GRØNLAND // KOMMENTAR – Amerikanske territoriers skæbne taget i betragtning har Grønland yderligere grund til at være bekymret. Ifølge den amerikanske forfatning får territorier ikke samme rettigheder som stater – de har ingen stemmeret til præsidentvalg og kun begrænset adgang til føderal støtte, skriver Bernhard Bierlich.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Fra slutningen af det 17. århundrede og frem til begyndelsen af det 20. århundrede var Jomfruøerne en dansk koloni, kendt som Dansk Vestindien.
Ved afskaffelsen af slaveriet i 1848 og på grund af dalende sukkerpriser op gennem 1800-tallet var skriften på væggen tydelig for Danmark. Jomfruøerne var ikke længere rentable og blev solgt til USA i 1917. USA ønskede at erhverve dem af ”sikkerhedsmæssige grunde”, primært af strategisk-militære årsager relateret til Første Verdenskrig og flådesikkerhed i Caribien. Derfor er de nu kendt som De Amerikanske Jomfruøer.
Men ”hvad har dette med Grønland at gøre?” – undrer du dig måske.
Til at begynde med var Grønland også en dansk koloni, men har nu selvstyre. Amerikanske ledere har længe set Grønland som strategisk vigtigt (i hvert fald siden Anden Verdenskrig), men det er aldrig blevet sagt så åbent og aggressivt som under præsident Trump, hvor USA fremsatte direkte fjendtlige krav på Grønland. Landet ses som værdifuldt, også af sikkerhedsmæssige årsager, på baggrund af ”sikkerhedstrusler” fra Rusland og Kina og fremtidig brug af formodede isfrie arktiske sø-passager, nu hvor klimaet bliver varmere.
Kort sagt betyder territorial status tilsidesættelse af det liv, folk lever. Deres skæbne afgøres ikke af, hvad der er retfærdigt og fremmer deres velfærd
Grønland er imidlertid ikke uden videre til salg. Det er gået fra at have været en dansk koloni over til selvstyre (med sin egen regering og eget parlament) i 2009 og nyder derfor en høj grad af autonomi. Det ønsker derfor bestemt ikke at sælge sig selv til en ny ”koloniherre”.
”Tag dig i agt, Grønland”. At blive et amerikansk territorium kan i bedste fald være en blandet handel – og næppe en fordel. Når man først er blevet erhvervet af USA, vil man nemlig opdage, at det at være amerikansk statsborger kan indebære at skulle ”sejle sin egen sø” (at blive forsømt og udnyttet). Dette er den bitre erfaring, andre amerikanske territoriale erhvervelser har gjort sig, såsom De Amerikanske Jomfruøer, solgt af Danmark til USA. Øerne ses primært af amerikanerne som et ”paradis” for ferierende amerikanere og andre turister. Bortset fra strandhoteller og andre feriegoder er disse smukke tropeøer ellers blevet forsømt og lider under fattigdom, høj arbejdsløshed og dybe sundhedsuligheder i forhold til amerikanske stater.
Selvom Grønland måske ikke skulle blive udnyttet som et turistparadis, er der mange andre måder, hvorpå det kan blive en ”guldmine” for USA, ikke mindst i form af sin mineralrigdom.
Andenrangsborgere
Lidt jura er uundgåeligt, fordi det, der i sidste ende betyder noget for amerikanske territoriale erhvervelser og deres skæbne, er forholdet mellem amerikanske territorier (territories) og stater (states) – 50 i alt – som defineret af den amerikanske forfatning, føderal lov og en række højesteretsafgørelser, især ”Øanliggender” (Insular Cases, fra begyndelsen af 1900-tallet).
I disse findes altafgørende distinktioner, der definerer skæbnen for erhvervede territorier i forhold til de amerikanske stater. Forfatningen skelner nemlig mellem stater som ”fuldgyldige medlemmer” af unionen med repræsentation i Kongressen, stemmeret ved præsidentvalg og fuld suverænitet.
Territorier er derimod kun delvist suveræne, har kun en delegeret i Repræsentanternes Hus uden stemmeret, ingen Senatorer, ingen stemmeret til præsidentvalget – og kun begrænset adgang til støtte for lavindkomstfamilier og deres velvære og sundhed.
Dette har været skæbnen for de Amerikanske Jomfruøer og andre erhvervede territorier (Puerto Rico, Guam, Amerikansk Samoa samt Nordmarianerne øst for Filippinerne), hvor ”kun grundlæggende rettigheder gælder”, ikke alle støtteordninger og forfatningsmæssige beskyttelser. Nok skal man tjene i den amerikanske hær (og ”dø for sit land”), men samtidig må man affinde sig med at være en slags ”andenrangsborgere” (amerikanere, men …).
At ignorere De Amerikanske Jomfruøers skæbne sker helt på egen risiko. Et foruroligende eksempel på at have begrænsede rettigheder og beskyttelse – og dermed at blive udnyttet – kommer fra Jomfruøernes nabo Puerto Rico, også en amerikansk erhvervelse, 1898-1900, og en af dens små øer, Vieques.
Grønlands succes vidner om et robust verdensbillede og en model til løsning af konflikter
Vieques er stærkt forurenet. Den amerikanske hær har brugt dele af øen til at teste sine våben (napalm, uran og andre giftige kemikalier og tungmetaller). Miljøforurening som følge af årtiers bombeøvelser fra den amerikanske flåde er blevet forbundet med, at øen har betydeligt højere forekomst af kræft sammenlignet med hovedøen.
Lignende miljø- og sundhedsmæssige bekymringer om forurening fra et olieraffinaderi og en aluminiumsfabrik plager St. Croix, en af De Amerikanske Jomfruøer.
Kort sagt betyder territorial status tilsidesættelse af det liv, folk lever. Deres skæbne afgøres ikke af, hvad der er retfærdigt og fremmer deres velfærd, men af hård/brutal magt, ren og skær magtpolitik og politiske strategier, uden at tage hensyn til borgernes virkelige behov. At ignorere lokalbefolkningen betyder, som den græske historiker Thukydid bemærkede i forbindelse med sin Den Peloponnesiske Krigs Historie for 2.400 år siden, at ”de stærke gør, hvad de kan, og de svage lider, hvad de skal”.
Grønland og de oversete kræfter fra neden
Men samtidig kan dette få os til at overse den ”store succeshistorie”, som det ”kulturelle modsvar” kan være. Til trods for disse begrænsninger har Jomfruøerne nemlig været i stand til at overvinde modgang ved at opbygge lokale initiativer (fx etablering af finansielle hjælpefaciliteter), netværk og støtteordninger (familie, venner, lokalsamfundet).
I denne forbindelse fremstår den menneskelige evne til at starte forfra og komme igen, selv når det værste sker, og vores verden falder fra hinanden, som en tilpasningsevne og styrke.
Grønland har ligeledes sin helt egen succeshistorie samtidig med, at det er blevet en brik i et magtspil og et offer for politiske og militære strategier.
Grønland er, ligesom De Amerikanske Jomfruøer, blevet udsat for dansk kolonialisme, underminering af sin ikke-vestlige sociocentriske dele-kultur og forsøg på at kontrollere kvinders fertilitet (”spiralsagen”). Til trods for dette udtrykker grønlændernes inuitkultur en rigtig succes, der er alt for let at ignorere. Men overser man dette, kan man komme til at fortryde det.
Det er helt klart en fordel for Grønland ikke at lide en amerikansk skæbne
Hvori består denne kulturelle succes? Som et ikke-vestligt, kollektivistisk folk er deres beslutningsproces optaget af ”konsensusløsninger”, dvs. man søger efter de punkter, hvorom alle er enige, dvs. hvor der er fælles fodslag. Herudfra er deres afgørelser konsensus-baserede med det ”fælles gode” for øje. Ved altid at søge efter fællesnævneren, det alle er enige om, undgår man konflikter og eskalationer, de selvsamme spændinger, som Vesten lader eskalere og udvikle sig til veritable magtkampe. Den moderne grønlandske parlamentariske beslutningstagning hviler på denne kulturelle tilgang.
Grønlands succes vidner om et robust verdensbillede og en model til løsning af konflikter, herunder de arktiske sikkerhedsspørgsmål, som Vesten står over for. Det har den gyldne mulighed for, til en afveksling, at lære af inuitterne for at undgå yderligere konfrontationer og eskalationer. At vende det blinde øje til deres kulturelle succeshistorie kan have en høj pris.
Det er helt klart en fordel for Grønland ikke at lide en amerikansk skæbne, og samtidig skal man være stolt over at have en unik kultur, der prioriterer fredelige løsninger og at leve i harmoni sammen.
Grønland skal ikke gentage andres fejltrin. Det er ikke kun rigt på mineraler, men på visdom. Verden bør lytte.
Læs også Sten Becks “Hvad nu, Grønland og Danmark?”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og