Temabeskrivelse
Det er fra undervisningsåret 2023/24 blevet obligatorisk at gennemføre seksualundervisning i gymnasiet. Sex og seksualitet kan imidlertid ses fra mange forskellige synsvinkler. Det kan omfatte – men er ikke begrænset til – emner som sex, køn, sex og seksualitet i litteratur, teater, film og musik, sexisme og #metoo, samtykke, porno, sexkøb og prostitution, feminisme og maskulinitet. For blot at nævne et udpluk. Det universelle ved sex og seksualitet gør også, at emnet dukker op i mange forskellige sammenhænge.
POV Study har en række temaer, som enten primært eller sekundært relaterer sig til sex og seksualitet. De temaer, som relaterer sig mere sekundært til sex og seksualitet, har det primære fokus på et andet emne. De er beregnet til at enten at indgå i undervisningen i gymnasiets traditionelle fag, man de kan også indgå i flerfaglige forløb, som også omfatter seksualundervisning. Det gælder for eksempel for dette tema, som har fokus på sex og køn i kunst – i musik, i film og i litterære tekster.
Temaet kan anvendes i dansk samt i forbindelse med seksualundervisningen.
Faglig anvendelse
I dansk bidrager temaet til at opfylde følgende faglige mål:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier
- undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag
Temaet berører følgende dele af kernestoffet:
- værklæsning
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
- dokumentargenren
POV artikler
- Redegør for de væsentligste resultater i forskernes undersøgelse af sammenhæng mellem køn og sprog
- Redegør for forskernes forklaring på hvordan kønsstereotyper i historiske tekster kan have en betydning i dag
- Redegør for de metodiske svagheder i undersøgelsen som de fremgår af artiklen. Diskutér hvordan dette kan have påvirket resultatet
- Teksten indeholder en liste over de 11 hyppigste positive og negative tillægsord, som bliver brugt om henholdsvis mænd og kvinder i de tekster der indgår i undersøgelsen. Vælg en af de fire lister – for eksempel “Female, negative” – og skriv en kort tekst, hvor nogle af tillægsordene bliver brugt om det andet køn, i dette tilfælde om en mand. Diskutér om din tekst virker som en troværdig beskrivelse af en person.
- Redegør for forfatterens analyse af årsagerne til “hyper-maskuliniteten” i – en del af – (dansk) hiphop.
- Diskutér hvilke(n) af årsagerne, som du synes er de(n) vigtigste
- Se videoen “Sut den op fra slap” med Suspekt, som du finder under “Supplerende links” nedenfor. Se derefter videoen – via linket i artiklen – hvor UkuleleHanne synger den samme sang. Analyser hvilke ligheder og forskelle der er mellem de to versioner af den samme sang
- Læs artiklen som er en introduktion til filmen “Venus – Let’s talk about sex”, og se derefter filmen, som du finder under “Supplerende links” nedenfor
- Redegør for filmens primære fortællestruktur og virkemidler. Analysér forholdet mellem på den ene side indholdet af kvindernes beretninger og på den anden side fortællestruktur og virkemidler. Diskutér hvorfor skaberne af filmen har valgt denne fremstillingsform til en film om sex
- Redegør for hovedfortællingerne i de to anmeldte romaner “Pigedyr” og “Når mænd forlader mig”
- Analysér hvilke forskelle og ligheder der er mellem de to romaners forfattersynsvinkel og tematik
- Begge anmeldelser er positive. Redegør for hvilke aspekter ved bøgerne, som anmelderne lægger vægt på
Supplerende links
Video med Suspekt fra Roskilde Festival 2015
Filmen “Venus: Let’s talk about sex” på www.filmstriben.dk
Anmeldelse af Vladimir Nabokos roman “Lolita” fra Kristeligt Dagblad






og