Stop spild af tøj

i Afrika/Asien/Bæredygtighed/Danmark/Erhvervsliv/Europa/Internationalt/Kultur/Liv & Mennesker af

I torsdags bekendtgjorde tøjkæden H&M – til et storstilet pressemøde i London – at de nu vil gå fuldkommen ind i den cirkulære økonomi. – “Fra nu af bliver vi hundrede procent cirkulære”, sagde den høje svenske CSR-chef, Anna Gedda, som tidligere har været rådgiver for FN og det svenske finansministerium. Men som nu har kastet sig over et job i en branche, med “maksimal mulighed for at gøre en forskel i verden”, som hun sagde.

Når man stod der, i pressesalen hos hovedkvarteret, og hørte visionen fortalt, ikke bare af H&M selv, men også af Dame Ellen MacArthur fra den bæredygtige tænketank af samme navn, var det som om, der for altid ville være et før og et efter denne dag i modebranchens narrativ.

Og i dag mandag blev kampagnen World Recycle Week skudt i gang. Med eget tag og M.I.A. som ambassadør i denne fantastiske video:

Det handler om bæredygtighed. I alle led. Og om at indsamle gammelt tøj med henblik på at skabe nyt tøj af ressourcer, der allerede er inde i cirklen, allerede er i brug. Heraf navnet cirkulær økonomi. Modsat lineær økonomi, der hele tiden skal have skudt nyt ind i den ene ende af linjen, for at spytte et nyt produkt ud i den anden ende.

#worldrecycleweek er ikke bare en enkelt uge, men en optakt. Der skal illustrere at Hennes & Mauritz, det tre generationer gamle svenske firma, længe har arbejdet på at være i tøjpusher og tøjproducent på en mere holistisk, cirkulær og humanistisk måde. I denne verden, der er på vej mod 9-10 milliarder mennesker, som alle sammen skal have en eller anden form for tøj på kroppen.

Hvordan skal det kunne lade sig gøre? Hvor meget bomuld, der er en afgrøde, på jord, der er Skærmbillede 2016-04-18 kl. 19.56.27en knap ressource, skal der produceres? Hvor meget polyester, som består af en anden knap ressource, olie, skal der produceres? Hvor meget rent ferskvand, som er endnu en knap ressource, skal der bruges i produktionen? Og hvor mange mennesker skal beskæftiges og under hvilke forhold?

Også det handler alt sammen om bæredygtighed. Det træffer sig så heldigt, at H&M har indset, at der kun er en løsning – og undskyld mig, det er helt vildt at høre det her fra en kommerciel masseproducerende virksomhed – svaret er nemlig: At skrue ned for forbruget. Ikke satse på mere vækst, men snarere smartere forbrug. “Vi vil ikke have at I køber noget I ikke værdsætter, noget I ikke har brug for”, som det opsigtsvækkende nok blev formuleret af H&M. Man vil fremover satse på at være hundrede procent bæredygtig i alle led (fra grøn strøm til gode arbejdsvilkår) og så endelig…

Genbrug. At bruge de tøjfibre, der allerede er inde i cirklen af forbrug, bruge dem igen og igen og igen og igen. Det er der fabrikker, som arbejder med og der indsamles allerede tonsvis af tøj og sko, som pilles fra hinanden og splittes ad og genopstår i nye kollektioner. I Tyskland er man meget langt fremme med at bruge fibrene til andet end bomuldsfnuller, isolering og karklude: Men til rigtigt tekstil, der bruges til nyt tøj.

I praksis foregår det sådan, at alle forbrugere i alle lande kan gå hen i deres lokale H&M – der er over 3600 butikker i verden – og aflevere brugt, slidt, hullet, grimt tøj og også boligtekstiler og få en værdikupon som skulderklap.

Der er med andre ord ikke længere nogen undskyldning for at smide rigtig hullede bukser i skraldespanden. Der er simpelthen tale om: Stop spild af bukser. Nu handler det om #worldrecycleweek og fibre, der kan genopstå som nyt tøj…

OBS: Det anbefales stadig, at godt brugbart tøj går til velgørenhed, genbrugsbutikker og herberger. Og er man tættere på en Røde Kors-container end på en tøjbutik, så kan man også aflevere de hullede fibre der, så sælger Røde Kors (og andre) tøjet videre til brug for modebranchen efter kilo- og tonspris.

Se mere på om Røde Kors Smid Tøjet kampagnen her.

Læs mere om eventen i London her fra Cover.dk

Læs H&M sustainability rapport 2015 her

Topfoto: screen shot fra HM.com

Kan du lide POV? Så skulle du tage at blive venner med os på Facebook. Her får du alle links til vores nye artikler. 

Del også gerne artiklen med andre. Vi har ikke noget reklamebudget.

Intet medieforbrug er gratis og mit arbejde støttes på det her nummer: 21 43 54 63.

Jeg var medstifter af POV 1.feb. 2016. Er uddannet retoriker og lever af at være foredragsholder og forfatter. Har skrevet en del bøger. Se bogliste og kontaktinfo ovre på min egen blog - www.signewenneberg.dk. Se den daglige grønne positive formidling på www.instagram.com/signewenneberg - og på facebooksiden om hverdagsaktivsme www.facebook.com/signewenneberg

Tak på forhånd for donationer til flere grønne tekster! Jeg ser alle indbetalinger og jubler.