Thomas Bernt Henriksen: Stakkels erhvervsliv – vælgerne har droppet jer

af i Danmark/Politik & Samfund/POV Business

POV BUSINESS // VALGKOMMENTAR –  “Der er brug for topchefer, som vil tage slæbet med at forklare, at vi naturligvis skal bruge de gode tider til at udvikle vores sundhedsvæsen, skaffe penge til at betale for nedslidte, sikre normeringerne i børnehaverne og bidrage til klimatilpasningen, men der er samtidig akut behov for, at erhvervslivet klart siger, at videreudviklingen af vores samfund kun er bæredygtig, hvis rammevilkårene for at drive virksomhed i Danmark er i orden og hvis det er økonomisk ansvarlige partier, som leder landet. Hvis erhvervslivet ikke siger det i den kommende valgkamp, er der ingen, der siger det”, skriver Thomas Bernt Henriksen, der er cheføkonom og vicedirektør i Akcel Future. “

Skat, reformer, velstand, rammevilkår, arbejdskraft, vækst og produktivitet. Nyd ordene, for det bliver ikke meget, du kommer til at høre dem i de kommende uger, mens danskerne varmer op til valget til Europa-Parlamentet og Folketinget.

37 års reformpolitik og fem års robust økonomisk fremgang flytter rundt på vælgernes vurdering af, hvad der er i de vigtigste problemer i Danmark i dag og i de kommende år.

Først i løbet af 1990’erne blev bekymringen for samfundsøkonomien trængt så meget i baggrunden, at danskerne i stedet begyndte at bekymre sig om indvandring, flygtninge og velfærden

Tænk – fra 1974 til 1994, i ni valg over 20 år, var økonomi og arbejdsmarkedet konstant de to væsentligste spørgsmål for vælgerne, viser resultaterne af det omfattende danske valgprojekt, som bla. professor Rune Stubager fra Århus og en stribe andre forskere fra Institut på Statskundskab står bag.

Først i løbet af 1990’erne blev bekymringen for samfundsøkonomien trængt så meget i baggrunden, at danskerne i stedet begyndte at bekymre sig om indvandring, flygtninge og velfærden – og Dansk Folkeparti fik sin storhedstid.

Vælgernes prioriteter kan ændre sig hurtigt.

I 2011 efter finans- og gældskrisen tordnede økonomi igen tilbage på toppen af listen over danskernes største bekymringer, viser valgprojektet. Men kortvarigt.

Her otte år senere siger vælgerne i en meningsmåling, som Altinget bragt 17. december sidste år, at miljø- og klimapolitik samt sundhedspolitik i ordnet rækkefølge i dag er de to vigtigste spørgsmål i det kommende folketingsvalg.

Hvidvasksagerne i storbankerne har næppe heller bidraget til at styrke erhvervslivets position og dagsordener blandt vælgerne

Tendensen understøttes af tilsvarende nyere målinger op til Europa-Parlamentsvalget og er en skarp kontrast til 2015-valget, hvor klimaet var helt ned på en 8. plads over danskernes bekymringer.

Hvidvasksagerne i storbankerne har næppe heller bidraget til at styrke erhvervslivets position og dagsordener blandt vælgerne.

Det er naturligvis en god nyhed, hvis den danske økonomi er så stærk, at vi i kortere eller længere tid kan glemme bekymringerne for, hvor pengene til velfærden skal komme fra, eller hvordan vi skubber danskernes velstand til side, til fordel for spørgsmål om, hvordan vi videreudvikler vores samfund og løser globale problemer.

Danmark oplevede i ikke mindst 1960’erne også en lang periode af økonomisk fremgang, som blev brugt til at opbygge velfærdsstaten og en stor offentlig sektor. Desværre røg den økonomiske ansvarlighed samtidig ud med badevandet.

Erhvervslivet har fortsat en vigtig rolle i den kommende valgkamp, selvom erhvervslivets dagsordener ser ud til at være droppet af vælgerne i 2019.

Det er således på den ene side stærkt opmuntrende, at eksempelvis topchefen i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, på forsiden af Berlingske i tirsdags siger, at Novo Nordisk vil tage ansvar for at bidrage til at løse den globale klimaudfordring med sin strategi ”Circular for Zero”.

Både de private og offentlige investeringer i udviklingen af klima- og miljøvenlige teknologier forudsætter, at virksomhederne tjener penge og at der er grundlæggende styr på pennalhuset i samfundsøkonomien

Strategien betyder, at koncernens drift og transport i 2030 vil være CO2-neutral.

Også Carlsbergs formand Flemming Besenbacher har været en væsentlig stemme i debatten om klimaet og miljøet. Carlsbergs snap pack vil eksempelvis reducere virksomhedens årlige plasticforbrug svarende til 60 millioner plastikposer.

Selvom klimatilpasning er en bunden opgave, er der på den anden side heller ikke andre end erhvervslivet til at slå fast igen og igen, at både de private og offentlige investeringer i udviklingen af klima- og miljøvenlige teknologier forudsætter, at virksomhederne tjener penge og at der er grundlæggende styr på pennalhuset i samfundsøkonomien.

Der er brug for topchefer i den offentlige debat, som vil tage slæbet med at forklare, at vi naturligvis skal og kan bruge de gode tider til at udvikle vores sundhedsvæsen, skaffe penge til at betale for nedslidte, sikre normeringerne i børnehaverne og bidrage til klimatilpasningen, men der er samtidig akut behov for, at erhvervslivet klart siger, at videreudviklingen af vores samfund kun er bæredygtig, hvis rammevilkårene for at drive virksomhed i Danmark er i orden og hvis det er økonomisk ansvarlige partier, som leder landet.

Hvis erhvervslivet ikke siger det i den kommende valgkamp, er der ingen, der siger det.


Topillustration: PxHere.


Teksten har også været publiceret i JydskeVestekysten.

Thomas Bernt Henriksen er cand.polit., vicedirektør og cheføkonom i tænketanken Axcelfuture. Han har tidligere arbejdet som chefanalytiker for Danske Bank og som debatredaktør, økonomisk kommentator og chef for lederkollegiet på Børsen. Og så er han medarrangør af Sommerkoncerter på Langeland. Thomas Bernt Henriksen bor i Tranekær med sin familie.