Temabeskrivelse
De globale klimaforandringer påvirker ikke alene naturen men også de mennesker, som bor i områder, hvor forandringerne slår igennem. Levemåder og livsgrundlag kommer under pres, når naturen ikke længere opfører sig “som den plejer”, og konsekvenserne kan være omfattende.
Men forholdet mellem klima og sociale forhold går også den modsatte vej, fordi befolkningen i den rigeste del af verden har det største klimaaftryk pr. indbygger. Et hyppigt tilbagevendende spørgsmål er derfor, om økonomisk vækst og bedre sociale forhold i den fattigere del af verden vil føre til en acceleration af klimaforandringerne? Lidt provokerende kan dette spørgsmål omformuleres til, om kloden kan tåle, at jordens fattige bliver rige(re)?
Dette tema ser på det komplekse samspil mellem klimaforandringer og sociale forhold. Det sker dels gennem artikler, som viser hvorledes klimaforandringer påvirker livsvilkår og sociale forhold i Mellemøsten, Asien og Afrika, dels gennem en artikel som analyserer om global fattigdomsbekæmpelse er ødelæggende for klimaet. Endeligt er der en artikel, som forklarer, hvordan miljømæssige konsekvenser kan indgå i økonomiske modeller.
Temaet kan anvendes i samfundsfag, biologi og naturgeografi samt i forløb, som dækker flere af disse fag. Temaet kan eventuelt anvendes sammen med temaet Det vilde vejr.
Faglig anvendelse
I forhold til samfundsfag berører temaet følgende dele af kernestoffet:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
Temaet bidrager til at opfylde følgende faglige mål i samfundsfag:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Artiklen/podcasten om Thailand kan desuden bruges som case i samfundsfag A i forhold til kerneområdet:
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
I forhold til biologi berører temaet følgende dele af kernestoffet:
- økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-kredsløb og biodiversitet
- bæredygtighed
- miljøbeskyttelse
- aktuelle eksempler med relation til elevernes hverdag, den aktuelle debat og med lokale og globale perspektiver.
Temaet bidrager til at opfylde følgende faglige mål i biologi:
- formulere sig mundtligt og skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- anvende fagets viden og metoder til stillingtagen og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold, og til at udvikle og vurdere løsninger
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
I forhold til naturgeografi berører temaet følgende dele af kernestoffet:
- natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
- vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
Temaet bidrager til at opfylde følgende faglige mål i naturgeografi:
- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
POV artikler
Arbejdsspørgsmål på tværs af artiklerne:
- Diskutér hvordan Danmarks miljø-, klima- og udviklingspolitik overordnet set bør være i lyset af artiklernes eksempler på samspillet mellem klimaforandringer og sociale forhold
- Forfatteren skriver at “Forskning viser, at fattige befolkninger er mere sårbare over for konsekvenserne af klimakrisen, samtidig med at de udleder mindre kulstof end grupper med højere indkomst”. Redegør for hvad hun bygger denne konklusion på
- Forfatteren konkluderer på den baggrund at “De, der har bidraget mest til nødsituationen, står i gæld til de lande og samfund, der er mindst ansvarlige og mest påvirket af den aktuelle klimakrise”. Diskutér om du er enig med forfatteren i at verdens velstående lande – og velstående personer i fattigere lande – har en “klimagæld”
- Redegør for vandsituationen i Jordan og for de sociale konsekvenser af de seneste års udvikling
- Redegør for hvorledes vandforsyningen er et politisk spørgsmål i Mellemøsten
- Diskutér om vand- og energisituationen i Mellemøsten er konflikt- eller fredsskabende
- Redegør for relationen mellem klimaændringer, sociale forhold og migration i de to områder i Ghana, som er beskrevet i artiklen
- Redegør for forskernes overordnede konklusion om sammenhængen mellem klimaforandringer og migration
- Hør podcasten “Lyden af videnskab: Når klimakampen presser de mest udsatte – bæredygtigt jordbrug i det nordlige Thailand”, som der er link til i artiklen
- Redegør for de naturmæssige, sociale, økonomiske og politiske problemstillinger i forbindelse med dyrkningen af majs i det nordlige Thailand
- Redegør for hvorfor forskerne i podcasten gerne vil kunne kende forskel på forskellige typer af skov
- Redegør for hvilke metoder forskerne anvender i deres undersøgelser
- Redegør for kendetegnene ved det traditionelle “svedjebrug”
- Samfundsdag A: Redegør for de makroøkonimiske forhold og de økonomiske styringsmekanismer i Thailand i slutningen af 1990’erne, samt hvilke konsekvenser det havde for landbruget i den nordlige del af landet
- Redegør for argumentet om, at det vil have store konsekvenser for klimaet, hvis man udrydder global fattigdom
- Forfatteren kalder dette argument for en myte. Redegør for hvorfor der i følge forfatteren er tale om en myte
- Forfatteren konkluderer, at “Vil vi sænke udledningerne (af drivhusgasser), er det altså først og fremmest de globalt rige og deres enorme forbrug, vi skal gøre noget ved.” Diskutér om du er enig i dette synspunkt, og hvor og hvordan du i givet fald synes, der skal sættes ind politisk
- Redegør for hvordan beregningen af det “grønne BNP” adskiller sig fra den traditionelle måde at beregne BNP på. Inddrag eventuelt opslaget “bruttonationalprodukt” fra www.lex.dk, som du finder under “Supplerende links” nedenfor
- Danmarks grønne BNP blev offentliggjort første gang i januar 2023. Læs artiklen Hvert år forurener og skader vi den danske natur og klimaet for 250 millarder, som du finder under “Supplerende links” nedenfor. Redegør for de vigtigste konklusioner fra beregningen
- Redegør for formålet med GrønREFORM-modellen
- Diskutér hvilke politiske og økonomiske konsekvenser det kan have at anvende de to modeller i fremtiden
- Analysér hvilke generelle resultater modellerne ville vise, hvis de blev inddraget i forhold til situationerne i de fire andre artikler
Supplerende links
Artiklen Danmarks ressourcekonto er gabende tom – nu kører vi på ren overtræk fra www.dr.dk
og