MIDTVESTLIV // KLUMME – Amerikanerne er verdensrekordindehavere i sukkerindtag, og de søde vaner starter tidligt. For Julie Bendtsen betyder det en daglig og ikke altid nem navigering i forhold til børnene, der bare gerne vil have det samme som vennerne: masser af sukker.
CHICAGO – Det sker næsten på daglig basis. Min præteenager kommer glad hjem fra skole og spørger, om hun må cykle ned i byen med veninderne. Selvfølgelig må hun det. Jeg elsker, at vi nu er flyttet til en by, hvor den mulighed overhovedet findes – at hun og alle andre skolebørn trygt kan færdes rundt på deres cykler, til byen og hjem, mellem hinandens huse. Det er fantastisk, det føles næsten dansk, og det var noget af det, vi savnede i Raleigh.
Hvad enten det er den flydende, den friterede eller den frosne form, så er det sikkert som amen i en Bibelbælte-baptistkirke, at enhver udflugt helst involverer noget sødt
Men så spørger hun, om hun må få en frappuccino fra Starbucks, når hun er der. Eller en boba-te. Eller en is eller en donut eller en milkshake. Og så har vi kattepinen, for mens jeg er ovenud begejstret for alle de muligheder, hun har for at leve et (inden for rimelighedens grænser) selvstændigt næsten-teenageliv med sine veninder, er jeg langt mindre begejstret for, at det liv stort set altid skal involvere sukker.
Hvad enten det er den flydende, den friterede eller den frosne form, så er det sikkert som amen i en Bibelbælte-baptistkirke, at enhver udflugt helst involverer noget sødt. Og det er jeg slet, slet ikke fan af.
Slikskuffer og Starbucks
Vi er egentlig ikke specielt sukkerforskrækkede herhjemme. Overhovedet ikke, faktisk. Vi har visse – i mit hoved ganske normale – grundregler om, at hverdagsmorgenmad ikke er sødt (hvilket udelukker cirka 97 % af amerikanske morgenmadsprodukter, de såkaldte cereals), og at slik og is er noget, vi så vidt muligt prøver at begrænse til weekender, ferier, fødselsdage, fridage, hyggestunder og andre festlige lejligheder.
Men vi har både pålægschokolade i skabet (tak til alle danske besøgende, der troligt bringer os både lys og mørk version af de forjættede små plader, der ikke fås herovre), en slikskuffe eller tre, og børnene får sågar lov at få den ikoniske peanut butter & jelly-sandwich med på frokost et par gange om ugen.
Amerikanerne har et vildt forhold til sukker og et vildt behov for at putte meget af det i alt
Så … fanatiske er vi altså ikke. På nogen måde. Men sådan føles det alligevel, når jeg gang på gang skal forklare mine børn, hvorfor en halv liter blendet Starbucks-drink med lige omkring syv tusind kalorier ikke er en hensigtsmæssig efterskolesnack.
Hvorfor chokoladekiks ikke tæller som et sundt mellemmåltid, og hvorfor cookies ikke hører til i madpakken. Det er en konstant kamp mellem, hvad der på den ene side føles som sund fornuft, men på den anden får mig til at føle mig som den helt igennem Strengeste Mor i Verden. For når alle de andre nu gerne må, hvorfor er vi så så kedelige?
Amerikanerne har et vildt forhold til sukker og en vild tendens til at putte meget af det i alt. Når jeg står i supermarkedet og skal vælge mellem de 25 forskellige versioner og mærker af røget bacon, er der ind imellem – for det er ikke alle supermarkeder, der er så velassorterede – en af dem, der springer i øjnene.
Ikke fordi den er med ekstra tykke skiver, ikke fordi den er økologisk, ikke fordi den er egefadslagret et eller andet øde sted i Wyoming eller fordi den smager af ahornsirup (ja, det findes, og det kan anbefales, at man lægger mærke til den slags, inden man uden at kigge hiver det ned fra hylden og bruger det i sin spaghetti carbonara. Har jeg hørt). Den skiller sig ud, fordi der hen over den med kæmpestore versaler nærmest råbes, at den “IKKE TILSAT SUKKER”.
Jeg ved ikke, hvorfor de 24 andre baconudgaver har brug for tilsat sukker, men jeg ved efterhånden, at der er sukker i alt herovre. Brød, morgenmad, pålæg, popcorn … You name it, they’ve sweetened it.
Jeg vidste godt, inden vi flyttede hertil, at amerikanerne ikke ligefrem er kendt for deres sunde kostvaner, men jeg må indrømme – naivt eller ej – at omfanget af usundheden alligevel er kommet lidt bag på mig. Det var ganske enkelt ikke faldet mig ind, at french toast ville være en fuldt ud accepteret skolefrokost, eller at folk ville møde ind på arbejde klokken syv om morgenen med et halvt dusin donuts og en liter sodavand.
Usunde vaner
Alle de usunde vaner starter tidligt, og det er ikke altid lige nemt at navigere i forholdet mellem forældre og en næsten-teenager. Der er mange potentielle æggeskaller at gå på, og der er mange faldgruber i forsøget på guidning.
Lige om lidt er det alligevel for sent, og vi skal til at stole på, at det grundlag vi har sendt hende – og den yngste til den tid – af sted med, er stabilt og godt nok til at bære hende videre, og inden vi når så langt, skal vi jo også så vidt muligt forsøge at ramme en tone, hun gider lytte til. Formaninger nytter ikke meget, men det er stadig okay, at det er os, der er de voksne. Og dermed de kloge. I hvert fald indtil det modsatte er bevist.
Ekstra tricky bliver det, når der er tale om sundhed. Hvordan taler man om de sunde valg med en pige i den alder, hvor man risikerer, at hvert et ord kan opfattes som kritik og udløse en følelse af, at hendes krop ikke er god nok?
Det er ikke en fed følelse at være Moren med Nejhatten
Den faldgrube har vi prøvet at undgå indtil nu, og det virker 7-9-13, som om det har været en tilforladelig fremgangsmåde. Vi snakker ikke om vægt, vi snakker ikke om, hvorvidt man bliver tyk af at spise eller drikke visse ting – til gengæld snakker vi rigtig meget om, hvad der er godt for kroppen og hjernen i forhold til energi, styrke og generelt velvære.
Men faktum er jo, at store mængder af unødvendigt sukker på daglig basis før eller siden også påvirker vægten, og at overvægt hos børn – og senere voksne – er et stigende problem. Og netop den kategori er amerikanerne heller ikke ligefrem forbilleder i.
Men det er svært at bryde vaner, og det er svært at overbevise dem om, at selv søde sager godt kunne være lidt mindre søde og i stedet have lidt mere smag. Jeg har stadig kun i meget få tilfælde fået en dessert eller kage herovre, der smagte af ret meget andet end sukker, og jeg går ellers ikke af vejen for en god tiramisu eller brownies. De skal bare smage af noget.
Nejhats-mor
Hvad vores børns venners forældre vælger at have af regler – hvis overhovedet nogen – for sukker og andet indtag, vedkommer ikke os det fjerneste, og selv om andre klummer her på domænet utvivlsomt har givet nogle læsere et andet indtryk, så kunne jeg vitterlig ikke være mere ligeglad med andre forældres kostvaner.
Det er ikke min mavepine eller mit problem. Men det begynder at føles som mit problem (og i visse tilfælde mine børns mavepine), når jeg dag ud og dag ind skal give mine børn et nej til de ting, deres venner altid får ja til. Det er ikke en fed følelse at være Moren med Nejhatten.
Jeg er godt klar over, at det her ikke er unikt for USA, og at den vestlige verden helt generelt har et problem med den udvikling, fødevareproduktionen står i. Så mange tilsætningsstoffer, så meget unødigt fyld – og så meget sukker. Men det er en kendsgerning, at USA har verdensrekord for sukkerindtag, og jeg er nok bare stadig dansk nok til at undre mig over, at så få ser ud til at sætte spørgsmålstegn ved det.
Det er muligt at være bevidst uden at være ekstrem, og det er muligt at lade sig påvirke af sund fornuft uden at udnævne sig selv som nabolagets uofficielle sukkerpoliti. Sammenlignet med en influencerfamilie på Vesterbro er vi sikkert det rene Dyrehavsbakken i vores madvaner herhjemme. Men herovre er vi de strenge, og det føles ikke altid helt fair.
USA er på så mange måder mulighedernes land, og jeg er vild med alle de muligheder, der er for mennesker, der lever glutenfrit, laktosefrit, vegetarisk, vegansk, whatever. Så mange muligheder. Men der er altså også en lige lovlig præsent mulighed for at spise og drikke sig til en ordentlig omgang diabetes, huller i tænderne og diverse livsstilssygdomme – og lige præcis den kunne de måske godt arbejde lidt med at skubbe i baggrunden. Den søde amerikanske tand er blevet altdominerende. Der er simpelthen ingen mennesker, der har brug for sukker i deres røgede gris.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
