FORSVARSFORBEHOLDET // ANALYSE – Inden længe skal vi til stemmeurnerne for at tage stilling til, om Danmark skal deltage i det europæiske forsvarssamarbejde ved at afskaffe forsvarsforbeholdet eller ej. Partier og politikere er i fuld gang med at opfordre dig til at stemme ja eller nej. Hele 11 partier anbefaler, at du stemmer ja, imens blot 3 partier anbefaler, at du stemmer nej. Men har partiernes anbefalinger overhovedet en effekt på danskernes stemmeadfærd?
Jeg har undersøgt de danske vælgeres holdning til forsvarsforbeholdet i mit speciale, og for at blive klogere på effekten af partiernes anbefalinger har jeg udsat danske vælgere for et eksperiment. I eksperimentet er de danske vælgere blevet tilfældigt placeret i to forskellige grupper. Den ene gruppe modtog en opfordring fra Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, SF og Radikale Venstre til at stemme ”afskaf forbeholdet”.
Den anden gruppe modtog en opfordring fra DF, Nye Borgerlige og Enhedslisten til at stemme ”bevar forbeholdet”. Efterfølgende skulle vælgerne besvare, om de ønsker at afskaffe eller bevare forsvarsforbeholdet. På den måde, kunne jeg måle effekten af de forskellige anbefalinger.
Sandsynligheden for at stemme ja til at afskaffe forbeholdet er 27 procentpoint højere for SF-vælgere, som har modtaget opfordringen om at stemme ja
Ikke overraskende viser det sig, at de vælgere, som fik en opfordring om at stemme ja, også i højere grad ønsker at stemme ja. Sandsynligheden for at stemme ja til at afskaffe forbeholdet er 19 procentpoint højere for vælgere, som har modtaget opfordringen om at stemme ja. Dette er relativt til de vælgere, som fik en opfordring om at stemme nej.
Dykker man længere ned i data, viser det sig, at opfordringen fra partierne særligt har en effekt på SF’s vælgere. Sandsynligheden for at stemme ja til at afskaffe forbeholdet er 27 procentpoint højere for SF-vælgere, som har modtaget opfordringen om at stemme ja. Dette er relativt til de SF-vælgere, som fik en opfordring om at stemme nej.
Hvordan kan det så være? En meningsmåling fra Epinion, som blev offentliggjort den 30. april, viser, at 29 pct. af danskerne ikke ved, hvor de skal sætte krydset. Meningsmålingen viser samtidig, at det særligt er kvinder og unge, som er i tvivl omkring, hvad de skal stemme. 36 pct. af de adspurgte kvinder svarede ”ved ikke” til spørgsmålet om, hvorvidt de ønskede at afskaffe forbeholdet. Blandt de 18-34-årige svarede en tredjedel enten ”ved ikke” eller ”er i tvivl”.
Kigger man på, hvem der stemmer på SF, så er det i høj grad kvinder. En vælgeranalyse fra 2020 foretaget af Kasper Møller Hansen for Altinget viser, at 65 pct. af SF’s vælgere er kvinder. Samtidig viser analysen, at partiet også står relativt stærkt hos de unge vælgere. Mit bud er derfor, at SF’s opfordring har gennemslagskraft, fordi dets kernevælgere i høj grad er i tvivl omkring, hvor de skal sætte krydset den 1. juni. Derfor kan SF komme til at spille en nøglerolle i afstemningen om forsvarsforbeholdet.
SF kommer dog på ingen måde til at afgøre afstemningen alene. For der har også været begivenheder på den internationale scene, som i den grad har haft en effekt på sandsynligheden for, at danskerne stemmer ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Europa inden den 24. februar og efter
Der er et Europa inden den 24. februar og et andet Europa efter. Den sætning har du måske hørt før i det seneste stykke tid. Mette Frederiksen brugte den blandt andet den 6. marts, da hun annoncerede, at danskerne den 1. juni skal til afstemning om forsvarsforbeholdet. Sætningen er efterfølgende blevet brugt flere gange. Særligt blandt politikere hos Socialdemokratiet, som før den 24. februar ikke så noget behov for en afstemning om forsvarsforbeholdet.
Spørgsmålet er, om de danske vælgere er enige i, at Europa er forandret efter Ruslands invasion af Ukraine, og om det fører til et større behov for at deltage i det europæiske forsvarssamarbejde. Her er meningerne nok delte. Nogle vælgere synes, at ja-partierne udnytter den tragiske situation i Ukraine til at få mere EU. Andre vælgere kan godt se, at behovet for at blive en del af det europæiske forsvarssamarbejde er blevet større med den nye sikkerhedspolitiske virkelighed.
Ja-siden havde formentlig tabt stort uden Ukraine
Som nævnt tidligere har jeg undersøgt de danske vælgeres holdning til forsvarsforbeholdet – både før og efter krigen i Ukraine. Mine meningsmålinger er ikke direkte repræsentative for de danske vælgere, da der er en stor overvægt af kvinder i mine målinger. Alligevel giver målingerne en stærk indikation af, at danskerne har ændret holdning til forsvarsforbeholdet efter krigen i Ukraine.
Første gang jeg spurgte de danske vælgere var i perioden 14.-22. februar 2022. Her ønskede 50 pct. af de adspurgte vælgere at bevare forbeholdet, imens blot 24 pct. ønskede at afskaffe det. 22 pct. var i tvivl og 3 pct. nævnte, at de ikke vil stemme. Hvis afstemningen om forsvarsforbeholdet havde været inden krigen i Ukraine, så var det altså højst sandsynligt endt med et nej til at afskaffe forbeholdet. Det fremgår af følgende graf:
Den anden gang jeg spurgte de danske vælgere om deres holdning til forsvarsforbeholdet var i perioden 9.-12. marts 2022. Det var altså efter Ruslands invasion af Ukraine og efter, at flere partier den 6. marts anbefalede danskerne at stemme ja til at afskaffe forbeholdet.
Resultatet fra den anden indsamling viser, at langt flere danske vælgere ønsker at afskaffe forsvarsforbeholdet efter Ruslands invasion af Ukraine. Her ønsker 33 pct. af de adspurgte vælgere at bevare forbeholdet, imens hele 41 pct. ønsker at afskaffe det. Igen er cirka hver fjerde vælger i tvivl, imens 2 pct. nævner, at de ikke vil stemme. Det viser denne graf:
Der er altså sket et ret markant skifte i danskernes holdning til forsvarsforbeholdet i perioden mellem de to meningsmålinger. Jeg kan ikke vide med sikkerhed, hvorfor danskerne har ændret holdning. Alt tyder dog på, at krigen i Ukraine har spillet en stor rolle.
I perioden mellem meningsmålingerne har de danske vælgere nærmest non-stop modtaget information om krigen i Ukraine, og hvordan det påvirker sikkerheden i Europa. Og det lader altså i den grad til, at dette har øget sandsynligheden for, at danskerne stemmer ja til at afskaffe forbeholdet den 1. juni.
Læs mere om forsvarsforbeholdet i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her