POV Internationals gæsteskribent, historiker Asser Amdisen følger DR’s store historiesatsning tæt. Han var ganske imponeret over første afsnit, og har derfor glædet sig til fortsættelsen. Han er fortsat godt underholdt, trods tilrettelægningssjusk og tvivlsomme prioriteringer. Han glæder sig også til næste uges afsnit om vikingerne – hvor han ydmygt vil tillade sig at håbe, at vi bliver fri for horn på hjelmene.
Afsnit 2 – metallernes tid
Hvis man ikke vidste, at udsendelserne var produceret for længe siden, kunne man tro, at denne uges afsnit var lavet for at komme noget af den sidste uges mediekritik i møde. Adskillige prominente kvindelige forfattere har i ugens løb kritiseret udsendelsen for at ignorere stenalderens kvinder, hvilket da heller ikke var rimeligt. I denne uge blev langt det meste af sendetiden – som skulle dække i runde tal perioden fra 1800 før vor tidsregning til 1000 efter vor tidsregning brugt på to jyske teenagepiger, som det nu viser sig er mere tyske end jyske.
Igen lykkedes det for DR at præsentere en times ufattelig flot fjernsyn. Sammenhængen mellem Lars Mikkelsens speak og de udklædte bronzealderpersoner fungerede det meste af tiden glimrende og især var hans sejltur på vej ud i den store verden en fin detalje.
Tvivlsom fortælling
Det var også godt lavet, da Mikkelsen gik gennem en bronzealderhal fra Skrydstrup og grafikerne kombinerede hans tur med indsatte stolper og en elegant formuleret speak, som fortalte om hallens forskellige anvendelser – flot og effektivt.
Til gengæld var det mindre elegant, da vores bronzealderkøbmand er kommet ned til Bodensee og dernede møder Egtvedpigen. Eksperterne fortalte i de små klip historien om, hvordan der kunne være tale om en ægteskabsalliance, som skulle binde to handelsfamilier sammen.
Alle museumsfolk kender den fornemmelse, at en af de genstande, som man gerne vil have med på en udstilling, pludselig tager magten fra en. Den vokser og fylder efterhånden mere og mere af udstillingen. Noget lignende skete for tilrettelæggerne af dette afsnit.
Den fortælling bygger på en måske lidt tvivlsom tilbageprojicering af middelalderens slægtsstrukturer, som jeg kigger på om lidt, men den var forklaret og gennemtænkt.
Samtidigt var det tydeligt, at skuespillernes instruktør har syntes, at den forklaring simpelthen var for kedelig, så teaterdelen gav lige historien 25 procent ekstra og lod købmanden med lystne blikke og store klumper rav købe den unge blonde pige af den ældre tyske handelsmand.
Kontakten med udlandet
I samme scene fik vi altså præsenteret både en faglig pointe og en fotogen historie – og spørgsmålet er, hvor mange seere, som faktisk kan huske den faglige pointe. Under alle omstændigheder er det lidt for modigt, at præsentere to forskellige varianter af samme historie i samme scene.
Afsnittets helt overordnede pointe var på samme måde som i første afsnit, at det dynamiske element i Danmarkshistorien er kontakten med udlandet. Nu fik vi yderligere det tvist, at det var gennem samarbejdet med resten af Europa, at handelen og rigdommen trivedes. Udgangspunktet for denne og resten af afsnittets konklusioner var hentet fra to kilder. Den ene var den arkæologiske naturvidenskab, som ved hjælp af strontiumanalyser, tandlægegrej og store maskine med tal kan fortælle, hvor i verden et lig har opholdt sig inden det blev til et lig.
Den anden kilde er DNA undersøgelser som kan fortælle os, hvordan de forskellige stammer i verden hænger familiemæssigt sammen. Naturvidenskaben vil jeg på ingen måde stille spørgsmålstegn ved, men det er ikke en helt uproblematisk måde, man bruger den på.
Erasmus Montanus ville være stolt
Egtvedpigen er uden tvivl fra Bodensee, men den kendsgerning fortæller os ikke om hun blev giftet til Danmark, om hun blev røvet fra sin familie, om hun valgte selv at stikke af eller om hun kom til Danmark på en anden måde. Det eneste, vi ved, er, at hun kom herop og at nogen efter hendes død har ment, at det var besværet værd at begrave hende på den fornemme måde.
Man forsatte med på samme måde som i første afsnit med tage moderne familiemønstre og nutidige stammesamfund og så projicere disse tilbage i tiden og underforstået gå ud fra, at bare fordi man ikke har iPhones på Bali i dag og heller ikke havde iPhones i stenalderen, så havde man sikkert samme trossystemer og familiemønstre i stenalderen, som man har på Bali i dag. Erasmus Montanus ville være pavestolt over den måde at argumentere på.
Når denne periode behandles overfladisk og stedmoderligt, så er det simpelthen dårlig prioritering og tilrettelægningssjusk, som slet ikke er på det niveau, som man kan forvente, af en sådan serie på landsdækkende fjernsyn.
Afsnittets hovedproblem var dog prioriteringen af stoffet. Alle museumsfolk kender den fornemmelse, at en af de genstande, som man gerne vil have med på en udstilling pludselig tager magten fra en. Den vokser og fylder efterhånden mere og mere af udstillingen. Noget lignende er sket for tilrettelæggerne af dette afsnit. Fascinationen over naturvidenskaben, hårprøver og de kvinder, som serien har fået så mange hug for at springe over, har simpelthen taget magten fra redaktøren, så fornemmelsen for proportionalitet er helt forsvundet.
Jernalderen var pissekold
Serien brugte 52 minutter på bronzealderen. Dernæst var der seks minutter til jernalderen, hvor det ret hurtigt blev konstateret, at det var pissekoldt og at man smed hængte mænd i mosen. Konklusionen på jernalderen var at kontakten med udlandet forsvandt.
Det blev det koldt og isoleret heroppe mod nord. Glemt er det største romerske våbenfund uden for Italien, som blev fundet i Illerup Ådal ved Skanderborg i 1950erne, glemt er anlæggene ved Gudme, hvor der både er enorme møntfund og andet godt der peger ud i verden for slet ikke at tale om Hoby-bægeret og Gundestrupkedelen, som eddermaneme er lige så internationale som alle de døde jyske/tyske piger. Eller Nydam-båden og Hjortespring-båden, som næppe har været færger mellem Als og Jylland.
Jernalderen var den periode i Danmarkshistorien, hvor vi for alvor ser sammenhængende samfund og hvor de internationale relationer bliver permanente – blandt andet er der ved Lundeborg hvert år blevet afholdt et internationalt marked. Når denne periode behandles overfladisk og stedmoderligt, så er det simpelthen dårlig prioritering og tilrettelægningssjusk, som slet ikke er på det niveau, som man kan forvente, af en sådan serie på landsdækkende fjernsyn.
Men underholdende er det stadigt – og programmet om Skrydstrup- og Egtved-pigerne var glimrende, men man burde nok have givet dem et eget program i stedet for at lade dem fylde 2800 års Danmarkshistorie.
Næste uge kommer der vikinger – og jeg vil ydmygt tillade mig at håbe, at vi bliver fri for horn på hjelmene.
Topillustration fra serien: DR Presse. Fotograf: Morten Krüger.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her