KOMMENTAR – Ligestilling er ifølge Birthe Rønn Hornbech, at vi kvinder bliver bedre til at forstå de farlige mandlige drifter og altid husker at tage vores forholdsregler mod dem. Mens mænd skal have afvisninger på et særligt sprog – og helst i tide, inden de bliver til ildebrand. Så bliver alt godt igen. Nej, Birthe Rønn Hornbech, det er ikke det, kønnenes ligestilling handler om. Respekt og ligeværd, derimod. Ligesom en lovændring om samtykke, som du mener, er et udtryk for degenerering og tilbageslag, skriver Kirstine Holst efter at have læst Hornbech i Jyllands-Posten.
I sidste uge læste jeg et debatindlæg fra Birthe Rønn Hornbech i Jyllands-Posten. ”Voldtægtssager og kvindepolitik” hed det og kan læses på linket.
Først blev jeg forundret, så blev jeg vred, men efter at have været gennem teksten flere gange, er det gået op for mig, at det faktisk kunne være et af de vigtigste debatindlæg om netop dette emne.
For imens Justitsministeriet lige nu sidder og kulegraver hele voldtægtsområdet og arbejder på en lovgivning, som kan gøre voldtægt ulovligt for alvor, leverer Birthe Rønn Hornbech formentlig helt uforvarende i sin tekst svaret på, hvorfor det er gået så galt.
Lad os tage nogle eksempler:
”Diskussionen om voldtægt er helt ude af kurs. Det glemmes, at ingen er skyldig, før han er dømt. Netop i voldtægtssager er bevisbyrden ofte meget vanskelig at løfte”, skriver hun.
Det er korrekt. Meget få kan og bliver i dag straffet for voldtægt på grund af det nuværende bevistema. Men selvom denne indgangsvinkel til voldtægtssager faktisk er en jurists – hvilket Rønn Hornbech uomtvisteligt er – demonstrerer hun følgende, hvor lidt jura, der egentlig er i vurderingen af voldtægtssager.
Rønn Hornbech skriver således:
”Jeg har som anklager ført sådanne sager, hvor manden hævdede, at kvinden ”selv ville”. Der skal føres bevis for det usynlige. For mandens tanker og forestillinger. Bevisafvejningen handler mere om psykologi og almindelig menneskelig erfaring end om jura.”
Her får vi et dybt interessant indblik i, hvordan en mangeårig anklager – og dermed systemet – betragter og håndterer disse voldtægtssager, hvis behandling ifølge Rønn Hornbech altså ikke har meget med jura at gøre, men baseres på psykologi og ”menneskelig erfaring”.
En psykologisk indsigt og menneskelig erfaring, som man vel må formode, at den tidligere anklager har anvendt i sit virke som statens repræsentant i voldtægtssager. Birthe Rønn Hornbech slår fast, at:
”Vi kvinder skal i pagt med tiden kunne opfordre til skæg og ballade. Men vi må være bevidste om, at en meget udfordrende opførsel kan virke som en invitation til mændene. Leg med ilden kan føre til ildebrand, og så er det for sent at søge ly i en krænkelseskultur.”
Det er faktisk kvindernes egen skyld, at så få dømmes. De kunne bare lade være med at gå til politiet
Så mænd: En tidligere offentlig anklager slår her fast, at I er ustoppelige rovdyr i jeres drifters vold. Derfor tillægges kvindens eventuelt ”udfordrende” opførsel stor betydning i disse sager.
Når kvinder har sagt A, må man(d) naturligvis forvente B. Når en mand føler sig ”inviteret”, bliver han til en ildebrand, og så er det for sent for kvinden at påstå, at hun aldrig inviterede. Hvis han mente sig berettiget, så var han berettiget, og så har hendes mening ingen værdi.
Ærgerligt med alle de voldtægter, mener Rønn Hornbech, men her kommer løsningen på, hvordan vi nedbringer antallet af voldtægtsager:
”Ingen ønsker mere end jeg, at antallet af voldtægter og følte krænkelser begrænses. Det er imidlertid at gå i den helt forkerte retning at presse kvinder til at foretage flere anmeldelser og opfordre anklagemyndigheden til at rejse udsigtsløse sager.”
Løsningen på, at så få dømmes for voldtægt, er altså, at kvinderne lader være med at anmelde voldtægterne til politiet. Så findes de ikke, og anklagemyndigheden slipper for at spilde ressourcer på ”udsigtsløse sager”.
Det er faktisk kvindernes egen skyld, at så få dømmes. De kunne bare lade være med at gå til politiet.
Og så kommer en skarp lussing til alle os, som arbejder på at få ændret lovgivningen:
”Forslag om at indføre regler om samtykke er et totalt tilbageslag for kvindens ligestilling og udtryk for, at vi åbenbart er blevet så degenererede, at vi ikke uden lovgivning kan takle noget så grundlæggende som en fri og naturlig omgang mellem mand og kvinde, og vel at mærke uden at nogen har følt sig krænket.”
Så Birthe Rønn Hornbech mener altså, at mandens status som det ustoppelige rovdyr i sine drifters vold er et udtryk for rene gener, og den ildebrand, som disse drifter kan medføre, må betragtes som ”fri og naturlig omgang mellem mand og kvinde”.
En hvilken som helst anden opfattelse er ren krænkelsesparathed ifølge Rønn Hornbech, der dog også føler behov for at antyde, at man skam også kan have begået en voldtægt, selvom man ikke dømt skyldig og således foreslår:7
” (…) mere omhyggelige overvejelser i dommene, så man tydeligere kan læse, hvad retten har lagt vægt på. Det er ikke rimeligt, at det er kvinden, der føler sig dømt og stemplet som løgner, hvis retten har troet på hendes forklaring.”
Så en kvinde kan med andre ord sagtens have været udsat for en voldtægt, selvom gerningsmanden frifindes, og dommene bør afspejle anerkendelsen af netop dette.
Alligevel skal vi ”militante feminister” stikke piben ind.
For som hun skriver:
”Er vi ikke nået dertil, hvor det som konsekvens af kønnenes ligestilling er på sin plads at spørge, om ikke vi kvinder kunne blive lidt bedre til at passe på os selv og i umisforståeligt sprog sige fra i tide?”
Ligestilling ifølge Birthe Rønn Hornbech er med andre ord, at vi kvinder bliver bedre til at forstå de farlige mandlige drifter og altid husker at tage vores forholdsregler mod dem. Mens mænd skal have afvisninger på et særligt sprog – og helst i tide, inden de bliver til ildebrand. Så bliver alt godt igen.
Hvor ville jeg dog ønske, at du med al din menneskelige erfaring og psykologiske indsigt havde taget os andre i hånden og trådt ind i en ny tid, hvor synet på os kvinder (og mænd) er mere respektfuldt og ligeværdigt
Men nej, Birthe Rønn Hornbech, det er ikke det, kønnenes ligestilling handler om.
Respekt og ligeværd er nøgleordene. Ligesom den lovændring om samtykke, som du mener, er et udtryk for degenerering og tilbageslag, også er det.
Hvor ville jeg dog ønske, at du med al din menneskelige erfaring og psykologiske indsigt havde taget os andre i hånden og trådt ind i en ny tid, hvor synet på os kvinder (og mænd) er mere respektfuldt og ligeværdigt.
Alligevel bifalder jeg dit indlæg.
Det forklarer på allerbedste måde, hvorfra verden går i dag, og hvorfor vores kamp for bedre retssikkerhed for voldtægtsofre er nødvendig – og vigtigere end nogensinde.
Topfoto: Folketinget.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her