Theils Cantina: Hvad jeg spiser derhjemme og ude

Lone Theils 04.08.2017

Velkommen til Theils Cantina, hvor forfatter og journalist Lone Theils hver uge vil dele ud af sine tanker om mad og med let hånd drysse sine dejlige opskrifter ud over os. Denne gang bl.a. med en lille lækker gedeost, der røg med hjem i kufferten fra et besøg i Lones anden hjemby, London, og blev brugt med stor fornøjelse i hendes interimistiske køkken i kolonihaven i København.

I denne uge er jeg lige kommet hjem fra London. Hver eneste gang jeg er hjemme i den by, hvor jeg har tilbragt 16 år af mit liv, ender jeg med at gå i butikker af ren og skær nostalgi.

Jeg kan blive helt ramt af tristhed over, at jeg ikke bare lige kan tage bussen hen til den store Waitrose på Finchley Road og fylde kurven op med skatte og tage direkte hjem i mit køkken. Det er såmænd ikke fordi København, hvor jeg bor nu, ikke byder på fantastiske fødevarer og fine markeder. Jeg er bare ikke rigtig faldet helt på plads med mit køkken og mine indkøb.

Mest af alt nok fordi mit køkken lige nu ligger i et nedrivningsklart kolonihavehus. Det består af to faldefærdige Billy-reoler fra IKEA, et lånt køleskab, to lånte kogeplader og en lille campingovn, der endelig opgav tilværelsen for to uger siden, netop som jeg fik gæster, der skulle have haft ovnstegt kylling. Det er mildest talt ikke ideelle forhold for en gastronørd som mig.

Men spise skal jeg jo, og i denne uge har jeg taget lidt af London med hjem.

Få timer før jeg skulle flyve søndag, tog et par af mine venner mig med på Farmers Market i en skolegård i NW6. Jeg kan falde i svime over de blankpolerede sortviolette auberginer, de lysegrønne salathoveder, der viser flæser, og fennikel der overleverer med struttende stilke.

Selvfølgelig havde jeg lyst til at købe det hele, og selvfølgelig kunne det ikke lade sig gøre. Men en enkelt gedeost kunne jeg da lige få klemt ned i kufferten. Det blev til en Saint George fra Nut Knowle Farm, der har den fine adresse World’s End i Sussex. Det er en fin brieagtig ost, der med fordel kan stå lidt i stuetemperatur, inden man spiser den.

Den overlevede turen ganske fint, og i dag spiste jeg lidt af den til frokost. Jeg havde en ide om en lille frisk grøn salat med gedeost og måske et par valnødder.

Men som det jo ofte sker i madlavning, når man kommer hjem fra en rejse og må tage hvad der findes i huset, blev jeg overhalet af realiteterne. I dette tilfælde et par rødviolette saftspændte blommer, der skulle spises i dag eller gå til grunde.

Jeg hader at smide mad ud, så jeg befriede kødet fra stenene og skar blommerne ud i både, der kom oven på et hoved hjertesalat, jeg havde revet i passende stykker.

Oven på det smuldrede jeg lidt af gedeosten (som jeg selvfølgelig ikke lige havde fået ud af køleskabet i tide, fordi jeg sad og arbejdede).

Jeg kan blive helt ramt af tristhed over at jeg ikke bare lige kan tage bussen hen til den store Waitrose på Finchley Road og fylde kurven op med skatte

Jeg havde heller ikke nogen valnødder, men en håndfuld cashewnødder kunne jeg da opstøve. De fik lige en lille tur på panden for at lokke lidt mere karakter ud af dem. Til det hele en lille dressing af hvid balsamico, olivenolie, peber, lidt halvudtørret chili. Og en humpel surbrød.

Til aftensmad var der nye kartofler og gulerødder med svinekæber, der skulle spises i dag. Serveret med en klat kold peberrodssauce indkøbt i London og rørt op med en klat cremefraiche.

Mens jeg var i London, nåede jeg også lige at få mig en god gammeldags pub lunch, og her genopdagede jeg den klassiske kombination af tomater og estragon, som jeg helt havde glemt. Det smager forrygende lige nu, hvor tomaterne er søde og fulde af sol. Og det passer på en eller anden måde ret godt sammen med den stærke peberrod.

Det var til mig selv, så det var bare en håndfuld cherrytomater, skåret lidt vilkårligt. Overhældt med en dressing lavet af olivenolie, hvid balsamico og bladene fra 2-3 stilke estragon, som jeg lige gav et kys med en stavblender. Så dryssede jeg med salt og peber. Kan spises alene eller til alt muligt.

Alle fotos: Lone Theils.

Lone Theils

Forfatter, journalist, gastronørd. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole 1996 og har tilbragt 16 år af karrieren som London-korrespondent for Berlingske Tidende og senere Politiken. Har desuden arbejdet for Danmarks Radio, TV2, Radio 24Syv og en række magasiner og blade. Underviser på bl.a. DJMX og kursusleder på DjE. Debuterede som forfatter i 2015 med Pigerne fra Englandsbåden, der er solgt til oversættelse i 16 lande. Forfatter til biografen Globetrotter sammen med Jens Bjerre, der også udkom i 2015. Andet bind i serien om Nora Sand "Den blå digters kone" udkom i juli 2016. I 2017 kom radiokrimiromanen 87 Sekunder i samarbejde med DRs P1. Samme år blev Lone Theils nomineret til Martha-prisen som danskernes yndlingsforfatter. Tredje bog i Nora Sand-serien Heksedrengen udkommer i februar 2018. Har desuden bidraget til rejsebøger om London og Dublin i serien Vide Verden. Kickbokser og uforfærdet amatørkok.