SPANIENS HØJREFLØJ // BAGGRUND – Udspionering af partifæller, et lunkent valgresultat og et klodset parlamentsmedlem var mere end lederen af Spaniens borgerlige oppositionsparti Partido Popular (PP) kunne håndtere. Partiet har kastet sig selv ud i en krise, som kan virke ubegribelig og unødvendig. Casado, partiets leder, er blevet presset til at gå af, og hans afløser får nok at se til, når tøjlerne overdrages på en ekstraordinær kongres i starten af næste måned.
PAMPLONA – Tirsdag i denne uge kunne partiets hovedbestyrelse omsider indkalde til kongres om en måned. Dermed kan Partido Popular (Folkepartiet) som Spaniens største oppositionsparti omsider skue fremtiden i møde, efter kulminationen på krisen den 22. februar, der i sig selv fulgte en dramatisk uge, som partilederen Pablo Casado, sent vil glemme.
I dagene op til den 22. februar var en sag om udspionering af Madrid-regionens leder blevet forsidestof i alle landets aviser, da sagens hovedperson, Isabel Díaz Ayuso, selv valgte at bringe historien til torvs. Efterfølgende føg beskyldningerne mellem den regionale leder og partiets generalsekretær og formodede ophavsmand til spionagen, Teodoro García Egea, gennem luften. Casado forsøgte forgæves og meget uelegant at lægge låg på sagen alt imens spontane demonstrationer, som tilkendegav deres støtte til Díaz Ayuso, tog form foran partiets hovedkvarter.
Fra morgenstunden den 22. februar eskalerede den interne krise. Partiets magtfulde regionale ledere – baronerne – var stadig mere kritiske og udtrykte på skift deres mistillid til Casado. Da medierne pustede til flammerne, var hans skæbne som partileder beseglet, og som dagen skred frem stod flere medlemmer af Casados egen partiledelse i kø foran rullende kameraer for at tage afstand fra partilederen og redde sig i land fra den synkende skude.
Hen på eftermiddagen kom García Egeas afskedsbegæring blot to timer efter, at han havde stået fast på ikke at skulle nogen steder. Ofringen af partiets næstkommanderende var for lidt og for sent. Da mørket lagde sig over Madrid, stod Casado tilbage på broen med blot to tilbageværende støtter.
Baronessen fra Chamberí
Balladen, der endegyldigt har ført til Casados afgang, tager sit udspring i en sag om om udspionering af partifællen og lederen af Madrid-regionen, Isabel Díaz Ayuso. Partiets generalsekretær, García Egea, hævder i efteråret at være kommet i besiddelse af inkrimininerende informationer, som indikerede, at den regionale præsidents bror havde scoret en betydelig økonomiske gevinst som formidler af en handel af sanitært materiale mellem en kinesisk leverandør og Madrids regionale regering i foråret 2020, hvor corona-krisen rasede på sit højeste.
Díaz Ayuso beklagede åbent og offentligt partitoppens lyssky metoder, når den på et hvilket som helst tidspunkt kunne have henvendt sig direkte til hende. Hun slår fast, at hende bror modtog betaling for sit arbejde inden for lovens rammer, og at al relevant dokumentation for øvrigt er tilgængelig på regionens gennemsigtighedsportal. Befordrende for forholdet har det heller ikke været, da det kom frem, at partiledelsen – angiveligt i bestræbelserne på at finde yderligere kompromitterende informationer – har betalt privatdetektiver for at undersøge Díaz Ayuso´s samlevere, søskende og andre familiemedlemmer.
Problemerne mellem PP’s nationale ledelse og Díaz Ayuso stikker dybere end den konkrete sag. Den regionale leder er født og opvokset i en mellemklassefamilie i det centrale Chamberí-distrikt i Madrid, hvor hun også har studeret og siden arbejdet. Hendes direkte og ligefremme stil har gjort hende til en central figur på den politiske scene som en af Spaniens mest karismatiske spanske politikere. Under corona-krisen var hun meget kritisk over for den socialistisk ledede centralregering, som hun igen og igen udfordrede eller gik direkte imod. Hun har også flere gange været på kollisionskurs med sin forhenværende koalitionspartner i Madrid.
Da hun fik en formodning om, at de planlagde at kuppe hende, udskrev hun et ekstraordinært valg
Da hun fik en formodning om, at de planlagde at kuppe hende, udskrev hun et ekstraordinært valg til det regionale parlament i foråret 2021. Hendes popularitet blev cementeret, da hun efterfølgende med 45% af stemmerne sikrede sig et komfortabelt flertal i det regionale parlament. Til trods for den politiske succes har partitoppen afvist hendes krav om også at blive konstitueret som regional partiformand. Det kunne synes logisk, for hun er den eneste regionale præsident, der ikke samtidig er regional partiformand.
Hvis og hvis….
Sagen fra Madrid er den seneste af en tretrinsraket, som endegyldigt har tvunget partiledelsen i knæ. Det synes paradoksalt, for for blot halvanden måned siden var der intet, der varslede Casados afgang. Snarere tværtimod. En presset centralregering og medvind i meningsmålingerne gav grobund for optimisme halvvejs igennem den aktuelle valgperiode.
Men i årets første måneder er det gået stærkt, og yderligere to episoder har uforvarende været kraftigt medvirkende til at presse partiets ledelse til bristepunktet. Spionskandalen har blot været den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over.
I januar udskrev PP’s regionale leder valg i Castilla y León regionen under påskud af, at den regionale koalitionspartner planlagde at vælte den siddende regering (præcis som det var tilfældet i Madrid sidste forår). Valget blev udskrevet med udsigt til en overvældende sejr. Men som valgkampen skred frem gik gassen af ballonen, og selv om PP godt nok vandt valget, så var resultatet langt dårligere end forventet.
Den regionale partileder står nu efterfølgende i en prekær situation, hvor Vox på den yderste højrefløj er den eneste reelle parlamentariske støtte, hvis PP fortsat skal holde fast i magten. Set i bagklogskabens lys har man begået en taktisk fejl, som man primært kan klandre partitoppen i Madrid for.
Den anden episode udspillede sig i det nationale parlament i starten af februar. Den spanske koalitionsregering begyndte sidste sommer arbejdet på en stort anlagt arbejdsmarkedsreform. Normalt henter regeringen støtte hos en række regional-nationalistiske partier, primært fra Baskerlandet og Catalonien, men af forskellige årsager var de traditionelle støttepartier ikke villige til at lægge stemmer til lovforslaget.
Det lå derfor i kortene, at afstemningen ville blive tæt. PP’s ledelse lugtede blod, og i al hemmelighed fik man lige akkurat samlet stemmer nok til at vælte reformen. Men hvad der skulle have været et strategisk mesterværk, blev imidlertid forpurret af en af PP’s egne parlamentsmedlemmer, som ved afstemningen trykkede på den forkerte knap, stemte for reformen og dermed sikrede den siddende regering sit flertal med en enkelt stemme. Blandt analytikerne skortede det ikke på spekulationer om, hvilke konsekvenser et nederlag ville have haft for den siddende regering.
De blev imidlertid hurtigt afløst af spekulationer om de fremtidige lederperspektiver hos PP. Hvis valget i Castilla y León havde givet PP det flertal, som de troede de havde, og hvis Casado havde haft held til at vælte arbejdsmarkedsreformen, så havde perspektiverne i dag uden tvivl været anderledes. Og for partiledelsen blev det et kolossalt antiklimaks på en måned, som skulle have lagt maksimalt pres på den siddende regering, men i stedet blev begyndelsen på enden på Pablo Casados lederskab.
Uro på de indre linjer
Når det så alligevel har betydet at Casado fremover ikke længere sidder for bordenden ved partimøderne, er det fordi uoverensstemmelsen mellem partiledelsen og baglandet stikker dybt. Díaz Ayuso er ikke den eneste, der har været kritisk overfor landsledelsen. Også den tidligere politiske ordfører Cayetana Álvarez de Toledo, som er utrolig godt skåret for tungebåndet, har efterfølgende uden omsvøb delt sine synspunkter om partiledelsen, ligesom også flere af partiets magtfulde regionale ledere – historisk set kendt i middelalderlig jargon som baroner – også ved flere lejligheder har udtrykt utilfredshed med landsledelsen.
Generalsekretæren, García Egea, har været den centrale figur i disse diskussioner og har selv været den første til at indrømme, at hans ledelsesstil og bestræbelser på at prioritere partiet over alt andet, til tider har ført til gnidninger.
Tirsdag i denne uge var hovedbestyrelsen samlet for officielt at kunne indkalde til kongres. Efter at have sundet sig, synes roen at have lagt sigt. Casado er historie, og visheden om, at balladen stiller partiet i et dårligt lys overfor befolkningen, har lagt en dæmper på situationen. Generelt blev der talt pænt og lovprisende om den afgående partileder, men med undtagelse af Díaz Ayuso, som synes indstillet på at tage en runde mere i ringen. Hun vil have dem, som står bag spionagen, ekskluderet.
Udfordringer i sigte
Uanset udfaldet af den kommende partikongres den 3. april, så vil PP’s næste leder stå med en række vigtige udfordringer fra første dag. I første omgang er der et akut behov for at få skabt ro på de indre linjer, så partiet kan rette fokus mod det politiske arbejde. Man har næsten to år til at få tegnet en klar politisk profil og få en ny leder kørt i stilling til det næste parlamentsvalg.
Flere partimedlemmer har også efterlyst en klarere og mere konstruktiv politisk profil. Den hidtidige ledelse har kørt hårdt på at kritisere den siddende regering, men har ikke markeret sig med reelle alternativer.
Under Casados lederskab har man haft svært ved at finde et fast ståsted i forhold til Vox på den yderste højrefløj. Partiet lægger et stadig større pres på PP og har i de seneste år kun oplevet fremgang ved de forskellige valg. Vokseværket er blevet en realitet med stemmer, som man primært har hentet hos PP. Partiet bliver af mange ikke betragtet som stuerent, men i et fragmenteret politisk landskab har PP måttet læne sig op at Vox for den fornødne parlamentariske opbakning i blandt andet Andalusien og Madrid. Den galiciske leder Núñez Feijóo har offentligt taget afstand for et samarbejde til højre, men Díaz Ayuso finder det ikke problematisk at lave aftaler med det yderste højre.
Alt afhængigt af formandsvalgets udfald, kan den nye leder også stå overfor udfordringer af organisatorisk karakter. Hvis den ny leder eksempelvis ikke har plads i det spanske parlament, kan det være en begrænsning for det parlamentariske arbejde. En sådan situation er dog ikke uden fortilfælde. Den nuværende regeringsleder, Pedro Sánchez, stod i en lignende situation, da han blev valgt som formand for de spanske socialdemokrater uden at være valgt ind i det nationale parlament. Gennem et nært samarbejde med en kerne af folkevalgte, lykkedes det ham at profilere både sig selv og partiets politik, og han har således bevist, at det trods alt er muligt.
Som alle i PP nu ved, er en måned i politik lang tid
Favoritten som ny formand er på forhånd den galiciske baron, Antonio Núñez Feijóo. Han har siden 2009 regeret Spaniens nordvestligste hjørne, hvor han er i gang med sin fjerde valgperiode med absolut flertal i det regionale parlament. I modsætning til Casado ved han, at han har massiv opbakning blandt de øvrige baroner i partiet. Casado blev for knap fire år siden valgt som ny formand, som alternativet i en polariseret strid mellem to af partiets tidligere mastodonter. Ved et sammenfald af tilfældigheder fremstod han pludselig som et alternativ til to kamphaner, som kunne have splittet partiet. Han var aldrig rigtig nogens foretrukne valg, men trods alt et værdigt kompromis.
Perspektiverne for Núñez Feijóo er anderledes, og han håber på at blive valgt uden modkandidat. Han har antydet, at han stiller sig til rådighed som en samlende figur og under forudsætning af, at der er bred opbakning til hans kandidatur.
Selv om Núñez Feijóo er den klare forhåndsfavorit, kan det ikke udelukkes, at han vil udfordre, og med en måned til kongressen ville være for tidligt at udråbe ham som ny partiformand. Der spekuleres i mulige kandidater. Blandt dem, der angiveligt overvejer muligheder, er den detroniserede generalsekretær, Teodoro García Egea.
Og som alle i PP nu ved, er en måned i politik lang tid, hvor alt kan ske.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
