
SPANSK KOLONIALISME // BAGGRUND – Mens flere latinamerikanske lande forlanger en undskyldning af Spanien for fordums kolonisering, er den generelle opfattelse hos spanierne at deres tilstedeværelse har fremmet udviklingen af Amerika, og ser beskyldningerne som stærkt proportionsforvrængede.
PAMPLONA – Debatten om Spaniens tid som kolonimagt i Latinamerika er igen på dagsordenen. Siden Columbus i 1492 gik i land på en af de øer, der i dag er en del af Bahamas, og lagde grunden til den efterfølgende kolonisering af store dele af kontinentet, er Castilliens – størstedelen af det nuværende Spanien – rolle jævnligt blevet vendt af politikere og historikere.
Han sendte således et officielt brev til den spanske konge, hvor han bad om en uforbeholden undskyldning
Der bliver typisk pustet til ilden i forbindelse med El día de la Hispanidad (omtrent ”Spanskhedsdagen” – også kendt som Columbusdag), når man den 12. oktober på årsdagen for Columbus’ opdagelse af Amerika fejrer spansk sprog og kultur.
Mexikanske krav
Netop i år er bølgerne gået højere end normalt. Det er ikke tilfældigt, for 2021 markerer 500 året for aztekernes fald i Teotihuacan. Den mexikanske præsident, Andrés Manuel López Obrador – blandt folket slet og ret kaldet AMLO, mener, at Spanien står i moralsk gæld til det mexicanske folk, og i foråret 2019 sendte han således et officielt brev til den spanske konge, hvor han bad om en uforbeholden undskyldning for de overgreb, som datidens forløber til dagens Spanien, Castilliens, udsendte guvernør Hernán Cortés og hans conquistadores havde forurettet på Mexicos indfødte befolkning i starten af det 16. århundrede.

Sidste år modtog Pave Frans et tilsvarende brev, hvor den mexikanske præsident også opfordrede den katolske kirke til at undskylde for sin rolle i forbindelse med den spanske besættelse af det landområde, som i dag udgør Mexico.
Paven benyttede årsdagen i år til at udstede en uforbeholden undskyldning for alle de sociale og personrelatede synder, som måtte være begået mod de mexicanske folk i de seneste 500 år. Den katolske kirkes anerkendelse af omstændighederne er ikke ny, og således har tidligere paver – Pave Johannes Paul II i 1992 og Pave Benedikt XVI i 2007 – også undskyldt enhver forkert handling uden direkte forbindelse til udbredelsen af evangeliets budskab.
Spansk genmæle
Hvor kirken anerkender urent trav, så fremkalder de mexikanske krav og beskyldninger hverken skam eller skyldfølelse hos spanierne. Tværtimod har man både fra officiel og politisk side taget til genmæle.
Den spanske regering beklagede offentliggørelsen af AMLO’s brev, og iført diplomatiets fløjlshandsker afviste den spanske regering på det kraftigste brevets indhold. Blandt andet henviser man til, at hverken Spanien eller Mexico eksisterede for 500 år siden. Kongeparret Fernando og Isabel, som sponserede Columbus’ eventyr, regerede over Castillien, en del af det område, som i dag udgør Spanien. Og Mexico blev først etableret som nation i sin nuværende form for 200 år siden.
I spansk optik kan omstændighederne omtrent sammenlignes med en situation, hvor den engelske dronning Elizabeth II ville bede Dronning Margrethe om en officiel undskyldning for vikingernes tilstedeværelse på de britsike øer for godt 1000 år siden
På et mere uofficielt plan er tonen ikke til at tage fejl af. Selv om Castilliens tilstedeværelse markerede enden på aztekernes, mayaernes og inkaernes civilisationer, vægter flere spanske poltikere og historikere den betydning, som den iberiske tilstedeværelse har haft for den sociale, religiøse, kutlturelle og økonomiske udvikling af regionen.
Dertil kommer en generel opfattelse af, at der trods alt er løbet en del vand igennem åen i løbet af de sidste 500 år. I spansk optik kan omstændighederne omtrent sammenlignes med en situation, hvor den engelske dronning Elizabeth II ville bede Dronning Margrethe om en officiel undskyldning for vikingernes tilstedeværelse på de britiske øer for godt 1000 år siden.
Isabel Díaz Ayuso, regional politisk leder i Madrid og det aktuelle modefænomen i spansk politik, mener, at Latinamerika står i gæld til Spanien og trækker en lige linie fra Castilliens kolonisering til den sociale og økonomiske udvikling af Latinamerika.
På årets amerikanske Columbus Day den 10. oktober udtalte præsident Biden sig kritisk om den gru og rædsel, som europæerne havde spredt, da de fik fodfæste i Amerika. Det fik prompte lederen af den yderste spanske højrefløj, Santiago Abascal, op af sofaen.

Han beklagede, hvad han betegnede som den amerikanske præsidents manglende forståelse af, hvad han betragter som et stort broderskabsprojekt mellem den latinamerikanske befolkning og Spanien. Abascal er leder af landets tredje største parti, Vox, og efterfølgende fremlagde han et forslag i det spanske parlament, som blandt andet indebærer, at Spanien officielt bør bede Mexico om at få restaureret og ryddet op på Hernán Cortés’ grav i en kirke i den mexicanske hovedstad.
Delte meninger i Latinamerika
Den spanske kolonisering har affødt en politisk og intellektuel debat på den anden side af Atlanten, og det ville være forkert at skære alle over en kam.
Populismen er et vigtigt poltisk karaktertræk i en flere latinamerikanske lande. Behovet for at dyrke de eksterne fjendebilleder bliver ofte en del af de indre magtkampe, og i det spil står USA som kapitalismens højborg og Spanien som den forhenværende kolonimagt, ofte for skud.
Nogle af de klareste eksempler findes i Venezuela, Bolivia og Mexico. Netop disse lande er også eksempler på, hvordan man har bestræbt sig på at lægge afstand til kolonitiden ved eksempelvis at give Columbusdagen et andet fokus. I Bolivia fejrer man således ”afkoloniseringen” (”Día de decolonización”), Venezuela (og Nicaragua) markerer Amerikas opdagelse som ”Dagen for de indfødtes modstand” (”Día de la resistencia indígena”), og Mexico kalder slet og ret dagen for Racedagen (”Día de la Raza”).
Ret beset har populismen mange ansigter, hvilket Brasilien, anført af præsident Bolsonaro med de nære bånd til Trump og ikke mindst hans ideologiske hjerne, Steve Bannon, er et klart eksempel på.
Dertil kommer en række nationer, som ikke nødvendigvis kan betragtes som populistiske eller autoritære, og som ikke synes at have nogen videre interesse i at gøre historien til en politisk varm kartoffel. Direkte adspurgt i et TV-interview under et nyligt besøg til Spanien, om han ligesom AMLO mente, at Spanien burde undskylde, var Ecuadors præsident Lasso ikke sen til at lægge luft til sin mexicanske kollega. For Ecuadors nyligt valgte præsident er USA og Spanien strategisk vigtige allierede i bestræbelserne på at bekæmpe en række sociale og økonomiske vanskeligheder.

På det intellektuelle plan har den mexicanske historiker Fernando Cervantes for nylig meldt sig ind i debatten med et større værk – ”Conquistadores” (Erobrerne) – om den spanske kolonisering. Han sætter spørgsmålstegn ved den i mange kredse konventionelle opfattelse af Columbus, Cortés og Pizarro som griske og blodtørstige despoter, og giver et nuanceret billede af den spanske kolonisering af Amerika.
Spanien og Latinamerika er uvægerligt bundet sammen af historien, og fem århundreder efter koloniseringen af Amerika, er det vanskeligt at benægte de økonomiske, sociale og kulturelle bånd. Spanien har brug for Latinamerika og de fleste latinamerikanske lande er bevidste om betydningen af forholdet til Spanien. Til trods for de verbale og diplomatiske stikpiller, som unægteligt irriterer, så er den generelle opfattelse blandt spaniere, at det mest er afspejlinger af populistiske strømninger: Provokationer med omfang som en storm i et glas vand.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.