Temabeskrivelse
Danmark er et – i international sammenhæng – lille og socialt, kulturelt og etnisk relativt homogent samfund, hvilket viser sig på en række parametre. Der er social ulighed, men i mindre omfang end i de fleste af verdens lande. Der er en høj grad – omend ikke fuldstændig – lighed mellem kønnene. Befolkningen består primært af personer af etnisk dansk oprindelse. Landets lille udstrækning gør, at der ikke er store kulturelle forskelle mellem forskellige egne, og alle taler samme sprog.
På den baggrund beskrives Danmark ofte som et samfund kendetegnet ved, at danskerne har en høj grad af tillid til hinanden, til politikerne, til staten og til diverse institutioner. Eller sagt på en anden måde, det danske samfund beskrives ofte i den offentlige debat som havende en høj intern sammenhængskraft.
Men sammenhængskraften beskrives også nogle gange som truet. Det ligger implicit op til en krisefortælling om, at “alting var bedre i gamle dage”.
Men hvad ligger der egentlig i begrebet “sammenhængskraft”, som bruges oftere end det defineres? Og er det overhovedet rigtigt, at sammenhængskraften er truet, og i givet fald af hvad?
Dette tema lægger op til, at eleverne præsenteres for forskellige definitioner af begrebet (social) sammenhængskraft, at de beskriver deres egen definition af begrebet og til slut diskuterer, om sammenhængskraften er truet og i givet fald af hvad.
Temaet kan anvendes i samfundsfag og historie samt i forløb, der inddrager begge fag.
Faglig anvendelse
Temaet berører følgende dele af kernestoffet indenfor samfundsfag:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Temaet bidrager til at opfylde følgende dele af de faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Temaet berører følgende dele af kernestoffet indenfor historie:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
Temaet bidrager til at opfylde følgende dele af de faglige mål:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
POV artikler
Opgave som du skal arbejde med, mens du læser artiklerne:
- Skriv et oplæg til diskussion i klassen, om “social sammehængskraft” Oplægget skal indeholde følgende punkter:
- En begrundet definition af begrebet “social sammenhængskraft”
- En beskrivelse af hvilke sociale, politiske og økonomiske forhold, der kendetegner henholdsvis et samfund med en høj og en lav sammenhængskraft. Inddrag konkrete eksempler fra din hverdag, fra medierne og/eller lav en sammenligning mellem lande du kender godt
- En beskrivelse af hvordan et samfunds sammenhængskraft påvirker indbyggernes identitetsdannelse og socialisering
- En sammenlign af din definition af “sammenhængskraft” med de definitioner af begrebet, som fremgår af artiklerne nedenfor
- En diskussion af om sammenhængskraften i det danske samfund er truet og i givet fald af hvad
- Redegør for hvorfor forfatteren mener, at det er vigtigt at stille spørgsmålet “Hvad taler vi faktisk om, når vi taler om sammenhængskraft?”
- Forfatteren hævder, at begrebet er “upræcist og derfor nemt at bruge”. Redegør for hvad forfatteren mener med dette
- Forfatteren har – sammen med fem andre personer – skrevet bogen Social sammenhængskraft. Begreb og virkelighed. Redegør for hvilke metoder forfatterne brugte, da de skrev bogen
- Læs debatindlægget Vi står vagt om tilliden og sammenhængskraften af Søren Pape Poulsen, som du finder under Supplerende links nedenfor. Redegør for hvordan Søren Pape Poulsen definerer “sammenhængskraft”
- Artiklen gennemgår en undersøgelse om danskernes forhold til kultur. Redegør for undersøgelsens konklusioner om sammenhængen mellem kultur og “sammenhængskraft”. Læs eventuelt kapitel 2 (side 6 – 9 ) i rapporten, som du finder under Supplerende links nedenfor, for at få uddybet analysen
- Redegør for hvordan undersøgelsen definerer “sammenhængskraft”, samt hvordan artiklens forfatter definerer begrebet
- Redegør for hvordan EU ifølge forfatteren øger sammenhængskraften i Danmark. Diskutér om du er enig
- Redegør for forfatterens definition af begrebet “sammenhængskraft”
- Forfatteren siger at “sammenhængskraftens gevinster er svære at omregne til kroner og ører”. Diskuter om du er enig
- Redegør for beskrivelsen af den generelle samfundsmæssige udvikling siden 1990, som den fremgår af boganmeldelsen
- Redegør for de paralleller til tidligere kriser som forfatteren fremhæver
- Redegør for hvilke konsekvenser udvikling siden 1990 – ifølge forfatteren – har haft for sammenhængskraften i samfundet
- Redegør for artiklens definition af begrebet “sammenhængskraft”
Supplerende links
Rapporten Mellem ballet og biograf – kultur ifølge danskerne fra tænketanken Mandag Morgen
Opslag om Stefan Zweig på www.lex.dk
Opslaget Fællesskaber 1660 – 2000 på Nationalmuseets hjemmeside
og