Græsk teater: Den udødelige fortælling

Temabeskrivelse

Den klassiske oldtid taler direkte til os. Gudemyter, episke digte og teaterforestillinger er bevaret helt eller delvist og giver os grækernes eget billede af deres verden. Nogle temaer og konflikter vækker imidlertid også genklang gennem historien og helt op til i dag og bliver især på teatret til stadighed genstand for genopførelser og fortolkninger.

De udvalgte anmeldelser kan bruges som en dagsaktuel indfaldsvinkel til de årtusinder gamle tekster. Stykkerne og anmeldelserne kommer vidt omkring, hvilket viser de antikke teksters holdbarhed og relevans i dag. Samtidig er der stor sandsynlighed for, at en anden klassisk tekst sættes op og dermed fortolkes med nutidens øjne.

Antikkens teater er imidlertid ikke kun teksterne, men også en teatertradition. Det er en grundpille i vestlig kultur, som til stadighed bliver brugt og nyfortolket. Genopførelser af antikkens teaterstykker er derfor også en genopførelse af en specifik scenisk tradition, som man ikke nødvendigvis ser ved blot at læse teksten.

Temaet kan anvendes i oldtidskundskab og drama.

Faglig anvendelse

Temaet kan anvendes som supplerende materiale i oldtidskundskab og drama og til forløb på tværs af de to fag.

I forhold til oldtidskundskab berører temaet følgende områder af kernestoffet:

oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid
væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt

Materialet bidrager til at opfylde følgende punkter i de faglige mål:

analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
behandle problemstillinger i samspil med andre fag

I forhold til drama berører temaet følgende områder af kernestoffet:

mindst to væsensforskellige teatertraditioner med indbyrdes historisk spredning
den levende teaterforestilling og andre performative udtryk set i en kulturel og global kontekst

Materialet bidrager til at opfylde følgende punkter i de faglige mål:

forstå konkrete sceniske udtryk
analysere andres sceniske udtryk med centrale fagbegreber
forstå centrale teknikker fra forskellige scenekunsttraditioner
behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

POV artikler

Dette tema indeholder artikler, som handler om fire nutidige opførelser og fortolkninger af klassiske græske tekster. Når du arbejder med temaet, nedskriv da løbende dine overvejelser om hvorfor mere end 2.000 år gamle tekster fortsat bliver brugt i moderne teater. Diskutér til sidst, om det er en god idé at tilpasse klassiske tekster til moderne forhold, eller om teatrene i stedet burde fokusere på moderne dramatik.

Skrevet af Steen Blendstrup

De asylsøgende kvinder – politisk teater gennem 2500 år

Ordet “politik” betyder i sin oprindelse ordningen af en bystats forhold. Uanset om styret i den græske polis var tyranni (kongedømme) oligarki (fåmandsvælde) eller demokrati (folkestyre – egentlig, hvad der bestemtes af de våbenføre mænd) så handlede det altid om magtbalance, og det omfattede som regel også en blanding af idealisme og populisme. Aiskylos’ De asylsøgende kvinder taler derfor også rent ind i en moderne kontekst.

Lyt til podcasten med instruktør Simon Boberg og korsanger Julijane Petruska, som du finder under supplerende links nedenfor. Redegør for korets sammensætning i stykket samt korets rolle i dramaturgien
Redegør kort for hovedhandlingen i stykket med særlig vægt på kongen af Argos’ dilemma og hans løsning på dette. Diskutér hvorfor han vælger denne løsning, og om det er den rette
Diskutér om stykkets tema primært er menneskeligt eller primært er politisk
Læs artiklen fra tidsskiftet Peripeti, som du finder under Supplerende links nedenfor. Redegør for hvorfor en anden opsætning af stykket blev mødt med protester i Paris, og diskutér om du er enig i protesternes syn på stykket
Anmelderen giver stykket 5 ud af 6 stjerner. Redegør for hans kriterier, og diskutér om du er enig med anmelderen

Skrevet af Steen Blendstrup

Klassisk kunst med stort Q

Kan vi spejle os i den klassiske græske forståelse af kærlighed over et spænd på 2.600 år? Mens homoseksualitet (og andre afvigelser fra normen) i århundreder har været fordømt i europæisk kultur, så havde netop den klassiske græske kultur, som man siden renæssancen beundrede, et helt andet syn på det. Digteren Sapfo var således højt anset i antikken og er – på trods af, at kun brudstykker af hendes digtning er bevaret – i dag gjort til bannerfører for queer-bevægelsen.

Redegør for strukturen i og opsætningen af forestillingen Dryppende stof
Læs artiklen om Sapfo på www.lex.dk, som du finder under supplerende links nedenfor. Redegør for hvad man ved om hendes liv og digtning. Diskutér hvorfor hun bliver oversat og brugt i teater nu
Læs anmeldelsen Den lesbiske nattergal… fra Berlingske Tidende, som du finder under supplerende links nedenfor. Redegør for anmelderens hovedpointer og diskutér om du er enig

Skrevet af Steen Blendstrup

Galathea3000 er ingen Eliza Doolittle

Vi møder myten om Pygmalion hos romeren Ovid. Han skaber i marmor den perfekte kvinde, som ved Afrodites mellemkomst bliver til en levende kvinde, Galathea. Myten er siden blevet fortolket af Bernard Shaw, hvis komedie siden blev til succesmusicalen My Fair Lady. Dramatikeren Marie Bjørn lader Galathea og den mytiske konflikt genopstå i en moderne nutid med naturtro sexdukker og kunstig intelligens.

Redegør for hovedtrækkene i forestillingen Galathea3000 og hvorledes den trækker på men også er forskellig fra Ovids fabel Pygmalion
Fablen Pygmalion er blevet gendigtet flere gange, men slutningen er ikke altid den samme. I nogle tilfælde forenes de to hovedpersoner, i andre sker det ikke. Diskutér hvad de to forskellige afslutninger betyder for fortællingens konklusion

Skrevet af Steen Blendstrup

Glæden, Gudinde, besyng, som teatret kan bibringe mennesket

Anmelderen citerer Iliaden i artiklens overskrift. Det gør han fordi der i denne opsætning af Iliaden er lagt et lille mellemspil ind, som fortæller mere om Briseis, end der er i den oprindelige tekst. Redegør for hvad der indgår i mellemspillet og diskuter hvilke betydning denne ændring har for fortællingen
Redegør for kvindefigurerne i Iliaden. Diskuter hvilke forskelle og ligheder der er til nutidens kvindeopfattelse, som den også kommer til udtryk i forestillingen
Redegør for Iliadens væsentligste mandlige figurer. Diskutér hvilke forskelle og ligheder der er til nutidens mandeideal