
Endelig kom det nye år!
Vær hilset friske start
Pop champagne, tag en tår
Mærk rakettens fart
Stjerne led mit forsæt
Skænk mig din kontrol
Min viljestyrke blir’ så let
fanget i et baghold
Sig, hvad du forlanger,
du ny begyndelse
Afkræv frit min anger
mod mild forkyndelse
Den kransekage smager
af mod og mere til
Skål i gode sager
Nu ved jeg, hvad jeg vil
Stræbe mod det sande
Trodse tvivlens tag
Vil tankerne forbande?
Gør det til hjertets sag!
Tak, du viljens kilde
der rummer et og alt
Ih du frelser milde
på dage som er talt
Dette er min sejr
Dette er mig selv
Det nye år friskt hejer
til lykke og til held
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.