Belarus Rusland

Trange tider for oppositionen i Belarus og Rusland

i Forsvars- og sikkerhedspolitik/Rusland af
BELARUS // BAGGRUND – Den 23. maj blev der vendt endnu en side i den stadig mere tilspidsede konflikt mellem Belarus’ præsident Aleksander Lukasjenko og oppositionen i landet. Denne dag tvang Belarus et Ryanair rutefly ned i Minsk. Begivenheden skriver sig ind i en tendens for tiden, der går ud på, at autoritære stater kidnapper og/eller dræber sine opponenter i udlandet. Meningen med denne transnationale undertrykkelse er at sende en besked om, at selvom man har fået asyl i et sikkert land, så skal man ikke vide sig sikker.

Flyet var på vej fra Athen til Litauens hovedstad Vilnius. Da flyet var blot cirka 15 minutter fra at lande i Vilnius, foretog flyet et u-sving og fløj til Minsk, som på dette tidspunkt lå længere væk fra flyets position end Vilnius.

Lufthavnen i Minsk. Foto: Wikimedia Commons

Ombord var den kendte belarussiske oppositionsjournalist Roman Protasevitj, der indtil denne episode boede i eksil i Litauen. Et jagerfly blev sendt på vingerne for at eskortere flyet ned i Minsk, hvor alle passagerne skulle forlade flyet. Efter 7 timer fik flyet lov til at flyve videre til Vilnius.

Stående bag tremmer i retslokalet stak han sig i halsen med en kuglepen og besvimede. Inden han besvimede, nåede han at sige, at siden han blev arresteret i september sidste år, havde han tilbragt 51 dage i et torturkammer

Det var dog uden den hviderussiske oppositionspolitiker Roman Protasevitj og hans kæreste, Sofija Sapega, der er russisk statsborger. Yderligere 3-4 andre passagerer var heller ikke med flyet fra Minsk til Vilnius, hvilket har givet anledning til spekulationer om, at der var tale om folk fra KGB i Belarus, der var med for at sikre at Protasevitj var ombord på flyet.

Bombetrussel fra Hamas

Senere meddelte myndighederne i Belarus, at de havde modtaget en email fra organisationen Hamas i Gazastriben om, at der var en bombe ombord på flyet og at den ville eksplodere over Vilnius. Efter landing i Minsk, blev flyet gennemsøgt af de belarussiske myndigheder, der ingen bombe fandt.

Problemet med denne udlægning af begivenhedsforløbet er, at emailen med information om bomben ombord på flyet først blev modtaget i Minsk 24 minutter efter, at lufthavnsmyndighederne i Minsk informerede flyet om, at der muligvis var en bombe ombord. Den russiske Kreml-kritiske avis Novaja Gazeta har gjort opmærksom på, at flyet ikke som normalt ved indflyvning til Vilnius på denne rute begyndte at gå ned over belarussisk territorium. Dette betragter avisen som et tegn på, at piloten var klar over, at der var ugler i mosen og derfor forsøgte så hurtigt som muligt at komme ind i litauisk luftrum.

Roman Protasevitj

Roman Protasevitj har længe været i opposition til Lukasjenko, og allerede i januar 2020 søgte han asyl i Polen. Herfra var han chefredaktør for nogle nyhedsudsendelser på den krypterede app Nexta (Nexta/Нехта er det belarussiske ord for ”nogen”.)  Via denne app delte belarussere nyheder, billeder og videoer fra demonstrationerne mod Lukasjenko. I november 2020 placerede de belarussiske myndigheder Protasevitj på landets terrorliste.

Oppositionen i både Belarus og Rusland er voldsomt pressede, så det er svært at se, at dette var en aktion, der skulle give særlig meget mening lige nu

Efter anholdelsen bragte belarussiske myndigheder et videoklip med Protasevitj, hvori han siger, at han har det godt og bliver behandlet korrekt i fængslet. Tydeligvis har han stadig alle sine tænder i munden, men det er også blevet bemærket, at han har ar i ansigtet, hvilket tyder på, at han er blevet ganske hårdhændet behandlet af de belarussiske myndigheder.

Topmøde i Geneve 16. juni

Et af de første spørgsmål, der melder sig er naturligvis hvilken rolle Rusland har i dette spil. Rusland kunne have en interesse i at gennemtvinge en sådan begivenhed, da den forudsigelige vestlige kritik af Belarus naturligvis vil tvinge Belarus tættere på Rusland.

Det er imidlertid langt fra givet, at Rusland står bag. Oppositionen i både Belarus og Rusland er voldsomt pressede, så det er svært at se, at dette var en aktion, der skulle give særlig meget mening lige nu.

Hvad end Ruslands rolle er i denne historie, er ét klart, og det er, at Kreml ikke ser med milde øjne på oppositionsbevægelsen i Hviderusland

Med et topmøde med den amerikanske præsident Biden i Geneve 16. juni, er det heller ikke oplagt, at dette er en historie, Putin ønsker at blive specielt knyttet til. Lukasjenko har vist sig at være en ganske egenrådig herre, så det er bestemt muligt, at han har gennemført aktionen uden at informere Moskva om det. Episoden vil med al sandsynlighed bringe Belarus op på topmødet mellem Biden og Putin, så den lille fordel får den belarussiske opposition måske ud af episoden.

Ruslands angst for farvede revolutioner

Hvad end Ruslands rolle er i denne historie, er ét klart, og det er, at Kreml ikke ser med milde øjne på oppositionsbevægelsen i Hviderusland. Baggrunden for det er det, der er blevet kaldt Gerasimov-doktrinen – opkaldt efter chefen for Den russiske Generalstab, Valerij Gerasimov.

I en tale i februar 2013 opsummerede han, hvad han mente, var læren af det arabiske forår 2010/11. Denne lære var, at såkaldte farvede revolutioner kan føre til ødelæggelsen af ellers velfungerende stater i løbet af meget kort tid. Rusland betegner rutinemæssigt demonstrationer og andre former for folkelig manifestation af utilfredshed som farvede revolutioner.

Det oplagte problem med denne måde at anskue folkelig utilfredshed på er, at den ser ethvert tegn på uro som et forsøg på vestlig indgriben og dermed overser, at reel utilfredshed med levevilkår i bred forstand kan være årsagen til konflikter.

Det var en ganske spektakulær handling, der har vakt berettiget opsigt, og det lover ikke godt for den civile flytrafik fremover

Ruslands angst for folkelig uro har foreløbig betydet støtte til Lukasjenko, og intet tyder på at dette ændrer sig. Et meget sigende eksempel på det officielle Ruslands støtte til Lukasjenko leverede Margarita Simonjan, chefredaktøren på den engelsksprogede russiske TV-kanal RT, den 23. maj, samme dag som flyet blev tvunget ned i Minsk.

Hun skrev på sin Twitterkonto, at hun aldrig troede, at hun skulle komme til at misunde Belarus noget. Det gør hun imidlertid nu efter episoden med flyet fra Ryanair, for Lukasjenko handlede smukt. Den langsigtede betydning af Ruslands støtte til Lukasjenko vil oplagt være, at befolkningen i Belarus i større grad vil tage afstand fra Rusland, da landet i stigende grad bliver set som årsagen til at Lukasjenko stadig er ved magten i Belarus. Dermed kan Putin meget let ende med et Belarus, der i stigende grad bliver antirussisk.

Transnational undertrykkelse

Begivenheden skriver sig desværre ind i en tendens for tiden, der går ud på at autoritære stater kidnapper og/eller dræber sine opponenter i udlandet. Sagen om den saudiarabiske systemkritiker Jamal Khashoggi, der i oktober 2018 blev dræbt på det saudiarabiske konsulat i Istanbul, og adskillige eksempler på kinesiske bortførelser af kinesiske systemkritikere i udlandet er oplagte tilfælde at sammenligne med.

Fænomenet er blevet kaldet transnational undertrykkelse. Meningen med denne transnationale undertrykkelse er, at sende en besked om, at selvom man har fået asyl i, hvad man vil anse for at være et sikkert land, så skal man ikke vide sig sikker.

Konsekvenser for flytrafikken

Det var en ganske spektakulær handling, der har vakt berettiget opsigt, og det lover ikke godt for den civile flytrafik fremover. For at protestere mod flykapringen har EU opfordret alle flyselskaber i EU til at undgå belarussisk luftrum. Den 27. maj skulle et Austrian Airline fly flyve fra Wien til lufthavnen Domodedovo ved Moskva, og det ville netop undgå belarussisk luftrum. De russiske myndigheder godkendte ikke ændringen af ruten, og afgangen blev derfor aflyst.

Den voldsomme indskrænkning af flytrafikken til og fra Belarus gør det i sig selv vanskeligere at forlade landet, men Belarus har nu nærmest gjort det umuligt for landets indbyggere at forlade landet

Den nuværende strid har også påvirket flytrafikken mellem Tyskland og Rusland, og i indeværende uge blev en række fly mellem de to lande aflyst. Det ser dog ud til, at begge lande er enige om at genoptage den normale afvikling af flytrafikken mellem de to lande.

Den voldsomme indskrænkning af flytrafikken til og fra Belarus gør det i sig selv vanskeligere at forlade landet, men Belarus har nu nærmest gjort det umuligt for landets indbyggere at forlade landet. Allerede i december 2020 indførte landet regler om, at kun indbyggere med langtidsopholdstilladelser i andre lande kunne forlade landet. Det er nu blevet ændret således, at kun belarussere med permanent opholdstilladelse i udlandet kan forlade landet.

Vanskelige tider for den liberale opposition i både Belarus og Rusland

Den seneste tid har næsten daglig budt på spektakulære sager i Rusland og Belarus. Den 1. juni forsøgte den 41-årige aktivist Stsyapan Latypau at begå selvmord under en retssag i Minsk. Stående bag tremmer i retslokalet stak han sig i halsen med en kuglepen og besvimede. Inden han besvimede, nåede han at sige, at siden han blev arresteret i september sidste år, havde han tilbragt 51 dage i et torturkammer. Vagterne havde problemer med at finde den rigtige nøgle til cellen men fik til sidst åbnet den og bragt Latypau ud til en ambulance.

At oppositionen også har det svært i Rusland kom til udtryk den 31. maj, da de russiske myndigheder i Sankt Petersborg fjernede den kendte russiske oppositionelle Andrej Pivovarov fra et fly fra Sankt Petersborg til Warszawa. Flyet var lige ved at lette fra landingsbanen, da det fik ordre om at stoppe, hvorefter Pivovarov blev hevet ud af flyet.

Han var leder af organisationen Open Russia, der blev startet af den tidligere russiske rigmand Mikhail Khordokovskij, der blev arresteret i 2003 og løsladt før tid i december 2013. Khordokovskij bor nu i eksil i London. Sidst i maj meddelte Pivovarov ellers, at han ville nedlægge organisationens aktiviteter i Rusland for at beskytte organisationens medlemmer i landet.

Prisen for Ruslands støtte til Lukasjenko

Lukasjenko har i mange år oplevet, at det i det store og hele er uden alvorlige konsekvenser at tilsidesætte basale retsstatsprincipper. Han har dygtigt formået at spille spillet som bufferstat mellem Rusland og Vesten. Når der ikke var noget at hente det ene sted, kunne han altid forsøge det andet sted.

Unge mennesker i Warszawa protesterer mod forsvundne oppositionsledere i Belarus. Foto: Wikimedia Commons

Krævede Vesten politiske indrømmelser, var Lukasjenko også villig til at give dem for en kort bemærkning og også til at løslade fængslede oppositionelle – ligeledes for en kort bemærkning. Ved at true den civile lufttrafik har Lukasjenko måske trukket for store veksler på Vestens tålmodighed. Dermed er der kun én ko tilbage at malke, og det er Putins Rusland.

En interessant ting at holde øje med er, om Belarus på et tidspunkt anerkender, at Krim er en del af Rusland. Trods det tilsyneladende nære forhold mellem Putin og Lukasjenko, har Belarus endnu ikke anerkendt Ruslands overhøjhed over Krim

Foreløbig er det dog lykkedes Lukasjenko at få et lån på 500 mio. dollar af Rusland i forbindelse med hans møde med Putin i Sotji, der fandt sted 28. – 29. maj. Det er imidlertid næppe gratis for Lukasjenko atter at bede Putin om at rede kastanjerne ud af ilden. Putins pris for hjælp til Lukasjenko bliver med al sandsynlighed øget integration mellem Rusland og Belarus, og den reformønskende befolkning i Belarus ser næppe øget integration med Rusland som vejen til gennemgribende reformer i Belarus.

Alt tyder således på, at fronterne mellem oppositionen og Lukasjenko blot bliver trukket endnu stærkere op nu. En interessant ting at holde øje med er, om Belarus på et tidspunkt anerkender, at Krim er en del af Rusland. Trods det tilsyneladende nære forhold mellem Putin og Lukasjenko, har Belarus endnu ikke anerkendt Ruslands overhøjhed over Krim.

Skulle det ske, vil det være et umiskendelig tegn på, at Lukasjenko har måttet gå med til store indrømmelser over for Putin. Tilsyneladende har Lukasjenko bedt Putin om at åbne en flyrute fra Belarus til Krim, hvilket kunne være det første tegn på en belarussisk anerkendelse af, at Krim er blevet en del af Rusland.


 

LÆS ALLE ALLAN HAVE LARSENS ARTIKLER HER


Topbillede: Basale retsstatsprincipper tilsidesættes i Belarus. Her bliver den demonstration mødt af en mur af skjolde i Minsk, 2017. Foto: Wikimedia Commons

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Allan Have Larsen er cand. mag i russisk, religionsvidenskab og engelsk og har arbejdet og rejst meget i både Østeuropa og Rusland.

1998-99 underviste han i dansk for Nordisk Ministerråd i den russiske by Pskov og fra 2004-7 arbejdede han som dansk lektor i Sankt Petersborg.

Når Coronakrisen er ovre og rejselysten for alvor vender tilbage i Danmark, håber han at genoptage sit job som rejseleder hos Vitus-Rejser og Cultours – og meget gerne på ture til Polen og Rusland eller andre steder i Østeuropa. Fra tid til anden tolker han også i russisk for Rigspolitiet.

Seneste artikler om Forsvars- og sikkerhedspolitik