FILM // ANMELDELSE – Dag Johan Haugerud er en af Skandinaviens mest roste instruktører. Med den første del af en ny trilogi, Sex (drømme) (kærlighed), rammer han et helt nyt niveau på trods af skønhedspletter.
Norske Dag Johan Haugerud laver ikke ret mange film, men når han gør, vinder han ret mange priser for det. Efter sin lovende debutfilm, Som du ser meg (2012), gik der hele syv år, før han igen var aktuel. Men Barn, der havde premiere på Venedig-festivalen i 2019, vandt i 2020 både Gulddragen på Gøteborg-festivalen og Nordisk Råds Filmpris – de to største filmpriser der uddeles til skandinaviske film.
Sex (drømme) (kærlighed) ankommer nu fem år efter, og vandt i vinter hele tre priser i Berlin. Det skal, som den danske titel antyder, være første del af en trilogi, hvor anden del, Kærlighed, allerede er klar på årets Venedig Filmfestival.
Det vil klæde ham at være lidt mere produktiv, for selvom de to første film klart og tydeligt viste, at Haugerud er en af Skandinaviens mest originale nyere stemmer, så var de også begge to ret ujævne. Sex (drømme) (kærlighed) er hans hidtil klart bedste langfilm, og selvom den også har sine skønhedspletter, så er jeg for første gang fuldstændig på Team Haugerud.
Sex (drømme) (kærlighed) har genial åbningsscene
For skønhedspletter er komplet ligegyldige, hvis højdepunkterne er store nok, og der er flere decideret mesterlige sekvenser i Sex (drømme) (kærlighed). Den første sekvens er for eksempel noget af det bedste, jeg har set i år. Her sidder filmens to navnløse hovedpersoner, to skorstensfejere med kone og børn, og snakker efter arbejde, og den ene (Thorbjørn Harr) fortæller om en drøm, han har haft. Han mødte David Bowie, som så på ham mærkeligt, og det har gjort noget ved ham.
Samtalerne er lavmælt morsomme, og den sort-komiske energi fra anslaget forbliver hele filmen igennem
Det er et langt klip, hvor manden bare snakker, og hans ven kan ses genspejlet bag ham, mens han forsøger at hjælpe med, hvordan drømmen skal forstås. “Er det måske fordi, du har undertrykt en del af, hvem du er?” “Nej, det sker ikke i vores alder.” “Jo, det kan da sagtens ske, for eksempel havde jeg i går sex med en mand!”
Det vidunderligt pludselige skift fra snak om en mærkelig drøm til diskussion af noget meget personligt, omvæltende, grænseoverskridende, kombineres med en så langt fra pludselig panorering, indtil vi ser begge hovedpersoner. Der er noget vidunderligt komisk over, hvor tålmodig kameraet er i forhold til, hvor hektisk samtalen er blevet. Og så kører vi langsomt videre over til den anden mand, (Jan Gunnar Røise), der forsøger i detaljer at forklare, hvorfor det bare var en god oplevelse at have sex med en anden mand, og at det forhåbentlig ikke betyder noget for hans forhold til konen.
Men det gør det selvfølgelig. Så en masse andre samtaler følger, kombineret med små scener, hvor de to mænd for eksempel bærer et køleskab, er på arbejde eller til lægen. Det er ikke altid filmet lige så genialt som første scene, men samtalerne er lavmælt morsomme, og den sort-komiske energi fra anslaget forbliver intakt hele filmen igennem.
Store armbevægelser
Dag Johan Haugerud skrev litteratur, før han lavede film, og der er rigtig mange ord i hans film. Som du ser meg var også tre fortællinger bundet sammen af at skulle være tre noveller fra samme bog, der skulle indlæses som lydbog. Kortfilmen Det er meg du vil ha (2014) var simpelthen bare en monolog til et kamera hjemme i hovedpersonens lejlighed og er måske stadig det bedste, jeg har set fra Haugeruds hånd. Simplicitet klæder ham.
For han har en tendens til at arbejde med lidt for store armbevægelser. Barn kombinerede for eksempel de typiske Haugerud-samtaler med et alt for voldsomt plot, hvor et barn på en skole havde forvoldt et andet barns død, måske, måske ikke med vilje. Det var alt for melodramatisk.
Der opstår noget interessant, når karakterer insisterer på at kontrollere deres egen fortælling, mens instruktøren så tydeligt bruger alle filmiske virkemidler til at påvirke publikums opfattelse af fortællingen
I Sex (drømme) (kærlighed) er det først og fremmest musikken, jeg finder anmassende. Det er fusionsjazz af den rutinerede filmkomponist Kjellsby, men den føles ekstremt konventionel til en type af film som denne. Det bliver et filmisk valg, der tager for meget opmærksomhed og føles for kontrollerende.
Kontrol
Men undervejs bliver Sex (drømme) (kærlighed) også en film om kontrol, så måske det giver mening? De to mænd indrømmer på et tidspunkt, at de har stort behov for at kontrollere narrativet om dem selv. Det kan forklare, hvorfor diskussioner fylder så meget i filmen, ligesom der opstår noget interessant, når karakterer insisterer på at kontrollere deres egen fortælling, mens instruktøren så tydeligt bruger alle filmiske virkemidler til at påvirke publikums opfattelse af historien.
Jeg føler stadig, at der er det jeg kalder ‘skønhedspletter’. Men højdepunkterne i Sex (kærlighed) (drømme) er som nævnt mesterlige
Måske er det kernen hos Haugerud? Han filmer så mange monologer, samtaler og diskussioner mellem mennesker, og så lægger han filmiske lag nedover og tilføjer dermed endnu en faktor, der kæmper om kontrollen over fortællingen.
Det skaber i hvert fald nogle komplekse film, og jeg føler stadig, at der er det, jeg kalder ‘skønhedspletter’. Men højdepunkterne i Sex (drømme) (kærlighed) er som nævnt mesterlige. Og dens kombination af karakterer, der meget gerne vil fremstilles positivt – kombineret med et filmsprog, der til tider er nådesløst afdækkende – skaber filmen igennem en strøm af sort komik, der også gør Sex (drømme) (kærlighed) til det tætteste, originalen Haugerud er kommet på at lave en crowdpleaser.
Klik dig videre til flere filmanmeldelser lige her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
