Gunnar Langemark skrev i længere tid søndagsserien “Dead Man Talking” her på POV International. Serien handlede om hans liv og kamp mod en dødelig kræftsygdom, om hans sideløbende refleksioner over velfærdsstaten i Danmark og særligt sygehusvæsenet. Og om livet som kritisk, måske især systemkritisk, patient. Men så blev hans kræftsygdom forværret og han stoppede som…
“Fredag var jeg til samtale om mine metastaser. For – jo. Canceren er tilbage med metastaser i begge lunger. Det har været lidt hårdt og jeg har f.eks. heller ikke rigtig haft overskud til at skrive på POV International, selvom jeg egentlig havde lovet mig selv at sørge for at få det gjort. Det er…
Så blev det den 30. december 2015. Jeg er blevet min skjoldbruskkirtel mindre – og min hals virker underlig tynd, nu. Men jeg kan stadig ikke knappe den øverste knap i mine 43-45 skjorter. Jeg er også begyndt at tage på igen. Fra 104-108 på 3-4 uger. Det er da meget godt midt i en…
11. december 2015 Det er godt at være hjemme igen. At kunne sove længe – næsten uforstyrret. At kunne tage sin “medumsin” uden at skulle være diskret. At kunne lave sig det mad, man virkelig trænger til. At kunne klappe vores kat Copsen. Men det bliver en meget, meget rolig dag. Jeg kan godt mærke,…
Jeg har været et andet menneske siden min første operation. Jeg er blidere, mere tilgivende, rundere og mere rummelig. Jeg er også – samtidig – blevet mere “no bullshit” mht. ævl, snak og henholdende tale. Jeg “snakker” gerne, ofte og meget. Men når det kommer til afgørende viden – der har noget med mine handlemuligheder…
Op til den anden operation foregår der en hektisk aktivitet med scanning og undersøgelser. Jeg skal hurtigst mulig blive klar til at blive opereret. Min første operation var vel overstået, men da vidste vi ikke, at det var en dødelig cancer. Pludselig er vi blevet klar over, at jeg har travlt, at det er dødelig…
Jeg beklager, at der er gået et par uger uden nye afsnit i serien her. Men jeg blev kaldt hjem fra min lille uges ferie i et lånt sommerhus ved Limfjorden, da min store datter pludselig blev indlagt med en voldsomt voksende cyste på skjoldbruskkirtlen. Hun har nu fået en operation magen til min første….
Efter operationen er jeg verdensmester. Jeg føler at jeg er 20 år igen. Jeg kan alt. Kan trække vejret og har langt bedre kondition. Kan næsten ikke vente med at komme i gang igen. Men så … Jeg når en god uges tid som frisk – før lynet slår ned. Jeg har en dødelig cancer…
På dagen for operationen, der skal fjerne min svulst på skjoldbruskkirtlen og den venstre halvdel af skjoldbruskkirtlen, lægger jeg ud med en reportage på Facebook. Der er gang i lykønskningerne frem til jeg bliver lagt i narkose. Det er selvfølgelig spændende. Jeg har aldrig været i fuld narkose før, og jeg har bedt om at…
I dette afsnit får jeg indkaldelse til en prøve, der skulle være taget dagen før. Jeg bliver kostet rundt med og får en udsøgt behandling af en af sygeplejerskerne og en af lægerne hos endokrinologerne. Den ene afdeling af hospitalet stoler ikke på den anden afdeling. Det er nærmest umuligt at opdrive noget spiseligt på…
I dette afsnit af min rejse gennem sundhedssystemets kaotiske og kludrede labyrint får jeg en foreløbig fejldiagnose, som kommer til at stå midlertidigt i vejen for at nå at redde mit liv. Lægerne forsøger febrilsk at få udtaget såkaldte tyndnålsbiopsie fra svulsten, de har fundet på min hals, men det går ikke efter bogen. Jeg…
Det andet afsnit af min Facebookdagbog om mit møde med hospitalssystemet tager så småt fat på det makabre. Jeg er stadig ved godt mod. Jeg tror stadig, at diagnosticeringen forløber nogenlunde acceptabelt, om end jeg brokker mig over nogle fejl. Den sorte humor vinder indpas, og jeg begynder at tænke over tingene – også dem…
Der er ikke flere artikler
Der er ikke flere artikler
