SEIKATSU – japansk hverdag: Landmænd og fiskere fra Fukushima har siden atomulykken for fem år siden haft svært ved at afsætte deres varer. Nu appellerer man til forbrugere i det øvrige Japan om med vilje at købe fødevarer fra Fukushima i solidaritetens navn.
”Det er virkelig et frygteligt spild, hvis vi lader være med at spise de søde og saftige momo fra Fukushima”, lød det på lokkende reklamer i Tokyos undergrundstoge, da det sidste efterår var sæson for de store, forfriskende japanske momo-ferskner.
Alle elsker momo i sæsonen. De indvarsler, at den hedeste sommer er overstået, og at milde, behagelige efterårstemperaturer er på vej. De er friske og opkvikkende, og børnene elsker dem. Momotaro, ferskendrengen, er en af de allermest elskede figurer i japansk børnebogslitteratur.
Frugtavlere i Fukushima-amtet nordøst for Tokyo har traditionelt leveret en meget stor del af leverancerne af momo til Tokyos supermarkeder og grønthandlere. Men siden atomulykken ved atomkraftværket i Fukushima for snart fem år siden har japanske husmødre været skeptiske ved at købe madvarer fra det amt, og der produceres jo også fine momo andre steder i landet.
For en sikkerheds skyld
Ganske vist viser test og målinger, at der ikke er de mindste tegn på radioaktivitet i Fukushimas ferskner. Men ude i familierne føler man sig ikke helt overbeviste. Den åbenlyst mangelfulde information til befolkningen i ugerne lige efter ulykken fra ejere og myndigheder har skabt en dyb mistillid til systemet, som ikke er forsvundet.
Så for en sikkerheds skyld køber mange forbrugere momo fra det sydlige og vestlige Japan, også selv om de måske er lidt dyrere.
Det samme gælder andre fødevarer fra Fukushima og til en vis grad også nabo-amterne, og det har skabt store afsætningsproblemer for områdets landmænd og fiskere, uanset om de bor og producerer deres varer langt fra det ødelagte atomkraftværk. Fukushima er i geografisk udstrækning Japans tredjestørste amt.
Premierminister Shinzo Abe og hans ministre har stillet sig op på rad og række og spist ris fra Fukushima med tv-kameraer kørende for at vise, at der absolut intet er at være bange for. Kantiner på statslige universiteter serverer ris og andre fødevarer fra Fukushima. Og en enkelt supermarkedskæde har ligefrem haft særlige afdelinger med Fukushima-varer, hvor man kan gå hen og foretage sine indkøb, hvis man vil vise sin solidaritet.
I de første mange måneder efter Fukushima-ulykken kunne man ikke fortænke husmødre med småbørn i resten af Japan i at vende posen med spinat i supermarkedet for at se, hvor den kom fra – og lade den ligge, hvis den kom fra Fukushima.
Der var dengang hele tiden rapporter i aviserne om, at der var målt radioaktivitet ud over de tilladte grænser – ikke farlige mængder, men ud over de tilladte grænser – i oksekød, ål, laks, ris, agurker, ja, selv mælk fra Fukushima-amtet. Og selv om de varer, der lå i kølediskene rundt om i landet, burde være tjekket, så vil man selvfølgelig gerne være på den sikre side, især hvis der er småfolk derhjemme.
Stigmatisering
Men denne forsigtighed fra forbrugerne i resten af Japan har skabt alvorlige økonomiske problemer for de evakuerede og andre beboere i områderne omkring det ødelagte værk og har gjort det ekstra vanskeligt for dem at komme tilbage til en hverdag med et bæredygtigt lokalt erhverv.
De, som bor og arbejder tættest ved det ulyksalige værk, producerer stadig varer, som ikke kan sælges – og nogle af dem siger faktisk selv, at de ikke ville vove at servere deres egne afgrøder for deres egne børn. Så dyb er mistilliden. Men de, som bor i andre dele af Fukushima, føler ofte, at de og deres varer på dybt uretfærdig vis er “stigmatiseret” i det øvrige Japan – og den øvrige verden.
Myndigheder og erhvervsorganisationer fører sæsonbestemte kampagner som den med fersknerne for at få forbrugere i hele landet til med vilje at vælge at købe varer fra Fukushima for at støtte de evakuerede og andre tsunami-ramte familier i regionen.
Nogle mener, at disse kampagner er forhastede. Man bør se tiden ad lidt endnu, mener de. Andre mener, at det er på høje tid. Det er svært nok for Fukushimas beboere at komme tilbage til en normal hverdag. Det nytter ikke noget, at man i resten af Japan gør det sværere for dem ved at boykotte deres udmærkede varer.
Kunne du lide, hvad du læste? Så er du meget velkommen til at dele historien med dit netværk. Du er også velkommen til at donere til fortsatte Seikatsu-skriverier på Mobilepay +45 2636 0251. Det er helt frivilligt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her