Temabeskrivelse
Afrika betegnes ofte som et kontinent i evig krise. Lande som er politisk ustabile, regeret af diktatorer, revet midt over i magtkampe eller borgerkrige, korruption, fattigdom, samt flygtninge og migranter, som søger overlevelse eller bedre livsmuligheder i nabolande eller Europa.
Men er billedet korrekt, eller er det blot en kliché? Er situationen fastlåst eller under forandring? Hvad er årsagerne egentlig til den komplekse situation, og er der ændringer på vej i lyset af de seneste årtiers geopolitiske forandringer?
Der er 55 lande i Afrika, så der er først og fremmest ikke ét billede, som er fælles for hele kontinentet. Nogle karakteristika er nogenlunde fælles på tværs af landene, mens specifikke vilkår gør sig også gældende i enkelte lande eller regioner.
Dette tema ser dels på nogle af de generelle træk og forklaringer på, hvorfor kontinentet er landet i sin nuværende situation. Det bliver perspektiveret ved at se på den seneste udvikling i Niger, som er et eksempel på, at den økonomiske og geopolitiske situation i Afrika ser ud til at være på vej ind i en ny periode.
Temaet er beregnet til at blive brugt i samfundsfag A og historie Temaet kan eventuelt bruges i tværfaglige forløb sammen med temaet om “Afrika og sundhed”, der er beregnet til brug i naturgeografi.
Faglig anvendelse
I forhold til samfundsfag A, berører temaet følgende dele af kernestoffet:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
Temaet bidrager til at opfylde følgende faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
I forhold til historie berører temaet følgende dele af kernestoffet:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Temaet bidrager til at opfylde følgende faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
POV artikler
Fælles arbejdsspørgsmål på tværs af artiklerne:
- Analysér hvilke geopoliske interesser Danmark sammen resten af EU har i Afrika.
- Lav en begrundet argumentation for hvordan Danmarks og EU’s udenrigspolitik skal se ud i forhold til Afrika i det næste årti. Diskutér hvilke udfordringer der kan være for den foreslåede politik
- Redegør for hvordan forfatteren beskriver den generelle udvikling i forholdet mellem staten og civilsamfundet i Afrika
- Redegør for hvordan forfatteren ser på den økonomiske udvikling i Afrika i de senere år
- Diskutér om du er enig i forfatterens vurdering af udviklingen i Afrika. Inddrag eksempler på lande, som understøtter dine vurdering
- Diskutér om og i givet fald hvordan Danmark og andre Europæiske lande kan understøtte udviklingen i Afrika, samt hvilke forhindringer der kan være for at gennemføre en sådan politik
- Redegør for hvorfor EU’s udenrigschef Joesp Borell kom i modvind, da han holdt en tale 13. oktober 2022
- Redegør for hovedprincipperne i EU’s såkaldte Global Gateway strategi, samt hvorfor nogle afrikanske politikere er skeptiske over for initiativet
- Redegør for hvordan og hvorfor forholdet mellem på den ene side Afrika og på den anden side EU, Kina og USA har udviklet i de seneste årtier
- Analysér ligheder og forskelle i synet på Afrika i henholdsvis denne artikel og artiklen skrevet Jesper Steenstrup Vogelius. Diskutér hvad forskellene kan skyldes
- Redegør for den franske politik over for landets tidligere kolonier i Afrika
- Redegør for hvordan de geopolitiske ændringer i de senere år har påvirket Afrikas betydning for den europæiske økonomi og sikkerhed
- Redegør for hovedtrækkene i Ruslands udenrigspolitik i forhold til Afrika i de senere år
- Analysér hvilke ligheder og forskelle der er mellem den franske og den russiske udenrigspolitik
- Redegør med udgangspunkt i den første artikel for baggrunden for militærets magtovertagelse i Niger i efteråret 2023. Inddrag hvilken rolle forholdet mellem Frankrig og Niger har spillet
- Redegør for hvad kuppet i Niger kan betyde for Vestens interesser i det vestlige Afrika
- Redegør for hvordan det Vestafrikanske Økonomiske Fællesskab (ECOWAS) og den Afrikanske Union (AU) har reageret på kuppet i Niger
- Analysér den franske udenrigspolitik i lyset af udviklingen i Niger
- Lyt til podcasten fra Højtryk og redegør for nogle af de generelle træk i den seneste politiske udvikling i Afrika, som Niger er et eksempel på
- Analysér om udviklingen i Niger svarer til beskrivelsen af den generelle udvikling i Afrika i de to første artikler ovenfor
og