SKAM 3 – frygt og længsel

af i Kultur/Scenekunst

TEATER // ANMELDELSE – Aveny-T tager med teaterversionen af tredje del af SKAM fat i homoseksualiteten og den omvæltning, det er at springe ud som ”anderledes”. Hvis noget skræmmer de unge, er det at falde udenfor – og for Isak, der altid har været ”en af drengene”, er det svært at overvinde den frygt.

SKAM-feberen har vel efterhånden lagt sig, selv om mange stadig har det norske ungdomsunivers i frisk erindring. I alle tilfælde lever seriens figurer i en verden, der er umiddelbart genkendelig og bruger referencer, som er taget ud af hverdagen.

Den indledende monolog er planket fra Shakespeare, men involverer straks publikum. Der her er nu. Det er måske en historie, men det foregår for jeres øjne lige nu. Og selv om forestillingen klipper i tid, er alle tider nu. Og så går det ellers løs.

Hvad er du til?

Da vi møder Isak er han som nævnt ”en af drengene”. Han går til fester, drikker for meget, prøver af og til nogle sjove piller og lidt sjov tobak. Det lykkes ham endda at score den smukke Emma.

Hvordan fortæller man lige kæresten, at man vil springe ud med en ny seksualitet? Lue Støvelbæk med Fanny Bornedal, som denne gang spiller en biroller – eller flere: hun er meget morsom som kammeraten Magnus.

Han deler lejlighed med et par andre elever, heriblandt den homoseksuelle Eskild, som Isak har det fint med, men han skynder sig at lægge afstand, og han er den første til at udpege andre som bøsser. Når Emma fortæller, at hendes yndlingsmusik er Justin Bieber, lægger han afstand; det er for piger og for …

Så møder han Even.

Tiltrækningen er åbenlys. Længslen er stærk. Men starten er akavet – ikke mindst fordi de begge har pigekærester. Er dette bare et eksperiment? Eller er det denne vej, de vil gå?

Og nok så vigtigt: Hvordan skal Isak lige fortælle det til vennerne? Til (eks)kæresten? Til den fjerne far? Til den religiøse mor?

Det smertelige og det komiske

Det lægger op til en række episoder, der ligger i et vidunderligt spænd fra det smertelige til det komiske.

De unge skuespillere, der nødvendigvis i alder ikke må ligge for langt fra historiens figurer, er dygtige. De formår at fremstå med en blanding af selvsikkerhed og kejtethed, som dækker over usikkerhed og famlende nysgerrighed i forhold til voksne roller og alt det der med kærligheden.

Det hele foregår inden for rækkevidde og kan blæse os ud af sæderne

Handlingen bevæger sig fremad i hurtige klip, hvor Isak giver regibemærkninger, så den bare scene – eventuelt med lidt baggrundsmusik og lys og billeder – skifter fra gaden til fester til skolen til soveværelset til et hotel.

Scenen er nærmest bygget som et kors i teatersalen, så skuespillerne går rundt mellem publikum, bag publikum og smutter ud og ind ad døre, mens de ofte skifter identitet, så de lige kan agere nogle af bipersonerne.

Teenagehelvedet

Præcis som åbningsmonologen bøn til os om at forestille os, at det hele foregår nu, medvirker inddragelsen af hele teaterrummet til at give en følelse at være en del af handlingen. Nå ja – måske mest for dem, som befinder sig i teenagehelvedet af konfliktfyldte følelser.

Men vi har alle været der.

Hvad betyder vel et navn …? Om de hedder Romeo og Julie eller Even og Isak, så er det den samme gamle historie. Her Nikolaj Groth og Lue Støvelbæk.

At hovedpersonerne i dette afsnit af SKAM tilfældigvis er homoseksuelle, gør egentlig ikke den store forskel for identifikationen. Der er – heldigvis – større åbenhed og tolerance i dag end nogensinde før. Og så alligevel. Det er nok på sin plads med en historie om at komme overens med at være anderledes og løse konflikten mellem længsel og frygt.

Og må til sidst spørge os selv: Står du ved, at du er den, du er

Men hvorfor på teatret, når vi allerede har set historien på tv (eller måske snarere streamet på diverse skærme)?

Teater, der kan røre

Aveny-T giver svaret, at selv om scenen ikke kan gengive historie med samme naturalisme som tv-serien, så bryder historien netop gennem skærmen, når den spilles af mennesker, som vi bogstavelig talt kan røre ved.

Forestillingen enlige special effect skal ikke røbes, men fungerer i al sin enkelhed som en understregning af, at det hele foregår indenfor rækkevidde og kan blæse os ud af sæderne, og et sted råber Lue Dittmann Støvelbæk som Isak ligefrem advarende, ”pas på, der er publikum på gangene”, for at Nikolaj Groth ikke løber ind i dem.

Vi har som publikum valgt at træde ind i historien, valgt at skabe billeder i fantasien, valgt at følge den dramatiske kærlighedshistorie. Og må til sidst spørge os selv: Står du ved, at du er den, du er?

Ikke mindst i kraft af de meget talentfulde skuespillere lykkes SKAM 3 som teater for, om og med unge. Og anbefales med fire klare stjerner.


SKAM 3 spiller på Aveny-T til 9. november

Med: Lue Dittman Støvelbæk, Nikolaj Groth, Fanny Bornedal, Nanna Finding Koppel, Andreas Dittmer, Ferdinand Gomez Glad Bak

Instruktion: Anders Lundorph

Teaterbearbejdning: Line Mørkeby


Foto: Zuhal Kocan.

Steen Blendstrup er freelancejournalist og sexolog. Inden for journalistikken fylder kulturen meget – også i specielle tekstopgaver som manuskript til en reklamefilm for Skønheden og Udyret på Det Ny Teater. Det med sexologien kan du læse mere om på www.flirtmedlivet.dk.

Seneste artikler om Kultur