POLITIK // ANALYSE – Det virkede ellers som en overkommelig ting, men nu har Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) lagt sig ud med fagbevægelsen, folkekirken og store dele af den danske befolkning. Tre ud af fire danskere er imod at afgive fridagen, viser en måling, Epinion har lavet for Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Det har udviklet sig til en hvem-blinker-først-konkurrence, der kan ende med en storkonflikt – den første i 25 år.
Regeringen kommer med forslaget om at fjerne Store bededag lige op til de i forvejen meget vanskelige overenskomstforhandlinger.
Mange almindelige danskere er hårdt spændt for økonomisk pga. den stigende inflation og højere priser på el, varme og fødevarer.
I december 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 8,7 pct. i forhold til samme måned året før. I november var den tilsvarende stigning 8,9 pct.
Det betyder ifølge Nordea, at en almindelig børnefamilie får ekstraudgifter på omkring 35.000 kroner om året, hvis de ikke skærer ned på deres forbrug.
Ekstra Bladet: Ny måling: Stort nej tak til afskaffelse af store bededag
Samtidig kræver regeringen, at vi alle arbejder en dag mere om året, og det trumfkort kan ikke undgå at få indflydelse på overenskomstforhandlingerne.
Ifølge ledere i fagbevægelsen er det meget svært – hvis ikke umuligt – at forestille sig, at deres medlemmer stemmer “ja” til en overenskomst, efter at de har fået frataget en fridag af regeringen.
Og dermed øger det risikoen for, at Danmark for første gang siden 1998 kastes ud i en storkonflikt på arbejdsmarkedet.
“Det er jo ikke realistisk, det her. Det ved vi jo alle sammen godt. Det går jo ikke. Vi er på vej imod en storkonflikt. Det er jeg slet ikke i tvivl om længere,” siger Allan Busk, formand for 3F i Aalborg til dr.dk.
“Når regeringen blander sig i vores overenskomstforhandlinger, så er den eneste mulighed, vi har for at protestere, at stemme “nej”. Allerede nu har mange af vores medlemmer givet udtryk for, at uanset hvordan resultatet bliver, så vil de stemme “nej”, hvis bededag bliver fjernet,” siger formanden for Dansk Metal i Horsens, Henrik Fausing.
En torn i øjet
Den ekstra arbejdsdag skal sikre mere arbejdskraft og flere penge i statskassen, som blandt andet skal gå til øgede udgifter til forsvaret.
Lovforslaget behandles i Folketinget og er i princippet ikke noget, der skal ordnes ved de igangværende overenskomstforhandlinger, der gik i gang for nylig.
Men fagforeningscheferne er ikke i tvivl om, at fjernelsen af fridagen er en torn i øjet på mange, og at det vil få dem til at stemme nej til overenskomsten og derned kaste Danmark ud i en storkonflikt.
Sidst, vi havde en storkonflikt, var i 1998, da 450.000 danskere strejkede og lammede landet i 11 dage. Den blev kaldt gærkonflikten, fordi danskerne pludselig havde svært ved at få fat i de mest basale dagligvarer såsom gær, brød og smør. Supermarkedernes hylder var tomme.
Beregninger, som Danske Bank har lavet for Berlingske, viser, at hvis vi får en storkonflikt på linje med konflikten i 1998, vil den koste 23 milliarder kroner på bruttonationalproduktet (BNP).
Men den nye regering står virkelig fast på kravet om at droppe helligdagen.
Den første partiformand i regeringen, der svarede på spørgsmålet, var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
“Vi står fast,” sagde Lars Løkke på det radikale nytårstræf 6. januar og tilføjede, at han er overbevist om, at helligdagen bliver afskaffet.
Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) var også meget klar i spyttet, da De Radikale, SF og De Konservative for knap to uger siden var til møde i ministeriet. Hvis partierne vil være med til at forhandle om et kommende forsvarsforlig – som de har sagt, de vil – skal de også stemme for at afskaffe store bededag, lød regeringens krav.
Det er et ultimatum, der har affødt heftig kritik af den nye flertalsregering, der er blevet beskyldt for at bruge “bøllemetoder” og være “magtfuldkommen”.
Lorteregering. I forvejen skal vi arbejde længere, end vi kan, før vi kan gå på pension
Ved Folketingets åbning trak Mette Frederiksen lidt i land og åbnede op for, at partierne godt kan komme med til forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig, selv om de siger nej til at afskaffe fridagen.
Men hun står også helt fast på planen om at afskaffe helligdagen. Også selv om en samlet opposition bestående af ni partier til højre og venstre for regeringen og De Radikale er blevet enige om at finde besparelser andre steder.
“Selv hvis vi laver de besparelser, hvad så med de psykisk syge og de ældre? Vi mangler simpelthen penge. Og dette er bare begyndelsen på reformerne,” sagde Mette Frederiksen ved Folketingets åbning.
En kæmpe manifestation af modvilje
Samtidig med at regeringen står helt fast på kravet om en arbejdsdag mere, er befolkningen, fagbevægelsen og folkekirken uhørt rasende.
“Lorteregering. I forvejen skal vi arbejde længere, end vi kan, før vi kan gå på pension,” sagde en murersvend på TV2 News.
“Selv når regeringen kigger mod sit eget bagland, er der langt imellem støtterne. Det må da give stof til eftertanke. Regeringen bør repræsentere befolkningen, men det gør den ikke i den her sag. At den stædigt fastholder det her pilskæve og ekstremt upopulære forslag, der endda er et angreb på vores aftalemodel, forstår jeg simpelthen ikke,” siger FH-formand Lizette Risgaard til fho.dk.
En virkelig dårlig start for den nye midterregering
Desuden har en underskriftindsamling om at bevare Store bededag slået alle rekorder. Over 400.000 danskere har skrevet under.
5. februar inviterer fagbevægelsen til en bred og tværpolitisk demonstration på Christiansborg Slotsplads.
Der er lagt op til en kæmpe manifestation af modvilje. Og det kan ende med en storkonflikt. En virkelig dårlig start for den nye midterregering.
Læs mere om politik i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
