
Vi var tre, der spiste and, så der var mildest talt en del rester tilbage, skriver forfatter Lone Theils i denne uges madklumme. Juledagene er gået med at få spist den danske juleand klædt i lånte mexicanske, kinesiske og indiske fjer. Det smagte ret pragtfuldt.
Juletiden er lidt af et forhindringsløb for os, der gerne vil undgå madspild. På en eller anden måde er det nærmest umuligt at få ramt rigtigt og købe lige præcis den mængde mad, der passer på dagen. Og så er det tid til at blive opfindsom.
I min familie er jeg stort set den eneste, der virkelig elsker andesteg og synes, det må være en fast del af middagen juleaften. Min søster, der i år holdt juleaften, syntes, det var så rigeligt med flæskesteg, så vi indgik et kompromis: Jeg kom med en stegt and, og jeg skulle tage resterne med hjem igen, så de ikke fyldte op i et køleskab hos nogen, der egentlig ikke rigtig bryder sig om fjerkræets mørke kød.
Vi var tre, der spiste fjerkræ, så der var mildest talt en del rester tilbage, og resten af ugen er gået med at få spist den and
Så juleaftensdag stod jeg tidligt op (ikke så svært som det lyder, for jeg havde stadig jetlag) og proppede en god dansk økologisk landand på 3,2 kilo med svesker og æbler i ovnen og langtidsstegte den ved 130 grader i næsten ti timer, inden jeg afleverede den i min søsters køkken komplet med den bedste sauce, jeg endnu har frembragt.
En af hemmelighederne ved den var, at jeg ikke havde ribsgele til at runde den af med, så jeg brugte i stedet en spiseskefuld saft fra et glas rødkål og en skefuld kirsebærsirup fra et glas med valnødder i sirup (der i øvrigt smager ganske fænomenalt oven på ris à l’amande).
Det var en triumf. Men vi var tre, der spiste and, så der var mildest talt en del rester tilbage, og resten af ugen er gået med at få spist den and. En øvelse, der blev gjort en smule sværere af det faktum, at jeg ikke har fryser for øjeblikket, og at anden juledag var taget ud af ligningen, da jeg der stod med den helt store julefrokostanretning til familien.
Den globaliserede and
Det mest oplagte er jo altid at lave biksemad, men fordi det ikke var mig, der lagde hus til juleaften, havde jeg ikke en rest kogte kartofler, og jeg var for doven til at ligefrem kaste mig ud i et projekt med at skrælle og koge nogen nye.

Så første dag blev det en slags mexicansk sandwich, hvor jeg svitsede lidt plukket and i andefedt på panden sammen med en god chipotle-chilisauce.
Så stegte jeg et spejlæg på begge sider og fyldte det hele ind i en sandwichbolle med en avocado i skiver, lidt salat og mere chilisauce. Præcis hvad man trængte til oven på al den danske julemad.
Næste dag trak jeg lidt længere mod øst.
Sidste år lavede jeg en version af en papayasalat fra det thailandske køkken, hvor jeg havde skiftet de grønne papayafrugter (der er meget svære at få fat på i Danmark) ud med fintsnittet spidskål, der har den samme crunch.
Dressingen bestod af lidt friskrevet ingefær, sesamolie, palmesukker (eller mørk sukker, hvis man ikke har denne særlige afart), limesaft efter smag og måske hvidløg og lidt frisk chili. Resten af salaten kan bestå af, hvad man har liggende i køleskab og køkken, men gode ting er tomater, agurk, spidskål og gerne lidt peanuts som knas. Endelig drysser man lidt andekød i strimler i salaten og spiser med pinde for at nærme sig den autentiske oplevelse.
Det smagte ret pragtfuldt og overhovedet ikke af jul
I år havde jeg lyst til at lave en version af Peking And. Det var svært at finde rispapirruller i mit lokale supermarked, så jeg købte i stedet for mexicanske wraps, som passer fint i denne sammenhæng, og varmede dem i ovnen.
Så stegte jeg små stykker and hårdt på panden (igen i andefedt, der var så rigeligt til overs) og med lidt Five Spice, der er en traditionel kinesisk krydderiblanding bestående af stjerneanis, nelliker, kanel, fennikelfrø og Sichuanpeber. Der må gerne ryge lidt af skindet med. Det er selvfølgelig blevet slapt, efter anden har ligget i køleskabet et par dage, men hvis man virkelig giver den gas på panden, så bliver den sprød igen.
Jeg havde en avocado liggende fra dagen før, og den skulle spises eller gå til grunde, så den kom til at lægge bunden i mine to wraps, inden jeg lagde anden oven på og fyldte efter med det mere traditionelle tilbehør af forårsløg og agurk i fine strimler. Og et ordentligt godt skud hoisin-sauce. Det smagte ret pragtfuldt og overhovedet ikke af jul.

På tredje dag i træk med and, må jeg indrømme, at jeg var tæt på at nå en slags mætningspunkt.
Men i køkkenskabet fandt jeg et glas færdiglavet indisk Korma-sauce, og simsalabim var der et hjem til de sidste forhutlede rester kød, der blev pillet af skroget.
Julen er og bliver et forhindringsløb for os, der vil undgå madspild. Nu gælder det bare om at få køleskabet tømt, så det er klar til januar med grønkål og gulerødder i lange baner
Et par svesker og æblebåde i bunden af fadet blev skåret i tern og røg også ned i saucen sammen med en håndfuld rosiner for at understrege den frugtagtige kvalitet i kormaen. Mens det varmede igennem, kogte jeg ris og åbnede et glas krakilsk mangochutney.
Og nu skal jeg så rundt regnet ikke have and i et års tid. Tror jeg nok. Så er der bare lige problemet med den halve ribbenssteg, der er til overs fra julefrokosten. Og karrysalaten. Og frikadellerne.
Julen er og bliver et forhindringsløb for os, der vil undgå madspild. Nu gælder det bare om at få køleskabet tømt, så det er klar til januar med grønkål og gulerødder i lange baner.
Alle fotos: And skudt af Lone Theils.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.