Frihedsbudskabet blev læst højt af Johs. G Sørensen

”I dette øjeblik meddeles det…” – speakeren der bragte Frihedsbudskabet til Danmark

i Historie/Danmark af
DANMARKS BEFRIELSE 75 ÅR // POV TEMA – ”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London, vi gentager: Montgomery har i dette øjeblik meddelt, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig…”. Museumsinspektør Jakob Seerup fortæller om journalisten og speakeren Johs. G. Sørensen, hvis scrapbøger er bevaret på Bornholms museum. Inspektøren har bladret i udklippene og giver et billede af en fascinerende karriere, der både omfattede oplæsningen af kapitulationen den 9. april 1940 og oplæsningen af Frihedsbudskabet den 4. maj 1945.

Der er ingen lydklip i Danmarks historie, der er mere bredt kendt end oplæsningen af Frihedsbudskabet på BBC den 4. maj 1945. Den skrattende afspilning af Prins Jørgens March efterfulgt af de karakteristiske beretninger om situationen i Nordtyskland, afbrudt af en kort pause, hvorpå man så hører de ord, som millioner af danske lyttere sad hjemme ved højttalerne for at høre:

”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London, vi gentager: Montgomery har i dette øjeblik meddelt, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig…”.

Ordene var en forløsning. Rundt om i Danmark eksploderede majaftenen i dannebrogsflag, bål med brændende mørklægningsgardiner, lys i vinduerne og lykkelige ansigter over det hele

Diktionen er glasklar. Hvert ord udtales omhyggeligt. De understregede ord udtales med særligt eftertryk, men ellers er stemmen ganske neutral.

Når man tænker på, at det selv her 75 år senere kan give mange danskere en lille klump i halsen, når de hører det, så er det svært at forestille sig, hvilken kraftanstrengelse det har taget speakeren i London ikke at bryde ud i jubel.

Alle vidste, at det var de absolut sidste dage i krigen i Europa, og at det tyske nederlag nu var uafvendeligt. Men alligevel var ordene en forløsning. Rundt om i Danmark eksploderede majaftenen i dannebrogsflag, bål med brændende mørklægningsgardiner, lys i vinduerne og lykkelige ansigter over det hele.

Men i London fortsatte udsendelsen med oplæsning af diverse nyheder.

Heldigvis havde man sørget for at have pladerne med ”Kong Christian” og ”Det er et yndigt Land” liggende klar i studiet, så det kunne blive lidt højtideligt. Hjemme i Danmark var der næppe nogen, der hørte resten af udsendelsen, men man kunne ikke bare sådan aflyse.

Johs. G. Sørensen, fortalte senere, hvordan han ofte senere hjemme i Danmark blev standset på gaden af vildfremmede mennesker, der fortalte om, hvilken glæde hans oplæsning havde vakt

Og efter at have snakket lidt med politikeren John Christmas Møller og drukket et glas sammen med nogle venner, kunne speakeren gå hjem gennem stille gader. Der skete så mange verdenshistoriske begivenheder i de dage, og der var ingen fest i den britiske hovedstads gader.

Speakeren, Johs. G. Sørensen, fortalte senere, hvordan han ofte senere hjemme i Danmark blev standset på gaden af vildfremmede mennesker, der fortalte om, hvilken glæde hans oplæsning havde vakt. Og det var en sær kontrast for ham. For han var en af de få danskere, der faktisk ikke havde været med til festen.

Men hvem var han egentlig?

Johannes Gunnar Sørensen var født i 1908 i Horsens som søn af en købmand. Han gik i skole i Grindsted og blev i 1927 student i Vejle, hvor han begyndte som journalistelev ved Vejle Amts Avis samme år. Avisen blev overtaget af Jyllandsposten i 1931, hvorefter Johs. G., som han blev kaldt til daglig, kom på Århus-redaktionen. ‘

I 1934 rykkede han til Jyllandspostens redaktion i København. Tiden som skrivende journalist sluttede foreløbig i januar 1938, hvor han skiftede pennen ud med mikrofonen, da han blev ansat ved Pressens Radioavis.

På det tidspunkt var Radioavisen drevet af de danske medier, som i fællesskab ansatte journalisterne. Ved en nyordning blev der nu ansat dels en journalist fra den konservative presse – Johs. G. – og en fra den socialdemokratiske presse. Således prøvede man at dele sol og vind lige i den meget politiserede danske presse.

Ved en nyordning blev der nu ansat dels en journalist fra den konservative presse – Johs. G. – og en fra den socialdemokratiske presse. Således prøvede man at dele sol og vind lige i den meget politiserede danske presse

Dog kunne man i Arbejderbladet læse en forarget artikel, som berettede om den konservative ”Journalist Johannes G. Sørensen fra ”Jyllandsposten”, der tidligere har været ved ”Nazionaltidende”. Bortset fra, at Johs. G. ikke havde været ved den omtalte avis, så viser citatet, hvor højspændt og opdelt nyhedsformidlingen var på dette tidspunkt.

Statsradiofonien var ene om at udsende radio i Danmark, så der var stort fokus på de enkelte speakere. I december 1938 blev det omtalt i bladene, hvordan Johs. G. var kommet til at læse en fejl op, da han havde nævnt en ”Signepræst, der havde prædiket ved en kirkeindvielse i Vestjylland” – der skulle naturligvis have stået ”sognepræst”!

Også sprogets korrekte udtale blev der lagt stor vægt på, og sjusk blev påtalt. Nogle gange var det spøgefuldt, men andre gange direkte hadsk, som da et brevkort adresseret til ”Jødefonien, Stærekassens Radio” kun havde ordene ”Tal Dansk” efterfulgt af et ubehjælpsomt tegnet hagekors.

Frihedsbudskabet blev læst højt af Johs. G Sørensen
Her ses brevkortet adresseret til ”Jødefonien, Stærekassens Radio” med ordene ”Tal Dansk” efterfulgt af et ubehjælpsomt tegnet hagekors. Foto: Bornhoms Museum.

Helt som i dag var der forskellige redaktører på diverse områder på Radioavisens redaktion. Johs. G. Sørensens særlige område var udlandsstoffet. De fleste har nok i dag glemt hans øvrige kollegaer, måske lige med undtagelse af sportsredaktøren Gunnar ”Nu” Hansen.

Den 9. april 1940 var det Johs. G., der sad i studiet og læste kongens proklamation til det danske folk.

Det var en bitter meddelelse, der begyndte med ordene ”Tyske Tropper har i Nat overskredet den danske Grænse” og sluttede med formaningen ”Ro og Orden maa præge Landet, og loyal Optræden maa udvises overfor alle, som har en Myndighed at udøve.”

Alle manuskripter blev gennemset, ligesom bestemte telegrammer fra Værnemagten var tvangsstof, der ganske enkelt skulle oplæses – uanset om det var åbenlyse løgne

Johs. G. Sørensen var siden taknemmelig for, at han også fik lov at læse budskabet om befrielsen op i radioen. Det var en bemærkelsesværdig skæbne for ham.

Trods besættelse og verdenskrig fortsatte dagligdagen på Radioavisen nogenlunde uforstyrret frem til september 1944. I 1941 kunne redaktionen flytte ind i fornemme nye lokaler i Radiohuset på Rosenørns Allé. Men selvom de tekniske faciliteter dermed blev bedre, så var der en anden faktor, der stillede sig i vejen for nyhedsformidlingen:

Censuren.

Alle manuskripter blev gennemset, ligesom bestemte telegrammer fra Værnemagten var tvangsstof, der ganske enkelt skulle oplæses – uanset om det var åbenlyse løgne. Speakerne havde en vis evne til at forsøge med særlige betoninger, understregninger og pauser at afsløre løgnene for lytterne, der efterhånden vænnede sig til at skelne. Men det var en ufri og utilfredsstillende situation for en ærlig journalist som Johs. G.

Tyskernes arrestation af det danske politi den 19. september 1944 blev dråben, der fik bægeret til at flyde over for Radioavisens redaktion. Radiohuset blev den morgen besat af SS-folk, og de krævede, at Johs. G. Sørensen skulle oplæse det opråb til den danske befolkning, som SS- og politifører i Danmark Günther Pancke havde skrevet om det ”illoyale danske politi”.

Frihedsbudskabet blev læst højt af Johs. G Sørensen
Tyskerne bestemte, og deres dekreter måtte aflydes. Alle manuskripter blev gennemset, ligesom bestemte telegrammer fra Værnemagten var tvangsstof, der ganske enkelt skulle oplæses – uanset om det var åbenlyse løgne.  Foto: Bornholms Museum.

Den proklamation nægtede Johs. G. og Radioavisens øvrige personale at læse. De udvandrede fra redaktionen, og samme eftermiddag flygtede han til Sverige.

I Sverige oplæste Johs. G. nu danske nyheder i svensk radios udsendelser på dansk hver mandag, onsdag og fredag efter den svenske radioavis kl. 22.15. Nu kunne han tale friere.

Men han ønskede at slutte sig til de øvrige danskere i London, hvortil han kom i december 1944 og straks begyndte at arbejde på BBC. Her sad han i en kælder under Bush House ved The Strand i et enestående internationalt miljø, hvor journalister og entusiaster fra alle mulige lande formidlede nyheder hjem til deres landsmænd i krigshærgede lande.

På årsdagen for befrielsen den 4. maj 1946 blev der solgt 10.000 plader med optagelsen. Sammen med pladen fik lytterne også en lille bog, hvor Johs. G. fortalte om det historiske øjeblik

Og det blev altså her i et lille kælderlokale, at han midt inde i oplæsningen af telegrammerne blev dunket kraftigt i ryggen af journalist-kollegaen Flemming Barfoed, der kom hastende ind med beskeden fra Montgomery.

Hjemme i en stue på Vibevej i Hellerup sad plade-entusiasten Aage Schnedevig og optog udsendelserne fra BBC i de dage. Det var ingen let sag med datidens teknologi. For det første skulle modtageforholdene være i orden, for det andet skulle man have et apparat, der skar lydoptagelsen ned i en blank lakplade.

Schnedevig vidste, at et historisk øjeblik var under opsejling, og han ønskede at fastholde det på plade. I London var der ikke nogen, der optog udsendelsen, så det var i virkeligheden et held, at Schnedevig havde held til at gennemføre optagelsen.

På årsdagen for befrielsen den 4. maj 1946 blev der solgt 10.000 plader med optagelsen. Sammen med pladen fik lytterne også en lille bog, hvor Johs. G. fortalte om det historiske øjeblik. Han var i mellemtiden blevet kåret som årets radiokunstner og nød en enorm popularitet i befolkningen. I bogen kunne man blandt andet læse, at det var vigtigt for ham at beherske sig i situationen.

Befrielsesbudskabet

”Her maa ikke snubles. Min Opgave er at tjene dem, der nu sidder og venter Bud fra London – og her er Budskabet. Hvem er jeg, at jeg skulde trænge mig paa? Jeg har at bringe Montgomerys Ord til Danskerne, som jeg har faaet dem. Er de ikke store nok? Jo, sandelig, blot et Dusin, men de vender Danmarks Skæbne, og det gør de uden min Hjælp. Mine Følelser, hvem angaar de? Jeg er blot en Stemme, og det er min Pligt at være en rolig og klar Stemme, saa alle hører Budskabets Ord. Budskabet ja, og ikke Manden … Gudskelov for mange Aars Fortrolighed med Mikrofonen og for et køligt Temperament.”

Vel tilbage i København fik Johs. G. god brug for sit kølige temperament, for i Radiohuset på Rosenørns Allé var der store frustrationer over en usmidig ledelsesform. Johs. G. tog til sidst sit gode tøj og forlod institutionen i 1946.

Han blev fyret i 1957 efter en episode, hvor han havde kylet en skrivemaskine ud af vinduet – hans kollega Søren Wolff har fortalt, at han nok ”fik en tår over tørsten” i de år

I en kort periode var han chef for forlaget Carl Allers Pressetjeneste, hvorefter han blev telegramredaktør på Berlingske Tidende fra 1948 til 1957.

Her blev han fyret i 1957 efter en episode, hvor han havde kylet en skrivemaskine ud af vinduet – hans kollega Søren Wolff har fortalt, at han nok ”fik en tår over tørsten” i de år.

Det blev på Bornholm, at Johs. G. kom på ret køl igen. Han fandt en forstående og hjælpsom hustru i Lilli Skjoldager og blev journalist på det socialdemokratiske blad Bornholmeren.

Her var han mentor for journalistspirer som f.eks. Reimer Bo Christensen. En altid nobelt klædt gentleman of the press, der skrev fremragende referater – men som nægtede at skrive på maskine. Artiklerne blev skrevet med rød kuglepen, og så måtte nogle andre skrive det rent.

Frihedsbudskabet blev læst højt af Johs. G Sørensen
Et billede fra 1963, hvor man ser den nobelt klædte journalist Johs. G. Sørensen bag den unge tronfølger og arkæolog-studerende Margrethe. Foto: Bornholms Museum.

Det blev på godt og ondt Johs. G. Sørensens skæbne at være ”Stemmen bag Frihedsbudskabet”. Frem til sin død i 1989 modtog han invitationer til middage og festforestillinger ved alle jubilæer for Befrielsen i 1945.

I hans scrapbøger på Bornholms Museums arkiv er der indklæbet hilsner fra John Christmas Møller, Anker Jørgensen og et væld af andre politikere og personligheder i efterkrigstiden. Der er også hilsner fra helt almindelige danskere, der bare måtte skrive, hvor meget hans oplæsning havde betydet for dem.

De havde måske ikke nogen personlig relation til Johs. G. Sørensen, men de var alle forenet af den nyhed, som det var faldet i hans lod at læse op den majaften i 1945.


Topillustration: Frihedsbudskabet blev læst højt af Johs. G Sørensen. Her ses hans britiske pas til BBC, hvorfra han læste Frihedsbudskabet og før det de andre nyheder til danskerne under besættelsen. Foto: Bornholms Museum.

LÆS MERE I POV OM ANDEN VERDENSKRIG HER

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jakob Seerup (født 1975) er kulturhistoriker, museumsinspektør og lejlighedsvis debattør. Han har skrevet bøger og artikler primært om flådehistorie og interesserer sig levende for kulturhistorien og hvordan den afspejler sig i vores samfund.

Seneste artikler om Historie