STÅR EUROPA ALENE? #17 // TEMA – Det bliver stadig mere tydeligt, at EU er oppe imod stadigt flere store stater eller stormagter, som ikke overholder de internationale standarder for statsligt demokratisk samarbejde. Det er længe siden, at præsident Vladimir Putins Rusland har kørt efter de gængse spilleregler, mens Xi Jinpings Kina aldrig har været i nærheden. Og de seneste år har endnu en stormagt, USA, sluttet sig til gruppen af, hvad man godt kunne kalde slyngelstater. Præsident Donald Trumps fremfærd er en vigtig del af historien.
Det chokerede verden, især danskere og grønlændere, da Trump bekendtgjorde, at han ønskede at overtage Grønland, måske endda med magt. Hidtil havde Danmark gennem sit Nato-medlemskab betragtet USA som sin vigtigste allierede og garant for Danmarks sikkerhed, men nu blev man truet af USA.
En slyngelstat er karakteriseret ved at bryde internationale aftaler, den handler afvigende og uforudsigeligt, og den kan betragtes som en potentiel militær trussel
Tilsvarende udtalte han, at han også ønskede at overtage Panama og gøre Canada til den 51. amerikanske stat, ligesom han for nylig truede med at indsætte tropper i Nigeria.
Disse trusler fra den vigtigste allierede har tvunget Danmark og mange andre lande til at overveje, om USA er blevet en fjendtlig nation, og om man i dag må karakterisere USA som en slyngelstat.
En slyngelstat er karakteriseret ved at bryde internationale aftaler, den handler afvigende og uforudsigeligt, og den kan betragtes som en potentiel militær trussel. Denne karakteristik af USA’s adfærd efter Trumps anden tiltrædelse, dækker meget godt truslerne mod Danmark, Panama og Nigeria. Det står i nogen grad i modsætning til USA’s rolle i efterkrigstiden.
Pax Americana
I tiden efter anden verdenskrig har USA været betragtet som opretholder af en norm- og regelbaseret verdensorden, hvor staternes samkvem var baseret på internationale aftaler og traktater, som alle lande overholdt. De var ofte blevet til på foranledning af USA, der i kraft af sin militære overlegenhed optrådte som verdens politibetjent og sørgede for, at landene ikke overtrådte aftalerne: Pax Americana.
Herved skabte USA et fælles gode, som muliggjorde friktionsfri handel og menneskeligt samkvem på tværs af grænserne. Man kan argumentere for, at EU’s opbygning og integrationsproces blev muliggjort igennem USA’s sikkerhedsgarantier.
USA’s svækkede økonomiske position har igennem de sidste ti år resulteret i, at USA i stigende grad har undergravet det internationale handelsregime under WTO
USA skabte og garanterede denne verdensorden, fordi den var til gavn for USA selv. Amerikanske virksomheder kunne handle og investere globalt, hvilket styrkede dem, samtidig med at amerikanske normer og værdier inden for forretningsverdenen blev spredt til resten af verden. Endelig blev USA’s politiske normer og kulturelle værdier globaliseret. Det er det, der kaldes blød magt.
En ideologisk begrundelse for ønsket om at sprede ”amerikanske” værdier har været den amerikanske exceptionalisme, der betragter USA som en særlig stat, der inkarnerer universelle principper – opstået i opposition til den ”gamle”, fordærvede europæiske verden. USA har skullet stå som et forbillede, ”en by på en bakketop”, som andre lande ville have godt af at efterligne.
Oprindeligt ønskede USA ikke at blive fedtet ind i den gamle verdens interessesfærer, alliancer og magtbalancer, der blev betragtet som undertrykkende og frihedsberøvende. Men under de to verdenskrige blev USA alligevel inddraget, fordi amerikanerne ikke ønskede, at autokratiske stater skulle blive for stærke og dermed true USA’s interesser.
Efter anden verdenskrig opgav landet isolationismen og optrådte som en global magt, som gennem sin tilstedeværelse ønskede at sprede sine værdier gennem opretholdelsen af Pax Americana. Det betyder ikke, at landet altid selv har overholdt de normer, som man giver udtryk for at skulle overholde.
Et godt eksempel er invasionen af Irak, som der ikke var mandat til fra FN’s Sikkerhedsråd, men hvor landet i sin egen opfattelse betragtede overtrædelserne som undtagelser. Og dette har også været opfattelsen i resten af verden, i hvert fald i det globale nord. Landene i det globale syd har opfattet det anderledes.
USA’s svækkelse
I de senere år har USA efter krigene i Irak og især efter nederlaget i Afghanistan mistet appetitten på udenlandske militære interventioner, hvorfor USA’s magtposition er blevet svækket. Samtidig er andre lande blevet både økonomisk og militært styrket. Det gælder især for Kina, og USA er således ikke mere den globale hegemon. Vi går derfor bort fra en unipolar verdensorden mod en bipolar eller multipolar verdensorden.
USA’s svækkede økonomiske position har igennem de sidste ti år resulteret i, at USA i stigende grad har undergravet det internationale handelsregime under WTO. Den amerikanske arbejderklasse har oplevet frihandelen som undergravende for dens løn- og arbejdsforhold. Den har derfor støttet Trump, der ønsker et opgør med den norm- og regelbaserede verdensorden.
Trumps slogan, America First, skal forstås sådan, at USA ikke skal bekymre sig om andre landes velfærd eller sikkerhed. Udbredelse af liberale værdier som demokrati vil ofte blive afvist i lande, som er meget forskellige fra USA, og som USA ikke forstår.
Trump mener, at alle handelsaftaler er et nulsumsspil, hvor der er en vinder og en taber. Han tror ikke på gensidige fordele. Han mener, at andre lande har udnyttet USA ved at bryde internationale aftaler og herved opnå fordele på USA’s bekostning. Han ønsker ikke at være et eksempel til efterfølgelse, da man hermed handikapper sig selv i konkurrencen med andre lande.
Hvorfor være Mr. Nice Guy, når alle de andre snyder? Ved at være det gode eksempel lader man andre imitere sig, hvorved man på sigt taber!
EU, som traditionelt har været USA’s nære allierede, betragter efterhånden Trump som en fjende
America First betyder, at USA skal indtage førstepladsen i den internationale økonomiske konkurrence og slå alle konkurrenters produkter. Det forudsætter, at USA kan konkurrere på lige fod med andre lande, dvs. optræde lige så egoistisk i den darwinistiske konkurrence.
Ved at forkaste den amerikanske exceptionalisme, som har styret den amerikanske udenrigspolitik siden republikkens grundlæggelse, sætter Trump i sin egen opfattelse landet frit, idet det nu kan bruge alle kneb uden skrupler, for sådan er livet i junglen! USA behøver ikke at føle sig skyldig over ikke at være moralsk god.
Ligeglad med europæerne
Denne opfattelse har resulteret i, at Trump efter sin anden tiltrædelse som præsident har kuldkastet det internationale handelssystem og ført toldkrig mod resten af verden ofte ud fra uigennemskuelige kriterier.
Han har pålagt brasilianske varer en straftold på 50 procent, fordi landets højesteret har idømt den tidligere præsident og Trumps brother-in-arms, Jair Bolsonaro, fængselsstraf for et kupforsøg, efter at han tabte præsidentvalget i 2022. Det var en hændelse, der svarer til stormen på den amerikanske Kongres i januar 2021.
Trump har klart tilkendegivet, at han betragter FN-systemet som en fjende af USA
Og efter at have indgået en handelsaftale med Canada har han pålagt landet en ekstratold på 10 %, fordi provinsen Ontario i en reklame viste et klip med præsident Ronald Reagan, hvor han gik ind for frihandel og imod told. Trump opfattede reklamen som en ”fjendtlig” handling. På denne måde blander han sig i andre landes indre anliggender og krænker deres suverænitet. Noget han aldrig ville tillade andre lande at gøre over for USA!
EU, som traditionelt har været USA’s nære allierede, betragter efterhånden Trump som en fjende. I 2018 fik Trump et spørgsmål om, hvem der var USA’s største fjende, og svarede: ”Man skulle ikke tro, at det er EU, men de er en fjende”. EU blev dannet for at ”tage røven på USA”, og Trump udtalte også, at han var ligeglad med europæerne, og at han ønskede at trække USA ud af Nato, da europæerne blot brugte organisationen til at udsuge USA.
Trump udnyttede skånselsløst USA’s magtposition over for EU til at opnå en fordelagtig handelsaftale, hvor europæiske varer pålægges told, mens det modsatte ikke er tilfældet. Trump fremstod som vinderen i konfrontationen, men hans brud på alle internationale aftaler kendetegner en slyngelstat.
Under Trump har USA blandet sig i europæisk indenrigspolitik ved utilsløret at støtte højrenationale, ideologiske meningsfæller. Eksempelvis ønskede vicepræsident JD Vance kort før det tyske valg ikke at mødes med forbundskansler Olaf Scholz. Til gengæld ville han gerne mødes med lederen af det højrenationale parti AfD, Alice Weidel.
På den sikkerhedspolitiske konference i München i februar belærte vicepræsidenten europæerne om, hvad der var de største trusler for Europa: immigration, udelukkelsen af højrenationale grupper fra regeringsmagten, og hvad Vance kaldte begrænsninger af ytringsfriheden i Europa. Storebror belærte med andre ord vasallerne om, hvordan de skulle tænke. Man kunne forestille sig, hvordan Trump og Vance ville reagere, hvis en europæisk regeringsleder i USA belærte amerikanerne om, hvad der var galt med USA.
Op til det argentinske parlamentsvalg ydede USA et lån på 20 mia. dollars uden udløbsdato til præsident Javier Milei, altså indblanding i valget i et andet land. USA var bange for, at Milei, som politisk ligger på linje med Trump, ellers ville tabe valget, hvilket meningsmålingerne tydede på. Han vandt det.
Man kan spørge sig selv, om den danske regering har erkendt, at USA er en slyngelstat, da statsministeren stadig fremhæver den tætte alliance med USA
Trump har klart tilkendegivet, at han betragter FN-systemet som en fjende af USA, hvorfor han forsøger at undergrave det ved at udtræde af enkeltorganisationer som Unesco og WHO og ved at reducere USA’s bidrag til organisationerne kraftigt. Desuden har Trump skåret 80 procent af budgettet til landets bistandsorganisation, USAID.
Trump-administrationen betragter klimakrisen som et falsum, hvorfor man bekæmper internationale forsøg på at bekæmpe den. Det fik Ørsted at føle, da den amerikanske regering pludselig stoppede opførelsen af en stor havvindmøllepark ud for den amerikanske østkyst. 80 procent af den var ellers færdigopført.
Byggestoppet var muligvis en straf for Danmarks afvisning af at aflevere eller sælge Grønland til USA, og desuden fordi Trump hader vindmøller. Beslutningen blev underkendt af en domstol, og Ørsted kunne således genoptage og formentlig færdiggøre opførelsen af havvindmølleparken.
I en nylig konference om at gøre shippingindustrien klimaneutral gennem en aftale, som deltagerne forventede ville blive vedtaget, lykkedes det USA med deciderede bøllemetoder at blokere. Trump-administrationen truede andre landes delegerede med, at de ville blive pålagt højere toldsatser, hvis de støttede aftalen. Desuden ville de delegerede og deres familier muligvis ikke kunne rejse ind i USA.
Trump har under påskud af at ville bekæmpe smugling af narkotika fra Venezuela til USA bombet små både og dræbt et antal mennesker. Disse bombninger er sandsynligvis i strid med international ret, da det drejer sig om krigshandlinger. USA har ikke ført beviser for, at bådene sejlede med narkotika. Amerikanerne kunne have opbragt bådene og fremskaffet beviser, men det blev ikke gjort.
Det ser dog ud til, at bombningerne har et andet formål. Nemlig at vælte Maduro-regimet i Venezuela. USA har opmarcheret en større styrke, blandt andet hangarskibet USS Gerald R Ford, ud for Venezuelas kyst. Tilsvarende har USA truet med at sende specialstyrker ind i Mexico for at bekæmpe narkokarteller. Endelig har USA bombet iranske atomfaciliteter, hvilket er en krigshandling uden hjemmel i international ret.
Endelig har Trump bekendtgjort, at USA vil genoptage atomprøvesprængninger med den begrundelse, at det gør andre lande også, hvilket ikke er sandt. Analytikere har undret sig over Trumps trussel, da der ikke er tvingende grunde til at genoptage atomprøvesprængningerne. Måske ønsker Trump bare at demonstrere, at USA som supermagt ikke ønsker at underlægge sig internationale aftaler!
Man kan spørge sig selv, om den danske regering har erkendt, at USA er en slyngelstat, da statsministeren stadig fremhæver den tætte alliance med USA. Måske forsøger den danske regering i lighed med andre europæiske lande desperat at fastholde alliancen i Nato. Det sker gennem slesk tale og ved i størst muligt omfang at efterkomme Trumps krav. I hvert fald indtil europæerne får opbygget en troværdig afskrækkelse over for Rusland, som man frygter kan finde på at angribe østeuropæiske Nato-lande.
Men det er tydeligt, at EU nu på hver sin måde trues af tre slyngelstater: Rusland, Kina og USA!
Definition af ordet slyngelstat
Forklaring på begrebet slyngelstat
Står Europa alene?
Donald Trump fører USA i retning af isolationisme. Med den nye administration i Washington har Europa god grund til at tage stilling til en fremtid, hvor USA muligvis trækker sig ud af det internationale samarbejde på en række vigtige områder.
Hvilke udfordringer står man overfor, hvis NATO-samarbejdet svækkes og Europa skal klare en række vigtige forsvarspolitiske problemer på egen hånd? Hvad sker der på miljøområdet og i forhold til klimaforandringer?
I forhold til støtten til det globale syd, mæglerrollen i krige og konflikter, eller i en situation, hvor den globale samhandel kommer til at foregå på andre betingelser?
Dette og en række andre vigtige sager præger allerede debatten, og med dette POV-tema vil vi frem til jul belyse de mange problemer, der skal tackles, og også lægge vægt på løsningsmodeller og de potentielle fordele, der ligger i at Europa i højere grad kører løbet på egen hånd.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og