
DAGENS POV // TALENTPLEJE – Hvad er talent egentlig – udover det, som kan være medfødt og udover disciplinen til at blive dygtig? Naturligvis er det evnen til at kunne noget særligt, at være en ener, men man kan pakke det hele sammen, hvis man “ikke får gjort noget tydeligt i verden med alt det arbejde. Ikke for sig selv. Eller i hvert fald ikke kun for sig selv, men også det”, siger Mette Laursen, der selv tager til San Francisco i den kommende uge som dommer i Cartiers entreprenørskabskonkurrence for kvinder, der er verdens største og som årligt udnævner de største talenter med egne virksomheder. Noget af det, hun leder efter, er “en leder, der er beskeden, men samtidig forstår fællesskabets bidrag. Det er en fin balance og måske den vigtigste pointe, som jeg stemmer for, når der tales om talent”.
I fredags kårede Berlingske Tidende 100 talenter fra business og samfund, som mest tydeligt efter avisens mening kommer til at repræsentere og karakterisere fremtidens ledere.
Jeg deltog, fordi jeg på en måde bidrog med ét af de her talenter. Et godt et af slagsen, synes jeg jo selv.
Men hvad er i virkeligheden talent?
Det, der altid bundfælder sig, er disciplinen til at blive dygtig
Det leder vi efter, er opmærksomme på og det studerer vi i virksomhederne, ligesom alverdens konferencer og TV-konkurrencer også handler om det – avisens udnævnelser inklusive; alt sammen fordi vi antager, at vi vil finde noget særligt gyldent under solen i form af et menneske, der skiller sig ud.
Måske er det ligegyldigt – at kunne et eller andet specielt. Men det, der altid bundfælder sig, er disciplinen til at blive dygtig. Uanset hvad vi synes, er et smartere talent lige det år.
Mod kommer ind i billedet, og naturligvis et eller andet felt, som personen er særlig egnet til.
’Mit eget’ bidrag – en god ven og årsagen til, jeg var til stede ved uddelingen i denne uge – er chefjurist i en digital virksomhed og solo violinist. Samtidig.
Og ikke i den lette ende. Det er naturligvis imponerende. Men jeg mener alligevel, at han kan pakke det hele sammen, hvis han ikke får gjort noget tydeligt i verden med alt det arbejde. Noget tydeligt, der ikke kun gavner en selv. Eller i hvert fald ikke kun handler om en selv.
Rebien er altid ligetil, uimponeret og respektfuld. Han er ikke beskeden, men han forstår samtidig fællesskabets bidrag
Lars Rebien holdt en tale ved Berlingskes arrangement. Lars er i dag bestyrelsesformand for Novo Nordisk Fonden, som er én af verdens største fonde, og han må jo være et talent, ikke sandt?
Udnævnt til verdens bedste leder i både 2015 og 2016 af Harvard Business School – ergo må han være et helt særligt talent. Lars Rebien er altid ligetil, uimponeret og respektfuld. Han er ikke beskeden, men han forstår samtidig fællesskabets bidrag. Det er en fin balance og måske den vigtigste pointe, som jeg stemmer for, når der tales om talent.
Her en anden historie fra Berlingskes Talent 100 – verdens bedste kokkeassistent, den 23-årige Christian Wellendorf Bak, Bocuse d’Or Danmark:
Vi er alle talenter i eget liv
Jeg er på vej ud for at kigge på flere talenter, fordi jeg er dommer i Cartiers entreprenørskabskonkurrence, som er verdens største og årligt udnævner de største talenter fra egne virksomheder – denne gang i San Fransisco.
Den sidste faktor er den, hvor vi bare tror på, at mennesker kan trække en stor og krævende virksomhedsopbygning igennem. Det afgør i sidste ende, hvem der vinder priserne: Gennemførelseskraften. Krigen. Modstanden. Den mentale overlevelsesevne og troen på eget projekt
Dette er en talentkonkurrence, som kun er for kvinder og maskineriet er enormt.
Emnerne for virksomhederne er åbne, lige fra Biotech til design, men forretningsmodellerne skal indeholde både ’Purpose and Profit’, som det hedder.
Tusindvis af ansøgninger strømmer årligt ind og bliver gennemset af INSEAD business school og verdens ledende konsulent- og revisionsfirmaer.
Vi er 20 dommere fra hele verden og vinderne bliver annonceret, ugen efter vi mødes.
Hvad leder vi så efter?
Der er naturligvis liste op og ned med kriterier og det hele er systematiseret i et imponerende set-up. Det virker og sorteringen foretages.
Men så er der jo den sidste faktor, den, hvor vi bare tror på, at mennesker kan trække en stor og krævende virksomhedsopbygning igennem. Det afgør i sidste ende, hvem der vinder priserne: Gennemførelseskraften. Krigen. Modstanden. Den mentale overlevelsesevne og troen på eget projekt.
Vi er alle talenter i eget liv, ræsonnerer jeg. Min næste udfoldelse af talent bliver at finde ud af, hvordan jeg kommer til San Fransisco, hvis SAS stadig strejker på mandag, når jeg efter planen skal flyve.
Det må være talent, hvis man forstår at bruge sine muligheder rigtigt. Vores muligheder ligger nemlig ikke altid i vores forestillingsevne, men kan udspille sig på ganske overraskende facon i livet, hvis vi altså får øje på mulighederne. Og det kræver talent
Men ud kommer jeg, for den samling af sprængfarlig konstruktiv energi, der venter i San Fransisco, er lige, hvad det handler om. Kampen om at få noget til at blive virkelighed kræver nemlig …talent.
Der er også en anden årsag til, at jeg nok skal finde min vej gennem luftrummet. Jeg skal mødes med min datter, som flyver ind fra Shanghai.
Halvt kinesisk, halvt arabisk; familien blev etableret i sin tid i Sandholmlejren. Mit barn er rundet af en verden med globalt DNA og en opvækst de sidste 10 år i vores familie. Hun har da de bedste kort.
Det må være talent, hvis man forstår at bruge sine muligheder rigtigt. Vores muligheder ligger nemlig ikke altid i vores forestillingsevne, men kan udspille sig på ganske overraskende facon i livet, hvis vi altså får øje på mulighederne. Og det kræver talent
Se en videofilm her fra sidste års prisuddeling:
Alle indsatte billeder fra Cartier Women’s Initiative Awards.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.