (64 mia. kr.)
Samtidig vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste, at med en afsluttet krig i Ukraine kan man forestille sig, at Rusland angriber Nato inden for 3-5 år.
Rusland vil sandsynligvis være mere villig til at bruge militær magt i en regional krig mod et eller flere europæiske Nato-lande, hvis Rusland opfatter Nato som militært svækket eller politisk splittet.
Ny trusselsvurdering fra FE
Særligt hvis Rusland vurderer, at USA ikke kan eller vil støtte de europæiske Nato-lande i en krig. Sådan lyder konklusionen i en opdateret trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
”Når krigen stopper eller fryser fast, vil Rusland kunne frigøre betydelige militære ressourcer og dermed øge sin militære evne til at udgøre en direkte trussel mod Nato,” lyder det i vurderingen.
FE opererer med tre mulige scenarier for, hvad Rusland er i stand til, såfremt krigen i Ukraine stopper eller fryser fast.
- I løbet af omkring seks måneder vil Rusland ”være i stand til at udkæmpe en lokal krig i et land, der grænser op til Rusland”.
- I løbet af omkring to år vil Rusland ”udgøre en troværdig trussel mod enkelte eller flere Nato-lande og dermed være klar til en regional krig mod flere lande i Østersøregionen”.
- I løbet af omkring fem år vil Rusland ”være klar til en storskalakrig på det europæiske kontinent, hvor USA ikke involverer sig”.
Regningen for oprustning og handelskrig
USA’s nye politik lægger også op til alvorlige økonomiske problemer for Europa og Danmark.
Trump underskrev torsdag dokumenter, der vil kræve en øget told fra europæiske lande. Det vil ramme Danmark hårdt. En giftig cocktail af massive fyringsrunder, lavere privatforbrug, lavere skatteindtægter og stigende inflation kan være konsekvensen, især på kort sigt for Danmark, hvis Donald Trump udløser den globale handelskrig, han truer med.
Sådan lyder vurderingen fra Nationalbanken og Danmarks overvismand over for Børsen.
Faktisk viser Nationalbankens beregninger, at en global handelskrig ikke kun vil ramme dansk eksport meget hårdt, men også få det private og offentlige forbrug samt de indenlandske investeringer til at styrtdykke.
Nu er vi så oppe på 2,3 pct., og USA’s krav er steget til 5 pct. Det er en ubehagelig øjenåbner, og truslerne mod Europa er voldsomt stigende
”Vores beregninger viser, at Danmark i forhold til andre lande må forventes at blive hårdere ramt af stigende handelsbarrierer, hvilket skyldes, at vi som samfund og økonomi i dag er ekstremt velintegreret i den globale frihandel, som vi har haft i rigtigt mange år,” siger nationalbankdirektør Signe Krogstrup til Børsen.
Samtidig vil det være et grundstød mod vores ellers gode økonomi, hvis vi skal betale 5 pct. af BNP til forsvaret.
Den borgerlige tænketank Cepos har udarbejdet et nyt notat, som opgør konsekvenserne af en forøgelse af Nato-bidraget til henholdsvis 3 procent og 5 procent.
”Der er flere måder, hvorpå et øget Nato-bidrag kan finansieres. Hvis man vælger at finansiere det hele gennem en krigsskat, altså en udvidelse af bundskatten, vil et 5 procent varigt Nato-bidrag betyde, at en arbejderfamilie årligt vil skulle betale knap 57.000 kroner,” siger cheføkonom i Cepos Mia Amalie Holstein og fortsætter:
”En anden mulighed er at reducere antallet af offentligt ansatte med 120.000 personer. Det svarer til, at vi skal fyre hver 7. offentligt ansatte. Begge beregninger illustrerer med al tydelighed, hvor drastisk et forslag, Trump har fremsat,” siger Mia Amalie Holstein.
Lars Løkke Rasmussen, foreslår i både Børsen og Jyllands-Posten en ny økonomisk 2040-plan, hvor han blandt andet vil sænke selskabsskatten, skaffe mere udenlandsk arbejdskraft og effektivisere i det offentlige
Efter at Danmark var med til at stifte Nato i 1949, har USA været den bærende kraft. Og Danmark og andre europæiske lande har troet lidt for rigeligt på storebror. I mange år levede vi ikke op til kravet om at bruge 2 pct. af BNP på forsvaret.
1953 nåede det op på 3,4 pct. som højdepunktet i efterkrigstiden, da Den kolde Krig var koldest – lige ved Koreakrigens afslutning. Derefter faldt det uafbrudt i 64 år fra forsvarsforlig til forsvarsforlig, til det nåede 1,3 pct. i 2017.
De to procent stammer fra den såkaldte Wales-aftale fra 2014. Her aftalte medlemslandene i Nato at arbejde hen imod at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvar og sikkerhed.
Nu er vi så oppe på 2,3 pct., og USA’s krav er steget til 5 pct. Det er en ubehagelig øjenåbner, og truslerne mod Europa er voldsomt stigende.
Og hvor skal pengene komme fra? Det skændes regeringen om offentligt.
Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, foreslår i både Børsen og Jyllands-Posten en ny økonomisk 2040-plan, hvor han blandt andet vil sænke selskabsskatten, skaffe mere udenlandsk arbejdskraft og effektivisere i det offentlige.
Men Socialdemokratiets formand, statsminister Mette Frederiksen, afviste prompte tankerne i både Avisen Danmark og Ritzau.
”Det er jo velkendte budskaber fra Løkke, som han har sagt gennem mange år, og det er jo lige så velkendt, at det selvfølgelig ikke kommer til at ske, at det her ikke bliver socialt balanceret,” siger hun til Avisen Danmark.
Efter gårsdagens hastemøde blandt europæiske ledere, herunder Mette Frederiksen, i Paris meddelte statsministeren, at den sikkerhedspolitiske udvikling over de sidste uger nu får den danske regering til at oprette en milliardfond, der skal gå til en hurtig oprustning af Danmarks forsvar.
Ifølge TV 2 og DR er det en såkaldt accelerationsfond på i alt 50 mia. kr., hvoraf 25 mia. skal bruges på oprustning i år og de næste 25 mia. i 2026.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
