Temabeskrivelse
Videnskabelige undersøgelser viser jævnligt, at en stor del af nutidens unge mistrives, og at pyskisk sårbare unge har svært ved at navigere i deres liv. Det er et komplekst fænomen, som er sørgeligt aktuelt.
Fænomenet bliver på samme tid analyseret og forsøgt behandlet fra en række forskellige vinkler: Psykologien undersøger de personlighedsmæssige perspektiver, psykiatrien ser på de somatiske aspekter, og sociologien undersøger de samfundsmæssige forhold. Fænomenet beskrives imidlertid også litterært og er samtidig også tilstede i den offentlige debat i forskellige sammenhænge.
Dette tema ser primært på psykisk sårbare unge og mistrivsel blandt unge ud fra en litterær og personlig synsvinkel. Temaet kan dermed bruges i undervisningen i dansk og/eller som supplerende materiale i forhold til psykologi.
Temaet kan også anvendes sammen med temaet “Psykisk sårbare unge set udefra”, som ser på den samme problemstilling ud fra en sociologisk og socialpsykologisk vinkel. Sidstnævnte tema er beregnet til at blive brugt i samfundsfag og/eller psykologi.
Faglig anvendelse
Temaet kan anvendes i dansk og psykologi.
I forhold til dansk berører temaet følgende dele af kernestoffet:
- tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
- dokumentargenren
- værklæsningens litterære perspektiver – I tilknytning til analysen og fortolkningen afprøves tillige perspektivering og kontekstualisering med inddragelse af litteratur-, kultur- og/eller bevidsthedshistorie, fx gennem kontekstualisering til et tema, en periode eller et litterært emne
Materialet bidrager til at opfylder følgende punkter i de faglige mål:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
I forhold til psykologi kan temaet bruges som supplerende materiale i forhold til forløb som inddrager socialpsykologiske og/eller udviklingspsykologiske teorier og problemstillinger.
POV artikler
- Redegør for forfatterens måde at anmelde bogen på. Inddrag hvilke perspektiver anmelderen ligger på bogen “Ungeenheden”?
- Læs forfatterens kronik “At stå frem”, som du finder under “Supplerende links” nedenfor. Redegør for tekstmæssige, indholdsmæssige og genremæssige forskelle og ligheder mellem kroniken og anmeldelsen af “Ungeenheden”
- Beskriv hvilken tilgang du ville vælge til at anmelde “Ungeenheden”
- Skriv eventuelt en anmeldelse og diskutér den i klassen
- Redegør for forfatterens måde at anmelde bogen på. Inddrag hvilke perspektiver anmelderen ligger på bogen “Døgnåben”
- Læs uddraget af “Døgnåben”, som du finder under “Supplerende links” nedenfor. Diskutér om du ville anmelde bogen på samme måde?
- Diskutér om du på baggrund af tekstuddraget er enig eller uenig med anmelderens vurdering af bogen
- Sammenlign de tre beskrivelser af personlige erfaringer med det psykiatriske system med beskrivelserne i “Ungeenheden”.
- Redegør for de indholdsmæssige, tekstmæssige og genremæssige forskelle og ligheder mellem teksterne






og