- For nylig blev internetfænomenet Andrew Tate bandlyst fra næsten samtlige sociale medier, fordi han har overtrådt deres retningslinjer med “farlige” og “hadefulde” udtalelser om kvinder
- Men Andrew Tates forsvinden fra sociale medier er ikke ensbetydende med, at det digitale kvindehad også er det
- Andrew Tates popularitet skyldes nemlig, at han taler ind i en tidsånd, der er større end ham selv, siger eksperter i digital kultur
- Han er nemlig bare en enkelt aktør i et helt univers af mandefællesskaber på nettet, hvor mænd samles om at hade kvinder
Penge, respekt og damer.
Nogenlunde sådan lyder lykkens tretrinsraket i det univers, som kickbokser og tidligere reality-deltager Andrew Tate har skabt på internettet. Det univers har i månedsvis tryllebundet millioner af især unge mænd, der har fulgt ham, betalt ham for hans råd om karriere og kvinder, og som tilsyneladende er parate til at forsvare ham mod næsten enhver kritik, han møder.
Og kritik er der nok af. For nylig blev britisk-amerikanske Andrew Tate bandlyst fra næsten samtlige sociale medier. Både Facebook, Instagram, Youtube, TikTok og Twitch har smidt ham på porten. I forvejen var han udelukket fra Twitter.
Årsagen er hans ytringer om kvinder. Ytringer, der strider mod de sociale mediers retningslinjer, blandt andet fordi de ifølge platformene er “farlige” og “hadefulde”. Både danske og udenlandske antisexistiske organisationer har kaldt dem skadelige, kvindehadske budskaber.
Jeg er realist, og når man er realist, er man sexist
Andrew Tate
Andrew Tate har blandt andet sagt, at hvis man er realist, så er man også sexist. Han har beskrevet i detaljerede vendinger, hvordan han ville afstraffe en kvinde med slag i ansigtet, hvis hun – i et hypotetisk scenarie – beskyldte ham for utroskab. Og så har han udtalt, at han foretrækker at være sammen med unge kvinder, fordi de må forventes at have været sammen med færre mænd. Og da han i 2017 blev udelukket fra Twitter, var det, fordi han skrev, at ofre for voldtægt selv bærer “en del af ansvaret.”
Men hvorfor er en så kontroversiel figur blevet så populær til at begynde med?
Ifølge eksperter i digital kultur skyldes det, at Andrew Tate taler ind i en tidsånd, der er meget større end ham selv. Og så er han en del af et univers af mandefællesskaber på nettet, hvor mænd samles om at hade kvinder.
Et universitet for hustlere
Når Andrew Tate taler om mænd, kvinder, kønsidealer og karrieremål kommer budskaberne i en eksklusivt udseende indpakning af dyre biler, mærketøj, privatfly, whiskeysjusser og cigarrygning. Og for at forstå, hvordan han fik sin omfattende følgerskare, må man først forstå, hvor Andrew Tate får sine penge fra.
Andrew Tate er tidligere reality-deltager og kickbokser. Han blev for alvor offentligt kendt, da han i 2016 blev smidt ud af reality-programmet ‘Big Brother’, efter en video, hvor han slår en kvinde med et bælte, dukkede op. Både Andrew Tate og kvinden har senere forklaret, at episoden fandt sted under samtykke, men siden da har Andrew Tate først og fremmest været kendt som en kontroversiel online-personlighed, der har delt ud af råd om ting som kvinder, penge og succes.
I 2021 gjorde han det til en forretning, da han stiftede onlinekurset Hustler’s University. Det er blandt andet herigennem, at han nu finansierer sin ekstravagante livsstil. For cirka 370 kroner om måneden får kunder adgang til private undervisningssessioner online, hvor “eksperter” i blandt andet aktiehandel og kryptovaluta underviser i forskellige forretningsmetoder. Målet med det hele er angiveligt at hjælpe kursisterne med at tjene penge, så de kan opnå respekt og score kvinder – noget der i Andrew Tates univers kun lader sig gøre hånd i hånd med rigdom.
Og der er tilsyneladende kunder i forretningen – også på trods af, at Andrew Tate har fået stor kritik for sine forretningsmetoder. Medlemmer af Hustler’s University er angiveligt blevet opfordret til at dele særligt kontroversielle videoer af Andrew Tate for på den måde at sprede opmærksomhed omkring hans person og dermed hans forretning. Og de, der har rekrutteret nye medlemmer, har fået pengepræmier til gengæld. Det har affødt anklager om, at Hustler’s University er et pyramidespil.
PYRAMIDESPIL
Et pyramidespil er en forretningsmodel, hvor forretningen er opbygget som en pyramide med en ledelse eller initiativtager på toppen, der hverver kunder til virksomheden, der så betales for at hverve nye kunder, som giver indtjening til toppen af pyramiden. På den måde stammer indtjeningen ikke fra reel omsætning af varer eller ydelser, og det egentlige produkt vil i mange tilfælde være en form for illusion. Pyramidespil er ulovlige i blandt andet Danmark og USA.
Kilde: Spillemyndigheden
Forretningsmodellen er hverken ny eller original. Den har været anvendt talrige gange før af mænd som Andrew Tate, fortæller Christian Mogensen, der er specialkonsulent hos Center for Digital Pædagogik, hvor han er specialist i digitale fællesskaber.
“Han er langt fra verdens første professionelle pralerøv. Der har været mange af de her plattenslagere, som lever af at sælge et videokursus eller et flowchart, der viser de her angiveligt stakkels underkuede mænd, og hvordan de kan blive rige, stærke, farlige og uimodståelige overfor den ‘lillebitte skrøbelige kvindehjerne’,” siger han og fortsætter:
“Men Andrew Tate er den første, der er lykkedes så godt med det på tværs af så mange forskellige platforme.”
Faktisk er Andrew Tates strategi så udbredt, at mænd som ham har fået deres helt egen betegnelse i kategoriseringen af mandefællesskaber på nettet. Her kaldes de “mandeinfluencere,” “mandecoaches” eller slet og ret “scorekunstnere,” fortæller Maia Kahlke Lorentzen. Hun er specialist i digital kultur hos Cybernauterne, og så har hun i mange år beskæftiget sig med et fænomen, der næsten er umuligt at komme udenom, når man taler om mandefællesskaber på nettet – nemlig manosfæren.
Scorekunstner midt i manosfæren
Manosfæren er kort fortalt en fællesbetegnelse for forskellige maskuline fællesskaber på nettet, der med udgangspunkt i antifeministiske synspunkter har fokus på traditionelle maskulinitetsidealer og mænds plads i samfundet.
I manosfæren findes blandt andet de såkaldte “mandecoaches” eller “scorekunstnere” som Andrew Tate, men manosfæren omfatter også såkaldte MGTOWs, der står for Men Going Their Own Way. De prædiker, at mænd helt skal separere sig fra kvinder og samfundet, som vi kender det, fordi det er blevet infiltreret – og ødelagt – af feminister. Og så er der manderetsaktivisterne, der modsætter sig konkrete politiske ligestillingstiltag.
“Det kan være sådan noget som krisecentre til kvinder eller lovgivning om partnervold, der tilgodeser kvinder, fordi manderetsaktivisterne mener, at det er diskrimination af mænd,” siger Maia Kahlke Lorentzen.
Fællesskaberne i manosfæren er mangeartede og ikke altid fuldstændig enige med hinanden, fortæller hun. Men de har det til fælles, at de bygger på en grundtanke om, at det ikke er kvinder, men i stedet mænd, der er undertrykte.
Hos Andrew Tate kommer den opfattelse blandt andet til udtryk, når han fortæller om, at kvinder modsat mænd ikke kan opleve egentlig ensomhed. Kvinder kan altid flirte sig til selskab, siger han, mens almindelige mænd, der hverken er rige eller succesfulde, står helt uden muligheder. Ifølge ham er det blandt andet derfor, at flere mænd end kvinder begår selvmord.
Pres på projekt maskulinitet
Når mandefællesskaber trives på internettet i disse tider, og en mand som Andrew Tate pludselig opnår enorm popularitet, skal det blandt andet ses som en modreaktion på, hvor meget ligestillingsspørgsmålet fylder og har fyldt i debatten de seneste år, vurderer Christian Mogensen.
“Meget af den debat har retteligt handlet om kvinders rettigheder. Og der er Andrew Tate en af dem, der har haft succes med på ekstremt snævert grundlag at give indtryk af, at mænd er blevet overset i debatten. Hvad med den heteroseksuelle, kønsnormative, vaniljeis-mand? Er det ikke også synd for ham?”
Og det er et budskab, der taler til de mænd, der føler sig oversete i debatten. Det gælder også de mænd, der har svært ved at finde sig tilrette i en tid, hvor der opstår nye og mindre rigide idéer om, hvad maskulinitet er, og hvad det vil sige at være “en rigtig mand,” siger Christian Mogensen.
Med en forsimplet formel på maskulinitet udstyrer Andrew Tate sine følgere med en tjekliste, der gør det nemt at navigere i “projekt maskulinitet,” forklarer han.
Et mandeideal til fælles
I manosfæren findes også den såkaldte incel-bevægelse, som består af mænd i ufrivilligt cølibat, der samles om et had til kvinder, de finder uopnåelige. Bevægelsens grundtanke er, at det er genetisk bestemt, om en mand er attraktiv for kvinder. Og besidder man som mand ikke de bestemte karaktertræk, der appellerer til kvinder, kan man hverken på den ene eller den anden måde gøre noget ved det.
Bevægelsen tog for alvor form, da en 22-årig mand i 2014 dræbte seks og sårede 14 mennesker i Isla Vista i Californien i USA. I et manifest beskrev gerningsmanden, hvordan angrebet var en gengældelsesaktion, der skulle råde bod på, at han siden puberteten havde følt sig afvist af kvinder.
Det budskab vakte genklang på internettet, hvor unge mænd genkendte følelsen af at være uden held hos kvinder.
Siden da har incel-bevægelsen været spirekasse for en række voldelige hændelser. Eksempelvis blev seks personer for godt et år siden dræbt under et skyderi i Plymouth i England. Gerningsmanden var en 22-årig mand, der karakteriserede sig selv som incel. Og da en 27-årig mand i januar 2022 sad på anklagebænken i Aalborg tiltalt for at ville begå skoleskyderier i Øst- og Nordjylland, kom det frem, at også han havde været aktiv i incel-grupper på nettet.
På overfladen kan incel-bevægelsen og Andrew Tate-lignende mandecoaches se meget forskellige ud. Og det er de også et stykke af vejen, siger Christian Mogensen.
“Hvor incels er super selvdestruktive, så er Andrew Tate-segmentet stadig et sted, hvor de gør oprør mod tingenes tilstand. De slår i bordet og siger, at alt det, der er galt, bare skyldes, at mænd ikke længere er stærke nok,” siger han.
De to bevægelser deler til gengæld både idéen om, at mænd er undertrykte og om, hvad det vil sige at være en attraktiv mand.
“Incels tror på, at der er et socio-strukturelt hierarki, hvor befolkningen er delt ind efter udseende og social status. Og oppe i toppen af hierarkiet er alfa-mændene – de rige, de stærke, dem kvinderne vil have. Og det er jo det samme, Andrew Tate siger,” forklarer Maia Kahlke Lorentzen.
I morgen er gengældelsens dag, dagen hvor jeg får min hævn mod menneskeheden, mod jer alle. Igennem de sidste otte år, siden jeg kom i puberteten, er jeg blevet tvunget til at udholde en tilværelse fyldt med ensomhed, afvisninger og uopfyldte lyster, fordi piger aldrig har været tiltrukket af mig
GERNINGSMAND, ISLA VISTA-ANGREBET 2014 I VIDEO OPTAGET DAGEN INDEN ANGREBET
Overlappet kommer også til udtryk ved, at mange incels lægger vejen forbi mandekurser lig Andrew Tates, inden de ender i incel-fora, fortæller Maia Kahlke Lorentzen.
“De har prøvet at optimere deres krop og deres mindset eller lære at score eller snakke med kvinder og oplevet, at det ikke virker. Og så ender de i incel-fora, hvor de bliver bekræftet i, at det aldrig vil virke for dem. Det er alfa-mændene, der tager alle kvinderne. Derfor er der også mange incels, der hader mænd som Andrew Tate, fordi han i deres optik er en alfa,” siger hun.
På den måde kan en som Andrew Tate være første skridt på vej ud i mere ekstreme dele af manosfæren – for eksempel videre ud i incel-fora, siger Maia Kahlke Lorentzen.
Som eksempel peger hun på, at gerningsmanden fra Isla Vista-skyderiet også havde været aktiv på forskellige såkaldte “scorefora” i forsøget på at lære at tale med kvinder, inden han blev radikaliseret.
Mere Andrew Tate i fremtiden
Både Maia Kahlke Lorentzen og Christian Mogensen giver Andrew Tates kritikere ret i, at hans budskaber er farlige. Derfor er det godt, at han nu er fortid på sociale medier.
Men med Andrew Tate er det blevet tydeligt for hele verden, hvad der ifølge Maia Kahlke Lorentzen har været virkelighed hele tiden – at misogyne budskaber og kvindehad ikke kun hører obskure afkroge af internettet til.
Andrew Tates budskaber fik lov at florere i månedsvis på de mest mainstream sociale medier, inden han blev bandlyst fra dem. Twitter havde som den eneste platform allerede smidt ham på porten i 2017.
Og det er ifølge Christian Mogensen problematisk.
“Det havde været bedre at smide ham ud for et halvt år siden, inden han fik så mange følgere. Han sagde også de her ting for to måneder siden og for fem måneder siden. Da han blev lukket, sagde han ikke noget, han ikke har sagt før,” siger han.
Men hvis man tror, at enden på Andrew Tates tilstedeværelse på sociale medier, også er enden på kvindehadet på internettet, tager man fejl, siger Maia Kahlke Lorentzen. Så længe, der er penge at tjene på at fortælle andre mænd, at de skal hade kvinder, vil der dukke flere scorekunstnere som Andrew Tate op til internettets overflade.
Denne artikel er oprindelig bragt hos TjekDet og bringes her efter aftale med TjekDet. TjekDet er et uafhængigt dansk faktatjekmedie, der korrigerer og nuancerer påstande i den offentlige debat.
Læs mere fra TjekDet på POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her