Temabeskrivelse
Mediebilledet har været i opbrud siden starten af det 21. århundrede, hvor traditionelle medier som aviser, radio og fjernsyn bliver udfordret af nye medietyper. På en ene side har det demokratiseret den offentlige debat, fordi stort set alle nu kan komme til orde i det offentlige rum. På den anden side er nye medier ikke altid underlagt nogen ekstern kvalitetskontrol, og det kan være svært at gennemskue, hvem der egentlig står bag et givet medie.
Det vil sige, at der aldrig har været mere information i omløb end nu, og at det aldrig har været nemmere og billigere at få adgang til det, end tilfældet er i dag. Samtidig bliver det også sværere og sværere at skelne mellem reel information og “fake news”, og alt tyder på, at denne udvikling kun vil accelerere. Det stiller store krav til, hvordan man som mediebruger skal navigere i mediebilledet. Det har paradoksalt nok ført til at der i de senere år er opstået en ny tendens kendt som “news fatigue”. Det viser sig især markant blandt unge som aktuelt fravælger nyheder.
Dette tema ser på udviklingen gennem en kombination af generelle og specifikke eksempler på, hvordan mediebilledet er under hastig forandring, hvad der er med til at drive denne udvikling, og hvilke konsekvenser det kan få.
Temaet kan eventuel bruges i sammenhæng med et eller flere af følgende temaer, som også beskæftiger sig med (sociale)medier:
- “Jeg har selv set det online” – om medier, fake news og demokrati
- Konspirationsteorier, fake news, desinformation og propaganda Case: Forholdet mellem Rusland, Ukraine og Europa
- Konspirationsteorier generelt og i relation til Covid19-pandemien
- Sociale medier – er de gode eller onde?
Temaet kan anvendes i dansk samt i samfundsfag på B-niveau.
Faglig anvendelse
Temaet berører følgende dele af kernestoffet i dansk:
- analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Temaet bidrager til at opfylde følgende dele af de faglige mål i dansk:
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
Temaet berører følgende dele af kernestoffet i samfundsfag B:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Temaet bidrager til at opfylde følgende dele af de faglige mål i samfundsfag:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
POV artikler
Læs artiklen “Fri os fra nyhederne” fra rapporten Medieudviklingen 2022, som du finder under “Supplerende links” nedenfor.
- Redegør for hvad begreberne “news fatigue” og “news avoidance” betyder, og hvorfor forfatterne mener, at fænomenerne er opstået.
- Analysér om du selv, nogle i dine familie eller i din venskabskreds kan siges at være ramt af “news fatigue” eller “news avoidance”, og om forklaringerne fra artiklen også passer på dine eksempler
- Diskutér på baggrund af dine erfaringer fra dig selv, dine venner og familie om “news fatigue” og “news avoidance” vil blive mere eller mindre udbredt i de kommende år
- Redegør for tech-giganternes forretningsmodel, samt hvilke problemer professor Vincent F. Hendricks ser i dette
- Diskutér om tech-giganternes forretningsmodel er principielt anderledes end traditionelle kommercielle mediers forretningsmodel
- Hendricks sammenligner situationen i dag med George Orwells “Sandhedsministerium” fra romanen 1984. Redegør for hvilke forskelle og ligheder Hendricks peger på, og diskuter om du er enig
- Redegør for Hendricks’ tre forslag til hvordan tech-giganternes magt kan reguleres
- Redegør for hvad Hendricks mener, når han siger, at der er behov for “oplyst uenighed”
- Skriv et essay, hvor du bruger Hendricks’ synspunkter til at reflektere over dit eget medieforbrug
- Redegør for hvorfor flere og flere får deres nyheder via TikTok
- Analyser hvorfor TikToks videoformat har tiltrukket over en milliard brugere
- Diskuter hvilke fordele og ulemper der er ved henholdsvis at levere og forbruge nyheder via TikTok
- I artiklen sig Jacob Ørmen fra Københavns Universitet, at der formentlig er meget mere misinformation på TikTok end på Meta og Googles platforme, men at det er usikkert, om det har større effekt. Redegør for hvorfor det ifølge Jacob Ørmen er svært at sige, om effekten er større
- Danmarks Radio har udgivet rapporten Medieudviklingen 2021, som du finder under “Supplerende links” nedenfor. Læs kapitlet “Generation unfollow” (side 42 – 45), som handler om, at unge sjældent bruger de traditionelle medier. Redegør for kapitlets vigtigste konklusioner og sammenlign dem med dit eget medieforbrug
- Skriv et essay hvor du diskuter, hvad unges medieforbrug betyder for den politiske meningsdannelse i dagens Danmark
- Redegør for hovedpunkterne i skandalen om den tyske journalist Claas Relotius
- Redegør for de retningslinjer som Juan Moreno og Claas Relotius fik udleveret af redaktionen i forbindelse med deres artikler om flygtninge og migranter i Mellemamerika. Diskuter hvad redaktionen ønskede at opnå ved udstikke disse retningslinjer
- Diskuter hvorfor redaktionen på Der Spiegel i årevis har accepteret Claas Relotius’ journalistisk
- Diskuter om Claas Relotius’ artikler er “fake news” i den forstand, som begrebet normalt bruges på
- Redegør for forfatterens beskrivelse af danske politikeres optræden på de sociale medier forud for Folketingsvalget i 2022
- Forfatteren siger, at udviklingen i mediebilledet indebærer “et enormt demokratisk problem”. Redegør for hvad han mener med dette, og diskuter om du er enig i hans synspunkt
- Forfatteren er meget kritisk overfor – nogle – journalister, og opfordrer dem til at ændre adfærd. Diskuter om du er enig i hans opfordring
- Redegør for hvad der menes med begrebet “public service” i forhold til DR og TV2
- Diskuter hvilke (kultur)politiske årsager der kan være til, at de to tv-stationer er underlagt kravet om at levere “public service”
- Forfatteren skriver, at tiden er “inde til en langt højere grad af differentiering af programtyperne og en højere grad af differentiering mellem DR og TV2. Det bør være muligt igen at fokusere på nogle af kernebegreberne i public service frem for næsten altid at gå efter den laveste fællesnævner og det størst mulige seertal.” Diskuter om du er enig med forfatteren
- Skriv et essay hvor du enten argumenterer for, at DR og TV2 fortsat skal have en “public service”-forpligtelse, eller at begge stationer skal være rent kommercielle og uden en sådan forpligtelse. Inddrag de seneste årtiers ændringer i mediebilledet i din argumentation
Supplerende links
Rapporten om Medieudviklingen 2022 fra Danmarks Radio
Opslag om forfatteren George Orwell fra www.lex.dk
og