FATTIGDOM & GLOBAL UDVIKLING // KOMMENTAR – Danskernes forkerte forestilling om udviklingen i ekstrem fattigdom har stort set ikke rykket sig i årevis. Det går faktisk fremad. Ekstrem fattigdom er raslet ned siden 1990’erne. Hvorfor tror folk, at det modsatte er tilfældet? Hvorfor har vi ikke styr på basale fakta om verdens udvikling, når viden er mere tilgængelig end nogensinde? Sophie Rytter ser på forklaringer og pointerer, at hvis man vil træffe gode valg for fremtiden, må man kende fortiden og nutiden.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
De fleste, der har beskæftiget sig med et område i en årrække, kender sikkert følelsen af deja-vu, når man igen-igen støder på en bestemt forestilling eller påstand, som ikke har rod i fakta. Hvad enten det er til et middagsselskab eller på sociale medier.
For eksempel viser Danidas befolkningsundersøgelser år efter år, at myten om stigende fattigdom i verden lever i bedste velgående blandt danskerne.
Ifølge den seneste undersøgelse fra 2019 ved kun hver femte dansker, at fattigdommen er faldende på verdensplan. Og hvad værre er: Næsten halvdelen af danskerne tror, at flere og flere lever i fattigdom (i dette tilfælde betyder øget alder ikke øget visdom – jo ældre deltagerne i undersøgelsen er, jo flere tager fejl).
Verden er blevet gradvist mindre voldelig – men vores opfattelse er stik modsat
Men den ekstreme fattigdom er over de seneste årtier faldet næsten 75 procent (desværre anslår Verdensbanken, at den ekstreme fattigdom formentlig steg fra 9,2 procent af verdens befolkning i 2017 til 9,4 procent i 2020 på grund af corona-pandemien. Før corona var forventningen, at fattigdommen ville falde til 7,9 procent i 2020).
Det er også kun cirka hver femte dansker, der tror, at det en dag vil lykkes at udrydde størstedelen af verdens sult, fattigdom og nød. Det tal har stort set ikke rørt sig ud af flækken de seneste 10 år.
Selvom der er sket fremskridt i årtier, er der selvfølgelig ikke nogen garanti for, at den udvikling fortsætter. Verdens voksende velstand har især været på bekostning af klimaet og biodiversiteten – og det bliver mere og mere tydeligt, at vi ikke kan fortsætte i samme spor. Men hvis vi skal tage hånd om fremtiden, må vi også kende fortiden og nutiden.
Jeg er selvfølgelig ikke den første, der med forbløffelse har konstateret, at vi, i en tid hvor alverdens viden kun er en google-søgning væk, ikke kender nogle af de mest basale fakta om verdens udvikling.
Det kan også være, at den menneskelige natur simpelthen får os til hele tiden at hæve barren for succes, efterhånden som vi gør fremskridt
Allerede for ti år siden udkom Harvard-psykologen Steven Pinker med bogen ”The Better Angels of Our Nature”, hvis hovedpåstand er, at verden er blevet gradvist mindre voldelig – men vores opfattelse er stik modsat. Måske netop fordi vi i massekommunikationens tidsalder bliver bombarderet med ”dårlige nyheder” fra nær og fjern, store som små.
Og den nu afdøde læge og professor i international sundhed, Hans Rosling, turnerede for få år siden rundt på alverdens højere læreanstalter og konferencer for at teste deltagerne i, om de kunne slå en chimpanse i en quiz om verdens udvikling.
Spoiler: Det kunne de ikke (og hvis du ikke allerede har set hans TED Talk, så gå straks til YouTube-videoen nedenfor. Selvfølgelig ved en chimpanse ikke en dyt om noget, så i en multiple choice- quiz svarer den lige så ofte rigtigt og forkert.
Vi mennesker trækker derimod på vores forestillinger og fordomme, når vi skal svare. Og det resulterer her i, at vi oftest svarer forkert. Rosling mente, at det er en kombination af forældet viden, der ikke er blevet ordentlig opdateret siden vores skoletid, og et forskruet fokus på krig og konflikt i medierne, der er skyld i, at selv en chimpanse kan slå os i en quiz om verdens udvikling.
Det kan også være, at den menneskelige natur simpelthen får os til hele tiden at hæve barren for succes, efterhånden som vi gør fremskridt.
Den ekstreme fattigdom er raslet ned siden 1990’erne. Sig det gerne videre til naboen
Det er i hvert fald konklusionen i et studie fra 2018 af blandt andet Harvard-psykologen Daniel T. Gilbert. I ét af studiets forsøg skulle testpersoner identificere ansigter med et truende udtryk.
Efterhånden som forskerne fjernede de truende ansigter, begyndte forsøgspersonerne i stedet at identificere ansigter med et neutralt ansigtsudtryk som truende. Forskerne bag studiet mener, at det måske netop er vores relative opfattelse af trusler og problemer, der slører vores opfattelse af verdens fremskridt.
Uanset hvad der er årsagen til, at danskerne ikke kender til fremskridtene, så ved du nu (hvis ikke du vidste det i vejen), at den ekstreme fattigdom er raslet ned siden 1990’erne. Sig det gerne videre til naboen.
Denne artikel er syndikeret fra Verdens Bedste Nyheder, som POV har et mediesamarbejde med. Du kan se alle vores mediepartnere her.
LÆS FLERE ARTIKLER I POV OM FATTIGDOM HER
Topillustration: Ekstrem fattigdom er faldende, men den viden er endnu ikke udbredt blandt danskere. Foto: Pixabay
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
