MUSIK // KONCERTANMELDELSE – TOTO og Christopher Cross bragte Yacht Rockens gyldne æra til Royal Arena med en aften fyldt med velspillede klassikere. Men selv med imponerende musikere og tidløse hits stod det klart, at koncertoplevelsen manglede fornyelse for at fastholde publikum i 2025.
Som overskriften antyder, var der i dén grad Yacht Rock på menuen lørdag aften i Royal Arena. Genrebetegnelsen opstod i 00’erne, sjovt nok mere end tyve år efter mange af de mest såkaldt Yacht Rockende numre er indspillet, og den dækker over den mere funky og jazzede del af pop-rocken, der passer perfekt til det overskudsagtige liv du kun kan leve, og mange kun drømme om, på din båd (yacht!).
Og selvom genren – med tilbagevirkende kraft – udgivelsesmæssigt toppede i 70-80’erne, oplever den i disse år en fortjent genopblomstring: Blandt andet takket være HBO’s titel-ordspillende, Yacht Rock: A Dockumentary, der i billeder og lyd(!) på smukkeste vis formidler, hvorfor lækkert producerede indspilninger af fantastiske musikere i dyrt bookede studier, aldrig må gå af mode. Ikke at det hele skal være nostalgi, men derimod et reelt håb om et vedvarende organisk supplement til den stride strøm af digital streaming, som især ungdommen speedkonsumerer i dag.
Opvarmningen var lørdag lagt i hænderne på en af genrens legendariske navne, Christopher Cross, der trods en karriere på seks årtier aldrig havde været i Danmark før. Derfor startede han med det klassiske ”Good evening, Copen-hagen”, med tykt tryk på ”-hagen”, som amerikanere bruger, når de tror, de taler dansk. Hvis Michael McDonald er Yacht Rockens kaptajn, er Christopher Cross førstestyrmanden, hvis karriere (trods livslang hyre) stadig har hans selvbetitlede debutalbum fra 1979 som omdrejningspunkt.
Og selvom ”den svære to’er” (Another Page, 1983) var en relativ salgssucces og tilsammen leverede 80 procent af sættet lørdag aften, var det reelt de eneste tre hits fra hans firedobbelte grammyvindende debutplade, som publikum var kommet for at høre: ’Never Be The Same’, ’Ride Like the Wind’ og selvfølgelig ’Sailing’, der således sad lige i skabet, og ikke mindst hans sidste og fjerde hit, den Oscarvindende perle, ‘Arthur’s Theme (Best that You Can Do)’, som han skrev sammen med bl.a. Burt Bacharach og Carole Bayer Sager.
‘Arthur’s Theme’ er i øvrigt titelsangen til rom-com-filmen Arthur (med Dudley Moore og Liza Minnelli, 1981), som på dansk måtte lide den tort at blive oversat til Arthur: Skidefuld og på rulleskøjter (ikke alting var bedre i 80’erne).
Hr. Cross demonstrerede lækkert Yacht Rock-overskud, både hvad angik hans stort set intakte lyse vokal og fem medbragte guitarer, som han smooth navigerede mellem på sin ti numre lange indsejling.
Fortøjningerne var kastet, sejlene sat, kursen udstukket og til yachten blev lagt stilsikkert til kajs (ja, metaforerne står i kø, når man kører Yacht Rock tema).
Med kaptajns- og styrmandstitel uddelt må aftenens hovednavn TOTO utvivlsomt tituleres som et af de store tandhjul i Yacht Rockens maskinrum. En besætning af musikere, der i sin originale form var drevet sammen af passion og håndværk i en grad, der sikrede en stopfyldt ordrebog, når datidens superproducere med Quincy Jones i spidsen skulle booke studiemusikere (til bl.a. Michael Jackson og hans Thriller-album).
TOTO’s nye besætning
TOTOs aktuelle 2025 line-up tæller dog kun Steve Lukather som det eneste tilbageværende originale medlem, men det var alligevel et sublimt band, vi fik på scenen lørdag aften.
Udover forsangeren Joseph Williams, der blev en del af TOTO i 1986, måtte undertegnede således lige pudse læsebrillen en ekstra gang for at tro på, at keyboard-geniet Greg Phillinganes var med ombord på aftenens sejlads: For dem, der ikke kendte ham, blev der under en elegant bandpræsentation spillet små snippets, som lige så elegant demonstrerede, at Greg bl.a. (også) har spillet med og været arrangør for Michael Jackson og den anden Michael – McDonald.
Efter en lidt famlende start fik TOTO vind i sejlene med superhittet ’Rosanna’ og Steve Lukather fik vist, at han trods sin stationære position på scenen, er alt andet end stationær på gribebrættet. Trommeslager Shannon Forrest, der på ægte Yacht Rock manér nærmest var gemt væk bag alle sine bækkener, greb også ud efter rorpinden, selvom Jeff Porcaro (TOTOs originale trommeslager, der døde alt for tidligt 1992) aldrig vil blive overgået i denne sammenhæng.
Herfra gik det slag-i-slag og hit-på-hit. Men trods tydelig spilleglæde, sublimt håndværk og halvlumre anekdoter om de smukke danske piger mellem numrene, begyndte skibet også langsomt, men sikkert at tage vand ind. For en dagsaktuel koncertpræstation i 2025 kræver simpelthen mere end et solidt bagkatalog af gode sange, hvis publikums begrænsede attention-span skal fastholdes. Koncerter i dag er den vigtigste indtægtskilde for de fleste artister, og den nye generation er derfor opflasket med, at showet skal levere mere end lysten til at købe og lytte til musikken efterfølgende.
Her er TOTO tydeligvis af den gamle skole, hvor koncerterne ”bare” var markedsføring af musikken, og de har ganske enkelt forsømt at videreudvikle tilstrækkeligt på det format, der helt sikkert fungerede, da jeg oplevede dem sidst i 1990’erne i Valbyhallen: Langsomt leverede ballader, med lidt for mange og lange indlagte soli (fx på ’I´ll Be Over You’), gjorde simpelthen, at man flere gange spejdede desperat efter en musikalsk hjertestarter.
Og selv om denne så kom i form af ’Hold the Line’, ’Georgy Porgy’ og afsluttende (selvfølgelig!) ’Africa’, kunne min teenagesøns opmærksomhed (i skarp konkurrence med tik-tok-lignende videoklip fra moshpitten til Lamin, der optrådte samtidigt i Forum) umuligt fastholdes af to timers ellers sublim Yacht Rock extravaganza.
Der manglede simpelthen visuel opbakning til produktionen samt sammenhæng og flow i sætlisten – og ”løsningen” med at fyre en flere-minutters keyboard- eller trommesolo af, når de aldrende frontfigurer (fair nok) skulle trække lidt luft, var utilstrækkelig i det omfang, at koncerten gik død som en slidt påhængsmotor og skulle genstartes flere gange undervejs. Kø i fadølsbaren under koncerten er aldrig et godt tegn!
Så kæreste TOTO, hvis I skal kunne fylde arenaer fremover, og Yacht Rockens fantastiske indhold ikke skal gå til bunds som et (ring)vrag med vores generation, kaster jeg her en formmæssig redningskrans: Vær ikke for stolte til at lære af ungdommens tilgang, hvor skræddersyede visuals på storskærme, særlige live versioneringer af numrene og ”one night only” gæstesamarbejder er med til at få ”båden” op og plane på bølgerne.
Det vil hjælpe med til at lade de dyrt betalende koncertgæster forsvinde fra hverdagens stress i en slags positiv ”Bermuda-trekant”, der ophæver tid og sted. Ok, jeg stopper her – slækker sejlene, kaster fortøjningen og går i land – ohøj.
PS: Har indledningen gjort dig mere nysgerrig på Yacht Rockens DNA, kan du – udover must-see HBO-dokumentaren – bl.a. dyrke en nørdet og nærmest videnskabelig hjemmeside som denne: https://www.yachtornyacht.com/, hvor +700 sange er officielt Yacht Rock-certificeret med en +50 score i genrens officielle formel.
Læs også Eddie Michels interview med Rod Stewart: “Det sidste interview: Rod Stewart siger farvel til Danmark“.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og