Temabeskrivelse
Næppe nogen konflikt har fået så meget pressedækning og international opmærksomhed som konflikten mellem israelere og palæstinensere. Gennem tiden har der været stribevis af løsningsforslag, og ikke desto mindre synes konflikten mere uløselig end nogensinde, ikke mindst efter Hamas angreb på Israel og de israelske gengældelsesaktioner i oktober 2023.
Da Joe Biden blev præsident i januar 2021, brød han med en tradition ved ikke at kontakte konfliktens parter som noget af det første – og det skete tydeligvis ud fra den erkendelse, at udsigterne til et diplomatisk gennembrud var og er ringe.
Formålet med dette forløb er at give eleverne et perspektiveret indblik i mulige løsninger på den israelsk-palæstinensiske konflikt. Temaet går ikke ind i de mange kuldsejlede planer, men tegner hovedlinjerne op.
Temaet kan eventuelt bruges sammen med temaet om “Krigen i Mellemøsten siden oktober 2023”.
Dette materiale kan anvendes i samfundsfag og historie samt som supplerende materiale i religion.
Faglig anvendelse
I forhold til samfundsfag A indgår temaet i følgende områder af kernestoffet:
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.
- Komparativ metode og casestudier.
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Materialet opfylder følgende punkter i de faglige mål:
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
I forhold til historie behandler temaet følgende dele af kernestoffet:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- historiebrug og -formidling
Temaet bidrager til at opfylde følgende faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
POV artikler
Fælles arbejdsspørgsmål på tværs af artiklerne:
- Analysér hvilke mulige løsninger der er på konflikterne i Israel/Palæstina
- Diskuter hvilken løsning du anser for at være den bedste, samt om der er udsigt til at den kan realiseres
- Redegør for konfliktens dele i punktform, og forklar hvad det er, parterne slås om, og hvori problemerne for løsninger består
- Analysér i hvor høj grad de forskellige narrativer komplicerer konflikten
- Redegør for forfatterens argument for at det er svært at lave en upartisk dækning af konflikten mellem jøder og palæstinensere
- Diskutér hvordan Birgitte Rahbek, som er forfatter på artiklen ovenfor, ville besvare Emil Ahrenholt Mosekjærs dilemma
- Billedet over artiklen viser en mur – find den evt. på et kort. Redegør for dens historie og hvad den ifølge forfatterne har betydet for israelernes og palæstinensernes forhold til hinanden
- Redegør for hvad forfatteren kalder sine tre erkendelser i forhold til konflikten. Diskutér om du er enig med forfatterens synspunkter
- Find en aktuel artikel om Israel/Palæstina fra et medie, som du plejer at læser. Analysér om den er tendentiøs eller upartisk, og hvordan det viser sig i teksten
- Redegør for hvordan besættelsen af Hebron har udviklet sig
- Redegør for indholdet af begrebet ”Besættelsens laboratorium”
- Analysér hvordan besættelsen indgår i israelernes daglige bevidsthed
- Redegør for baggrunden for og hovedpunkterne i Beilin’s og Husseini’s forslag til en “konføderationsløsning”
- Redegør for sondringen mellem landet Israel og staten Israel
- Analysér hvordan idéen om en konføderation adskiller sig fra andre fredsforslag
- Redegør for Ole Wævers to eksempler på konflikter i Mellemøsten, som har åbnet nye muligheder for fred, samt hvilke ligheder der er mellem den nuværende krig og de to historiske eksempler
- Redegør for hvad Ole Wæver mener, når han siger “at Israel-Palæstina konflikten mere er en dødsspiral end en kamp om gevinster”
- Redegør for begrebet Mutually hurting stalemate og hvorfor Ole Wæver argumenterer for, at konflikten kan siges at passe til det begreb
- Redegør for hvilke aktører Ole Wæver mener kunne optræde i en rolle som mæglere mellem Israel og palæstinenserne, samt hvorfor netop de aktører ville være egnede
- Analysér hvilke forudsætninger, der skal være til stede for, at Ole Wævers forslag til en konfliktløsning kan realiseres
- Diskutér om du er enig med Ole Wæver i hans argumentation for at krigen er en ny mulighed for at komme ud af katastrofe
- Analysér hvilke alternative scenarier der er for konflikten mellem Israel og palæstinenserne i de kommende år
Supplerende links
En introduktion til Oslo-aftalen. Analyse fra den arabiske tv-station Al Jazeera
og