FILM // ANMELDELSE – Man kan lære meget om Indiens rædsomme, såkaldte demokratiske styre og kastesystemet ved at se den fascinerende film “The White Tiger”, der er en filmatisering af Aravind Adigas prisbelønnede bestsellerroman fra 2008. Instruktør og manuskriptforfatter Ramin Bahrani har givet filmen vid og sarkasme i særklasse, og skuespiller og musiker Adarsh Gourav er fremragende i hovedrollen. Karen Hammer synes, at filmen er tankevækkende, chokerende og underholdende, og at den fortjener fem ud af seks POV-stjerner.
Den iransk-amerikanske instruktør Ramin Bahranis filmatisering af Aravind Adigas debutroman fra 2008, The White Tiger, er en forbløffende oplevelse. På én gang underholdende og rystende og konstant gennemsyret af vid og sarkasme.
Den begynder med en vild druk-køretur gennem Delhi i 2008.
Noget fatalt sker lige ud for den flotte statue af Gandhi med følgesvende.
Der klippes til 2010. En velklædt, beleven mand fortæller – henvendt til Kinas premierminister Wen Jiabao, der meget snart vil besøge Bangalore, Indiens Silicon Valley, for at lære noget om outsourcing økonomi – at han ønsker at hjælpe denne til at forstå Indien ved at fortælle sin historie. For “jeg var engang tjener!”, siger manden.
Ivrigt talende skriver han løs på sin computer gennem mange nætter:
”Indien er verdens største demokrati. Vi har ikke rent vand, el-energi, kloaksystem, offentlig transport, hygiejne, disciplin, høflighed og punktlighed, men vi har mange iværksættere. Jeg ved, at I kinesere elsker frihed og individuelle rettigheder. Jeg beundrer jer for, at I ikke bøjede jer for englænderne. Vi kan vel blive enige om, at den hvide mands tid er forbi, for han har brugt sine kræfter på analsex, mobiltelefoner og stoffer. Fremtiden tilhører den brune og den gule mand.”
Vores hovedperson Balram vokser op i landsbyen Laxmangarh og klarer sig fint i skolen. Man lover ham et scholarship på en fin skole i Delhi, for han er en af de udvalgte: en Hvid Tiger.
Han er lykkelig over at blive behandlet som en ven og handler hurtigt og loyalt, da Pinkys druk forårsager en katastrofe, og hun tror, at man i Indien kan bruge de samme regler som i USA
Da hans ludfattige far ikke som alle andre ugentlig betaler herremanden, der kaldes Storken, ryger Balrams chance. Den dominerende bedstemor tvinger ham til at arbejde med at banke trækul i te-butikken.
Ti år senere ser han Storkens yngste søn, Ashok, der er kommet hjem efter mange års studier i USA. Han griber chancen for at komme ud af mørket og op i lyset, hvor den øverste kaste lever, og væk fra det ”hønsebur”, som holder 99.9% af inderne nede som slaver.
I storbyen Danbadh lykkes det ham ved charme og masser af servile løgne at blive Ashoks chauffør. Ashoks søde og meget frigjorte halvamerikanske kone Pinky er rystet over den måde familien – og især Desmerdyret, som er Ashoks bror – slår løs på tjenerne. Hun prøver at få Balram til at se sig selv som en selvstændig person og ikke en slave, der vil gøre alt for sine ”forældre” (Ashok og Pinky).
Men hans underbevidsthed kan ikke rive ham løs fra sin opdragelse: ”Det vigtigste i livet er at have en Herre og altid at lystre ham”.
Han er lykkelig over at blive behandlet som en ven og handler hurtigt og loyalt, da Pinkys druk forårsager en katastrofe, og hun tror, at man i Indien kan bruge de samme regler som i USA. Storken og Desmerdyret redder situationen for Pinky ved at svigte Balram på det groveste.
Men nu er livet ikke længere godt. Balrams familie kræver flere penge og truer med at tvangsgifte ham, og Ashok er i klemme med at skaffe penge til bestikkelse af premierministeren og bliver mere og mere indisk.
Den kun 26-årige musiker og skuespiller Adarsh Gourav er fremragende som Balram. Både han og dejlige Priyaka Chopra (Pinky) er blevet nomineret til en BAFTA.
Balram bliver nødt til at glemme traditionerne og kæmpe for sit liv. Han må blive det mirakuløse væsen, der kun fødes én af pr. generation: en Hvid Tiger.
Han flygter tværs over Indien og sidder nu i 2010 som en rig og respekteret iværksætter og entreprenør i Bangalore. Han er rykket op i lyset, væk fra hønseburet. På væggen i hans kontor hænger politiets løsesums plakat, som vi allerede ved filmens start fik præsenteret: ”Wanted for Murder. Balram Halwai.” Tegningen ligner 50% af alle Indiens mænd, så den behøver han ikke at bekymre sig over, nu hvor han har taget en andens navn. Jeg afslører intet af handlingen her – tænk selv lige efter.
Aravind Adigas gennemsarkastiske debutroman vandt i 2008 Man Booker-prisen, og han foreslog sin studieven Ramin Bahrani at filmatisere den. Det tog Bahrani 11 år, for i mellemtiden lavede han TV-serier og flere amerikanske film som f.eks. Chop Shop i 2007 og Fahrenheit 451 i 2018, som var baseret på Ray Bradburys roman af samme navn fra 1953. Ramin Bahrani er nomineret til en Oscar for filmmanuskriptet til The White Tiger.
Den kun 26-årige musiker og skuespiller Adarsh Gourav er fremragende som Balram. Både han og dejlige Priyaka Chopra (Pinky) er blevet nomineret til en BAFTA.
Man kan lære meget om Indiens rædsomme, såkaldte demokratiske styre ved at se denne fascinerende film, hvis hovedperson må kæmpe ekstremt hårdt for at vinde sin frihed, velvidende at Herrerne fra øverste kaste aldrig vil lade hans familie slippe gratis for hans svig.
LÆS MERE I POV AF KAREN HAMMER HER
Topillustration: Delhi, hvor handlingen i filmen “The White Tiger” begynder. Foto: Piqsels
Filmen kan streames på Netflix. Varighed: 2 timer og 5 minutter. Sprog: engelsk og hindi (med undertekster).
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
