POV BUSINESS // FN’S VERDENSMÅL – 17 mål, 169 delmål og 232 indikatorer. Det skorter ikke på målepunkter for FN’s verdensmål. Men de globale indikatorer giver kun i nogen grad mening i Danmark. Derfor har en lang række parter udarbejdet danske indikatorer for foreløbigt et enkelt verdensmål. Arbejdet er netop offentliggjort, og håbet er at skabe supplerende indikatorer for samtlige verdensmål, så både borgere og beslutningstagere reelt ved, hvor langt Danmark er fra at opfylde verdensmålene, skriver Martin Christiansen og Mette Søs Lassesen, der begge arbejder i Rambøll
Hvor mange procent af danskerne lever i slum eller midlertidige bebyggelser?
Det rungende ’nul’ sender ekkoer over et efterårsklædt Christiansborg Slotsplads og helt ind i landstingssalen, hvor over 100 klimainteresserede mennesker sidder samlet. Store som små har fundet vej og fylder hver en stol. Fra 7. klasses elever til finansministeren. De første repræsenterer Københavns kommunes klimaambassadørkorps. Sidstnævnte fungerer ikke alene som finansminister men også som minister for FN’s verdensmål.
Alle er samlede for at diskutere, hvilke indikatorer der giver mening i en dansk kontekst, hvis man skal sige noget meningsfuldt om, hvordan det herhjemme går med at nå verdensmål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund.
Samlingen var én af flere interessenthøringer, der indgår i et projekt med den engelske arbejdstitel SDG Baseline & Dashbord.
Vi brug for et sæt af indikatorer, der kan supplere FN’s oprindelige indikatorer. Med det såkaldte 2030 Panel for bordenden er første del af arbejdet netop færdiggjort i, hvad der så vidt vides, er verdens første, lokalt tilpassende indikatorsæt for ét af de 17 verdensmål
Udfordringen er nemlig, at af de 232 indikatorer, som FN udstak, da verdensmålene blev lanceret, i sagens natur er født globale. Mange er universelt relevante, mens andre synes decideret misvisende på lokalt niveau.
Derfor har vi brug for et sæt af indikatorer, der kan supplere FN’s oprindelige indikatorer. Med det såkaldte 2030 Panel for bordenden er første del af arbejdet netop færdiggjort i, hvad der så vidt vides, er verdens første, lokalt tilpassende indikatorsæt for ét af de 17 verdensmål.
Rambøll har ledet projektet og leveret det faglige indhold, mens Dansk Arkitektur Center har stået for formidling og interessent-involvering. Men også Danmarks Statistik og KL har bidraget mens en lang række parter, heriblandt forskere og tænketanke samt Realdania og Rambøll Fonden, har bakket op.
H.K.H. Mary overværende den formelle afrapportering i forrige uge og kastede dermed yderligere opmærksomhed på det danske SDG-arbejde.
Har savnet en kortlægning
Én af frontløberne på området er Kirsten Brosbøl (S). Hun er formand for og stifter af folketingets tværpolitiske forum for verdensmålene, 2030 Netværket. Et netværk, der har nedsat 2030 Panelet som organ for sparring og vidensopsamling.
Baselinen med de danske indikatorer skal give os et bedre grundlag for at udvikle politik og prioritere politiske indsatser på tværs af partier, siger Kirsten Brosbøl
Den viden leveres nu:
“Vi har savnet en kortlægning af, hvor langt vi er i Danmark, og hvor vi halter efter. Det lægger vi grundstenene til nu. Baselinen med de danske indikatorer skal give os et bedre grundlag for at udvikle politik og prioritere politiske indsatser på tværs af partier,” siger Kirsten Brosbøl om baggrunden for projektet.
Så lad os se på, hvad vi ved om verdensmål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund og den aktuelle status for Danmark.
Den ivrige læser vil ganske sikkert hoppe lige til konklusionen.
Men findes den? Kan vi sætte to streger under og sige, om det går godt eller dårligt med verdensmål 11 i Danmark?
Vi har spurgt den ansvarlige projektdirektør, Henrik Stener Pedersen fra Rambøll Management Consulting.
Det vigtige er at forstå, at verdensmålene er ikke en ‘skønhedskonkurrence’
”Nej, jeg synes ikke, vi kan sætte to streger under her. Jeg ved godt, det er en smule kedeligt, men det er lidt den klassiske både og. Det går fint fremad på nogle områder, mens andre stagnerer eller går tilbage. Jeg opfordrer selvfølgelig til, at man læser baselinerapporten og får alle nuancer med”, indleder han og fortsætter:
“Jeg mener dog, det vigtige her er at forstå, at verdensmålene er ikke en ‘skønhedskonkurrence’. Verdensmålene giver et fælles sprog om vores samfunds bæredygtige udvikling. Den engelske betegnelse ’Sustainable Development Goals’ er jo ganske passende. Det er netop udviklingsmål. Målene er et værktøj til udvikling. Og udvikling er en proces, som må følges over tid.”
“De giver mulighed for en dialog om, hvor vi vil hen som samfund, og hvordan det skal ske på en miljømæssig, social, og økonomisk bæredygtig måde. Baselinen er ikke en normativ vurdering, og indikatorerne giver os trods alt kun en indikation. En solid indikation om fremskridt, men vi skal også have øje for det, der ikke nemt lader sig kvantificere”.
– Indikatorerne giver netop en indikation, som du siger. Så hvad indikerer, at der sker den bæredygtige udvikling, som verdensmålene sigter efter?
”Der er mange områder, hvor Danmark ofte ses som et bæredygtigt foregangsland. Eksempelvis adgang til uddannelse, relativt stor lighed mellem kønnene, et effektivt energisystem, grøn omstilling, ambitiøse by- og landskabsløsninger, klimatilpasning med mennesker i fokus. Og meget mere,” svarer han og uddyber:
“Konkret for baselinen på mål 11 kan vi se, at andelen af affald, som bliver genanvendt i Danmark, er steget med 5 procentpoint fra 2014 til 2016. Hvis udviklingen fortsætter i samme hastighed, vil Danmark nå målsætningen om, at 50 procent af alt husholdningsaffald bliver genanvendt et sted mellem 2021 og 2022”.
Prisen på offentlig transport stiger mere end prisen på andre varer og tjenesteydelser … det bliver et langt, sejt træk at levere på delmål 11.2 om billige og bæredygtige transportsystemer inden 2030
– Og på hvilke områder har vi endnu lang vej i mål?
“Der er flere ting her. For at give et par eksempler, så er kun omkring 4 procent af vores igangværende byggeri bæredygtigt (Byggefakta, 2018) og vores CO2-udledning er stigende på flere områder.”
“Et meget jordnært eksempel er også, at prisen på offentlig transport stiger mere end prisen på andre varer og tjenesteydelser, så jeg tror, det bliver et langt, sejt træk at levere på delmål 11.2 om billige og bæredygtige transportsystemer inden 2030.”
“Samtidig producerer vi generelt store mængder affald, og vores forbrug ligger blandt de højeste i verden”, lyder svaret.
Forbrug driver emissioner
Lige præcis forbrug ligner den store joker i klimakortspillet. Eller måske mere rettelig det kort, der kan få hele korthuset til at vælte.
C40 Cities, som er en global organisation for verdens toneangivende byer med fokus på klimaudfordringer, har i den erkendelse påbegyndt et storstilet forsknings- og vidensprojekt omkring forbrug i byer.
Næsten al menneskelig velstand og velfærd betales med jordens ressourcer som valuta. Men ressourcerne er ikke uendelige. Vi bliver nødt til at værne om jordens ressourcer, hvis vi skal sikre samfundets bæredygtige udvikling
Traditionelt har C40 bidraget til viden om og løsninger via klimatiltag i byer og særligt i de næsten 100 globale mega-cities, der er med i netværket. Men tanken er, at hvis ikke C40 hjælper medlemsbyer til at forholde sig til forbrug, så overser man en kritisk komponent i en ellers bredspektret klimaindsats.
I baseline-rapporten, der samler op på de nye danske indikatorer, citeres en række forskere og fagpersoner, som har været med til at forme projektarbejdet. Én af dem er Katherine Richardson, professor og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet. Hun kredser også om danskernes galoperende privatforbrug:
”Næsten al menneskelig velstand og velfærd betales med jordens ressourcer som valuta. Men ressourcerne er ikke uendelige. Vi bliver nødt til at værne om jordens ressourcer, hvis vi skal sikre samfundets bæredygtige udvikling.”
“Alt andet lige er affaldsproduktion udtryk for en reduktion af den totale ressourcepulje, der er til rådighed. I den ideelle verden burde man derfor stile efter en affaldsproduktion på nul! Selv om de ikke inkluderes i baselinen, er drivhusgasemissioner selvfølgelig også en form for affald”.
Leave no-one behind
Mens FN’s verdensmål herhjemme ofte bliver udlagt som en grøn forandringsdagsorden – hvilket ikke er forkert – rummer det originale chartre og de globale samtaler et langt større inkluderende aspekt. Leave no-one behind lyder mantraet.
Det viser sig med al ønskelig tydelighed, hvis man har gæstet fx FN’s Klimauge i New York, World Urban Forum eller lignende globale samlinger.
Skulle man være i tvivl, så bør man blot kaste et blik på verdensmål nummer 1; Ingen sult. Vi stirrer altså bunden af behovspyramiden lige i øjnene
Alle borgeres adgang til basale fornødenheder, uddannelse, lighed mellem kønnene og meget mere spiller en afgørende rolle, der former både drømmende dialoger og håndgribelige handlinger.
Skulle man være i tvivl, så bør man blot kaste et blik på verdensmål nummer 1; Ingen sult. Vi stirrer altså bunden af behovspyramiden lige i øjnene. Og verdensmålene gør finale med ’partnerskaber’ (mål 17), for kun gennem samarbejde kan vi løse så store og fundamentale problemer.
Der er på alle måde langt fra slumstormere i Johannesburg til samtalekøkkenerne i Jyllinge.
Så spørgsmålet er, om vi ud fra indikatorerne kan se, om der er en social slagside, når det gælder bæredygtige byer og lokalsamfund i Danmark? Henrik Stener Pedersen forklarer:
”Vi skal arbejde bredt med at forbedre levevilkår verden over, både når det kommer til fattigdom, sult, sundhed, lykke, velfærd, rettigheder, uddannelse og meget mere. Vi har i en dansk kontekst medtaget indikatorer, fx på antal hjemløse og antal borgere i udsatte boligområder for at have indikatorer, der sikrer, at vi kan følge med i udviklingen i den sociale bæredygtighed herhjemme.”
En ny undersøgelse viser, at klima og miljø bliver det kommende folketingsvalgs overskyggende tema, hvis man spørger danskerne
“En interessant indikator er for eksempel, at kvinder fordelt på alle aldersgrupper føler sig mindre trygge end mænd. Det kunne tyde på, at vi skal tænke anderledes i byplanlægningen, hvis alle borgere reelt skal sikres lige adgang til grønne offentlige rum og dermed nå delmål 11.7”.
Ingen sovepude
En ny undersøgelse viser, at klima og miljø bliver det kommende folketingsvalgs overskyggende tema, hvis man spørger danskerne.
Den siddende minister for verdensmålene er fortrøstningsfuld men vil mere udvikling. Fra talerstolen i Landstingssalen gentog han budskaberne, som også blev luftes ved sommerens folkemøde:
“Jeg er optimist. Der er flere og flere, der orienterer sig mod verdensmålene. Det går fremad. Men det må ikke blive en sovepude; en hængekøje, vi kan læne os tilbage i, siger Kristian Jensen.”
Det er som om den farverige SDG-nål, der pryder ministerens revers, symboliserer en spirende tro på den brede koalition:
“Vi er lykkes med at inddrage hele regeringen i arbejdet med verdensmålene. Alle ministre er involveret, og vi arbejder på både den grønne, den sociale og den økonomiske bundlinje. Vi prioriterer nu midler på Finansloven og til nye udspil på tværs af verdensmålene”.
Morgendagens ledere
En væsentlig forudsætning i udvælgelsen af de lokale indikatorer er, at der er tale om tilgængelige data, og helst data, som kan tilgås over tid for at måle udviklingen. Det giver en række velkendte målepunkter med stor validitet, hvor mange indikatorer blev vejet og fundet for lette.
Altså en lidt ’voksen’ afrapportering. Men hvad med morgendagens beslutningstagere, nemlig børn og unge. Hvad ville de pege på?
Alt imens den 15-årige, svenske skolepige Greta Thunberg revser verdens ledere, får Københavns klimaambassadører det sidste ord; de pegede nemlig på en ny slags indikator; antallet af ’positive influencers’ på de sociale medier, som potentielt ville kunne præge de unges holdning til genbrug og gøre op med den udtalte brug-og-smid-væk-kultur.
Den kom altså ikke med under mål 11. Måske under bæredygtig produktion og forbrug (mål 12), som forhåbentlig bliver genstand for flere tilpassede indikatorer. Nu er bolden i al fald givet op, og parterne bag den nye baseline arbejder aktuelt på at sikre finansiering til udvikling af indikatorer for alle andre verdensmål.
Link til rapport: https://dk.ramboll.com/medier/rdk/ny-maaling-danmark-skal-op-i-gear-med-fns-verdensmaal
Mere om temaet: https://www.verdensmaal.org/
Topillustration: 150 interesserede var mødt op i Landstingssalen for at kvalificere Danmarks arbejde med FN’s verdensmål. Foto fra Rambølls hjemmeside: Kristiane Fogh, Globalt Fokus.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
