Temabeskrivelse
Der er nære forbindelser til Danmark, og Grønland er stadig en del af Rigsfællesskabet, men verdens største ø søger øget selvstændighed og egne veje. På trods af det er der alligevel forbindelser til Danmark og resten af verden som ikke kan undværes.
Dette tema belyser, hvordan den aktuelle globale udviklinger påvirker udviklingen og selvforståelsen på Grønland. Det sker ved at sætte Grønland ind i en global sammenhæng med fokus på klimaforandringer og sikkerhedspolitik.
Temaet kan eventuelt anvendes sammen med følgende andre temaer, som også har fokus på Grønland: “Grønland og Danmark i det storpolitiske magtspil”, “Grønland og klimaforandringerne” samt “Grønland – kultur og historie”. De fire temaer har forskellige fokusområder og supplerer dermed hinanden fagligt, hvilket giver mulighed for at lave bredde forløb på tværs af to eller flere af fagene naturgeografi, samfundsfag, biologi, dansk og historie.
Dette tema er beregnet til at blive brugt i naturgeografi og samfundsfag.
Faglig anvendelse
I forhold til naturgeografi berører temaet følgende områder af kernestoffet:
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
Temaet opfylder følgende punkter i de faglige mål:
- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
I forhold til samfundsfag A berører temaet følgende områder af kernestoffet:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Temaet opfølgende punkter i de faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
POV Artikler
- Redegør for hvordan forskerne har fundet frem til, at der sker en større afsmeltning af indlandsisen, end man tidligere troede
- Redegør for hvad de globale konsekvenser er af den større afsmeltning
- Diskutér om Grønland selv er i stand til at påvirke udviklingen
- Redegør for arkæologiens udfordringer som følge af klimaforandringer
- Diskutér hvad disse ændringer kan betyde for den grønlandske selvforståelse
- Analysér de forskellige aspekter af den grønlandske følelse af selvstændighed
- Analysér i hvor høj grad Grønland er afhængigt af hjælp udefra, og hvor stor den danske indflydelse er på opbyggelsen af et moderne samfund
- Redegør for hvordan klimaforandringerne mærkes i Nanortalik
- Redegør for hvilke potentielle fordele Grønland har inden for hightech som følge af klimaet og beliggenheden
- Analysér hvad det fremvoksende LGBTQ+-miljø fortæller om den samfundsmæssige udvikling i Grønland
- Diskutér om LGBTQ+-miljøet er et eksempel på globalisering eller en protest mod en afsondret tilværelse
- Analysér hvordan Aga Hansen argumenterer for, at grønlændere har større åbenhed. Diskutér om det er kulturelt betinget
- Redegør for Grønlands strategiske betydning i global sikkerhedspolitik, og analysér hvordan det kan påvirke Grønlands selvstændighed
- Diskutér om der er en parallel mellem klimaforandringernes og sikkerhedspolitikkens indvirkning på Grønlands udvikling






og