SUDAN // ANALYSE – Sudan er med over 15 millioner flygtninge hjemsted for den største gruppe af internt fordrevne på det afrikanske kontinent. Det svarer til op mod en tredjedel af Sudans samlede befolkning. Sudans etniske og religiøse sammensætning er ikke bare en del af årsagen til landets historiske konflikter, men skaber også forskellige mønstre af flygtningestrømme. Kun få fordrevne søger mod Europa.
Historisk set har Sudan været præget af krig gennem mange år, siden landet i 1956 opnåede selvstændighed fra henholdsvis britisk og egyptisk koloniherredømme.
De mange konflikter bundede oprindeligt i konflikten mellem den arabisktalende, muslimske befolkning i det nordlige Sudan over for den kristne og naturreligiøse befolkning i syd. Det var i mange år en nærmest uløselig konflikt, der dog mundede ud i en fredsaftale i 2005. I 2011 fulgte så løsrivelsen og dannelsen af staten Sydsudan.
Den nuværende krig mellem den sudanesiske hær (SAF) og Rapid Support Forces (RSF) har siden 2023 sendt millioner af sudanesere på flugt som internt fordrevne. De seneste tal fra EU viser, at tallet er over 15 millioner. Det svarer til op mod en tredjedel af Sudans samlede befolkning.
Det er oftest hele landsbyer, der er flygtet på samme tid, oftest uden ejendele og ID-papirer
I dag er Sudan således hjemsted for den største gruppe af internt fordrevne flygtninge på det afrikanske kontinent. Over 2 millioner sudanesere er flygtet til nabolandene og længere nordpå. En meget lille del af denne gruppe når frem til Europa. EU’s egne tal viser, at 10.000 sudanesiske flygtninge nåede frem til Europa i 2024, hvoraf størstedelen søgte asyl i Frankrig, Grækenland og Tyskland. Ud af denne gruppe opnåede ca. 74 % af ansøgerne asyl i EU.
De største flygtningegrupper fra Sudan går imidlertid stadigvæk til nabolandene. Ikke mindst Egypten og Tchad, der hver især huser over 2 millioner flygtninge fra Sudan.
De forskellige flygtningemønstre
Sudans etniske og religiøse sammensætning er ikke bare en del af de historiske konflikter. De skaber også forskellige mønstre af flygtningestrømme ud af landet. Således er det først og fremmest de ikke-arabiske stammer, Masalit, Fur og Zaghawa-stammerne fra Darfur-området, der flygter til Tchad. FN’s seneste tal anslår, at cirka 1 million flygtninge fra Darfur befinder sig i grænseområdet mellem Tchad og Sudan.
Denne gruppe flygtninge er karakteriseret ved den akutte flugts profil. Det er oftest hele landsbyer, der er flygtet på samme tid, oftest uden ejendele og ID-papirer. FN har i sine seneste rapporter fra området anført, at disse flygtningelejre er overfyldte, og at man ganske enkelt ikke har kapacitet til at brødføde alle i lejrene.
Særligt Masalit-befolkningen er ifølge FN udsat for systematiske overgreb i det vestlige Darfur. Ikke mindst egentlige massakrer begået af RSF-styrker med etnisk motiverede drab for øje, militsrekruttering af børn, seksualiseret vold brugt som våben samt en markant stigning i menneskehandel, siden RSF for nylig indtog El Fasher-området.
Kvinder og børn er rapporteret at være blevet bortført med henblik på sexslavehandel. Ligeledes er der rapporter om, at unge kvinder bliver udsat for massevoldtægter, og både kvinder og mindreårige piger er blevet tvangsgift.
Den arabisktalende, muslimske flygtningegruppe ses primært – men ikke udelukkende – at flygte mod Egypten. Landet huser på nuværende tidspunkt ca. 1,5 millioner sudanesiske flygtninge. Denne gruppe af flygtninge er ikke samlet i lejre, men bor oftest i slumområder i udkanten af Kairo og andre større byer.
Både EU og FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, hjælper Egypten med at facilitere det mest nødvendige, ikke mindst økonomisk og medicinsk hjælp til de mest udsatte blandt de mange sudanesiske flygtninge. Det er imidlertid en på mange måder uholdbar situation, som samtidig udgør en stor menneskelig belastning for de i forvejen pressede slumområder.
I denne gruppe, der søger mod Egypten, er også den mere urbane del af befolkningen, som flygter fra hovedstaden Khartoum. Ikke på grund af etnisk eller religiøs forfølgelse, men snarere på grund af statens sammenbrud som sådan. I en stat uden grundlæggende statsfunktioner, uden sikring af adgang til vand, elektricitet og mad, er det snarere det stille kollaps – den totale mangel på statsstruktur – der får denne gruppe til at flygte.
Det er således ofte mere veluddannede personer fra middelklassen med højere uddannelser, der flygter til Egypten. Mange i denne gruppe har tillige et egentligt netværk, der kan hjælpe med at modtage og huse dette flygtningesegment.
Gruppen af flygtninge, der når til Europa
Ifølge FN’s migrationsdata fra 2024 er det kun en brøkdel af den samlede flygtningegruppe fra Sudan, der reelt når frem til Europa, i alt ca. 10.000. Det svarer til mindre end 1 promille af de 15 millioner fordrevne.
Alle synes dog at have samme demografiske profil: unge mænd, primært fra Khartoum, med akademisk baggrund, ofte med tilknytning til et allerede eksisterende netværk i Europa og med økonomiske muligheder for at betale for rejsen dertil. Med andre ord er det ikke umiddelbart de mest udsatte, der får beskyttelse i Europa.
De mest sårbare flygtningegrupper fra Sudan – de etniske minoriteter uden for de større byer – når aldrig til Europa, alene på grund af manglende økonomisk formåen
De mest sårbare flygtningegrupper fra Sudan – de etniske minoriteter uden for de større byer – når derimod aldrig til Europa, alene på grund af manglende økonomisk formåen. De vil i stedet være henvist til en tilværelse som enten internt fordrevne – hvilket man mener gør sig gældende for op mod 15 millioner i dag – eller til en flygtningelejr i et af nabolandene med manglende adgang til de mest basale faciliteter.
Sudan er på mange måder ved at udvikle sig til tidens mest oversete flygtningekrise. Ikke fordi menneskelige rædsler skal gradbøjes eller konkurrere om mediernes opmærksomhed, for tortur, voldtægt, drab, menneskehandel og massakrer bør altid have verdens opmærksomhed, uanset om det finder sted i Gaza, Ukraine eller Sudan.
Alt imens ønsker Europas politikere at diskutere remigration, mens det europæiske kontinent hellere vil kigge indad end udad.
Topfoto: FCDO/Russell Watkins. Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og