VALGKAMP 2022 // SPIN-OFF – Vi skal stemme i dag og fejre, at vi kan. Men i virkeligheden er valget kun begyndelsen. Demokrati kræver mere end krydser. Det kræver en åben og lyttende samtale og villighed til at gå på kompromis. Og med flertallets formelle ret til at bestemme følger en pligt til at lytte til og tage hensyn til mindretallet.
Fra morgenstunden vil der i dag være en særlig stemning i landets valglokaler. En blanding af fest og højtid, som passer til dagen. Frie, demokratiske valg kan vi ikke tage for givet.
Ifølge organisationen Freedom House kan kun cirka 20 procent af jordens indbyggere glæde sig over at leve i et frit demokrati, og overalt er demokratierne under pres. Ifølge Freedom Houses seneste rapport fra 2022 er det i dag næsten dobbelt så mange, 38 procent, der lever i ufrie lande. Det er den højeste andel siden 1997 – demokratiet er sat årtier tilbage. Alene det seneste år har 60 lande oplevet demokratisk tilbagegang, mens kun 25 har oplevet fremgang.
Så der er grund til at glæde sig over, at vi har mulighed for at afgive vores stemme uden at blive forfulgt, og personligt har jeg det sådan, at hvis man ikke stemmer, har man en dårlig sag, hvis man i tiden frem til næste valg brokker sig over politikerne og deres gerninger. Det gælder også, hvis man føler sig politisk hjemløs – hvad jeg kan fornemme, at mange gør. Det mindste, man kan gøre, er at stemme.
Valgdagen er ikke demokratiets kulmination, selv om det ofte fremstilles sådan
Min fars holdning har nok i de tilfælde smittet af på mig: Når han en sjælden gang imellem var i tvivl, satte han kryds ved det parti eller den politiker, som han nødigst ville undvære – også selv om han ikke var enig i politikken. Han forstod, at politik kræver uenighed, at holdninger må brydes mod hinanden, og at engagerede og dygtige mennesker er vigtige, også når man er uenig med dem. Måske især når man er uenig med dem.
Og det bringer mig frem til kernen i dette indlæg: Vi skal stemme. Men det er ikke nok. Demokratiet kræver mere af os.
Valgdagen er ikke demokratiets kulmination, selv om det ofte fremstilles sådan. Det frie valg er en forudsætning, men demokratiets kerne ligger et andet sted – i den demokratiske samtale. I den måde, vi i det daglige afgør uenigheder iblandt os på.
Det gælder på Christiansborg, i regionerne og i byrådssalene, men det gælder også i forældrebestyrelsen, boligselskabet, grundejerforeningen, klasseværelset, familien … alle de steder, hvor vi konstant må finde løsninger, som ikke alle er enige om.
Demokratiets bogstav – og ånd
To af de mennesker, der har gjort mest for at definere demokratiet i Danmark, er teologen Hal Koch og juristen Alf Ross. De har set på sagen fra hver deres vinkel, men i bund og grund er de enige om, at demokrati er andet og mere end flertallets ret til at bestemme.
For Alf Ross er demokratiet en styreform med friheden i centrum. Et demokratisk styre prøver ikke at diktere, hvad man må mene, men skal sikre, at alle har ret til at fremføre deres synspunkter og at få politisk magt, hvis de får stemmer nok. Magten er midlertidig – med jævne mellemrum skal vælgerne beslutte, om de valgte stadig har gjort sig fortjent til magten.
Netop den demokratiske samtale synes jeg personligt har foruroligende trange kår i dagens Danmark, hvor det tilsyneladende mest handler om at få ret og tromle modstand
Det er den del, vi håndterer i dag. Vi beslutter, om de mennesker, der vil bestemme, har vores tillid. Med magten følger ansvarlighed. Det er demokratiets bogstav, det juridiske og formelle grundlag for det.
Hal Koch lægger mindre vægt på det demokratiske system. Det er demokratiets ånd, der optager ham. For ham er demokrati først og fremmest en livsform, hvor man prøver at tale sig til rette. Hvis man bare stemmer om et forslag uden at have diskuteret det ordentligt og lyttet til argumenterne, er det ikke demokrati. Så er det en kamp, hvor den stærkeste bestemmer.
Demokrati er samtale og evnen og viljen til at lytte og forstå og at kunne lade sig overbevise af argumenter. Med flertallets ret til at bestemme følger flertallets pligt til at lytte til og tage hensyn til mindretallet.
Flertallet har ikke altid ret
Hal Koch skrev i 1945 – på baggrund af en grusom verdenskrig – kronikken “Ordet og Sværdet” om netop det.
Den er værd at læse i sin helhed, men jeg vil gerne fremhæve nogle elementer i den her, for netop den demokratiske samtale synes jeg personligt, har foruroligende trange kår i dagens Danmark, hvor det tilsyneladende mest handler om at få ret og tromle modstand. Når skiftende politikere forsvarer love og lovforslag og nye initiativer med, at “vi har et massivt flertal af befolkningen bag os” – så er det netop ikke demokratisk. At have flertallet betyder ikke automatisk, at man også har ret eller opfører sig demokratisk.
Hal Koch skriver, at “ofte har man – til stor skade for demokratiets anseelse – betragtet selve afstemningen som det væsentlige. Var en ting blot vedtaget ved afstemning, var der ingen tvivl om dens berettigelse. Så var demokratisk set alt i orden. Så let går det imidlertid ikke. Ellers ville der – demokratisk set – ikke være noget at bebrejde nazismen i Tyskland, og der findes adskillige stater, hvor enhver afstemning, hvis den overhovedet er mulig, vil medføre et rent autoritært styre.”
“Værre er det,” ifølge Hal Koch, at “man ud fra denne overvurdering af afstemningen næsten med indre nødvendighed tvinges over i den konsekvens, som mere end noget andet har bidraget til at bringe demokratiet i vanry, nemlig den påstand, at det altid er flertallet, som har ret. For enhver, som tænker sig lidt om, er dette jo en uhyrlighed. Der er ingen tvivl om, at flertallet i Tyskland både før krigen og den dag i dag vil nægte jøderne eksistensret og fratage dem deres besiddelser. Om så 99 pct. af jordens befolkning er således indstillet, vil antisemitisme ligefuldt vedblive at være forbryderisk og uforenelig med demokrati. Men selv om man ser bort fra et sådant specielt spørgsmål, kan påstanden om, at flertallet altid har ret, ikke opretholdes. Vi ved alle ganske god besked om, med hvilke propagandamidler en folkemasse kan bearbejdes.”
Hal Koch skrev som sagt kronikken i 1945, men ordene gælder også her næsten 80 år senere, og mulighederne for at manipulere mennesker er ikke blevet mindre i mellemtiden.
At slås med stemmesedler
Vi stemmer i dag. Men afstemningen er ikke det væsentligste. Den er en forudsætning, men demokratiets væsen beror ifølge Hal Koch på, at man “mødes og tales ved, at man gennem samtaler når til en bedre og rimeligere forståelse”. Ud fra den forståelse skal man så kunne træffe en afgørelse, som ikke alene tjener en enkelt person eller gruppe, men som tager rimeligt hensyn til helheden.
I de fleste politiske spørgsmål vil det ifølge Hal Koch sige, at man taler sig frem til et kompromis. Dette kan man så vedtage eller forkaste gennem en afstemning. Men samtalen forud skal være ægte og lyttende, understreger Hal Koch.
Som eksempel nævner han datidens sognerådsmøder, der svarer til nutidens byrådsmøder, hvor en gruppe eller et parti allerede har besluttet, hvad der skal vedtages. Oppositionen kommer til orde – sådan er systemet – men sagen er afgjort på forhånd. Uanset modargumenter og berettiget kritik bliver det, som flertallet har afgjort.
“Hvorfor er dette udemokratisk,” spørger Hal Koch retorisk og svarer selv: “Af den simple grund at sagerne her afgøres ved slagsmål. Ganske vist er det stemmesedler, man slås med, men det ændrer ikke realiteten. Våbnene kan til de forskellige tider være forskellige. Akilleus og Agememnon kæmpede med sværd og lanse. Moderne krige mellem stormagterne føres med tanks og flyvemaskiner. Landsbyens krige føres med chikanerier og bagvaskelse, i sognerådene føres krigen med afstemning.”
Der er håbefulde, idealistiske, engagerede og dygtige politikere fra alle egne, som gerne vil være med til at gøre Danmark til et bedre land
Hal Koch medgiver, at det er mindre blodigt end de fleste andre former for krigsførelse, men gentager, det ikke er demokratisk: “Demokratiets væsen er nemlig ikke bestemt ved afstemningen, men ved samtalen, forhandlingen, ved den gensidige respekt og forståelse og ved den heraf fremvoksende sans for helhedens interesse.”
Stem i dag, hvis du ikke allerede har gjort det. Der er håbefulde, idealistiske, engagerede og dygtige politikere fra alle egne, som gerne vil være med til at gøre Danmark til et bedre land. De fortjener, at vi i det mindste letter koteletten og stemmer.
Men skal Danmark vedblive at være demokratisk, er det ikke gjort med det. Så er det samtalen, respekten, kompromiset og hensynet til helheden, der skal dyrkes. Ikke en enkelt dag hvert fjerde år. Men hver eneste dag og i alle sammenhænge.
Det er vores fælles ansvar, og det slutter ikke i dag. Det slutter aldrig.
Læs mere om valgkampen 2022 og politik i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
