
En god anmelder er som en god guide. Et kyndigt, nysgerrigt og vidende menneske, som gavmildt deler ud af sin viden. Ikke for at blære sig med den, men for at åbne nye verdener for andre. Alle og enhver kan mene noget om et kunstværk f.eks. Men der er få gode anmeldere.
Det var forår, og jeg skulle i skoven. Nærmere betegnet Allindelille Fredskov, som Danmarks Naturfredningsforening netop havde fået i jubilæumsgave, og som jeg skulle skrive om. Jeg vidste på forhånd, at det var et helt unikt stykke natur. Men da jeg så skoven, blev jeg skuffet.
Jovist, den var da pæn, sådan som skove nu er, særligt om foråret. Men jeg er godt vant, hvad skove angår, og skulle jeg have anmeldt den lige da, havde den nok fået tre ud af seks bøgestammer.
Det skal siges, at jeg er vant til at færdes i naturen og i egen optik på det tidspunkt også vidste ganske meget om den (jeg er siden blevet klogere, så nu ved jeg meget lidt). Jeg kunne navngive de fleste danske træer, i hvert fald om sommeren, kendte forskel på nældens takvinge og dagpåfugleøje, blåhat og blåmunke, gul snerre og gul stenkløver osv.
Og jeg så simpelt hen ikke noget i den skov, som jeg ikke havde set andre steder. Der var træer med blade, nogle lysninger, nogle stier. Fint. Og hvad så?
Nu var jeg ikke alene den dag. Ved min side var en meget vidende og meget engageret biologistuderende, Axel Frederik Møller, som brugte en del af sin fritid på at pleje Allindelille. Og i løbet af de næste timer ændrede jeg holdning til den midtsjællandske skov. Axel Frederik fortalte om alt det, der var unikt. Intet andet sted i Danmark er så rigt på biologisk mangfoldighed, der er planter her, som ikke findes andre steder, der er en vrimmel af orkideer, blandt andet den yderst sjældne flueblomst, og ‘se nu de bøgetræer der, de vokser sådan, fordi de står på en plade af skrivekalk’.
En dør til en ny verden
Axel Frederik Møller åbnede mine øjne for den særegne skønhed, jeg indtil da ikke havde kunnet se, fordi jeg ikke forstod den. Han gav mig ord at beskrive den med. Han satte den ind i en større sammenhæng, historisk og naturmæssigt, og selv om jeg stadig har skove, jeg holder mere af, blev mit blik på dem også hjulpet af den kyndige guide, jeg havde med mig den dag.
Det er præcis viden og evne til at åbne døren til en større og rigere verden for andre, som karakteriserer den gode anmelder og den gode anmeldelse, hvad enten den er positiv eller kritisk.
Når jeg trækker oplevelsen frem, er det, fordi det er præcis den viden og evne til at åbne døren til en større og rigere verden for andre, som karakteriserer den gode anmelder og den gode anmeldelse, hvad enten den er positiv eller kritisk.
At anmelde er ikke et spørgsmål om at uddele karakter, det er den mindste del af det. Den vigtigste del er ikke selve bedømmelsen af værket, men den vidende og kompetente begrundelse for bedømmelsen, evnen til at sætte værket ind i en større sammenhæng, hvad enten det er kunstnerens liv eller andre værker, moralske dilemmaer, samfundsudviklingen som sådan osv.
Alle og enhver kan mene noget om noget. Jeg kan f.eks. mene, at Picassos Guernica er overvurderet, eller at Tonis på Istedgade laver byens bedste pizzaer, men med mindre jeg evner at beskrive, hvad der gør noget godt eller skidt, kan andre ikke bruge min bedømmelse.
Hvis jeg ikke kan lide Guernica, fordi det er grimt (sådan ser dyr og mennesker ikke ud i virkeligheden), eller mit grundlag for at sammenligne pizzaer er færdigpizza fra Super-Brugsen på Halmtorvet, vil den opmærksomme læser af min anmeldelse nok korrekt vurdere, at det ikke er noget særlig kompetent grundlag at anmelde hverken maleri eller måltid på. Det gør ikke min oplevelse forkert, men den bliver irrelevant for andre.
Gode anmeldere er sjældne
Den gode anmelder skal kunne åbne værket og forståelsen af det, invitere ind i det. Det kræver viden om meget mere end det rent kunstnerisk æstetiske – de gode anmeldere sætter som sagt det, de anmelder, ind i en større sammenhæng – og det kræver også en vis ydmyghed. De anmeldere, som alene bruger deres viden til at blære sig og tale kodesprog til andre skønånder, er ikke gode anmeldere, hvor vidende de end måtte være.
Det er samtidig afgørende, at man kender en genre godt nok til at vurdere den på dens egne præmisser. Man sætter ikke en vegetar til at anmelde et steakhouse, hader man fantasy, skal man ikke anmelde Game of Thrones, er dødsmetal ren tortur, skal man ikke anmelde Cannibal Corpse.
Jeg har selv prøvet at anmelde, og jeg rødmer helt ned i tæerne ved tanken om, hvor håbløst prætentiøse og ditto uvidende mine første anmeldelser af film, bøger og tegneserier var. Kunstnerne bag havde ved gud fortjent bedre. I dag siger jeg nej til at anmelde, med mindre det er noget, jeg synes, jeg har forudsætningerne for at mene noget om, først og fremmest journalistik, undervisning og medier. Inden for stort set alt andet er der langt mere kompetente mennesker end jeg selv.
Gode anmeldere er faktisk en relativt sjælden art. Netop derfor er det ærgerligt, at de for tiden ikke værdsættes mere, og at deres arbejde bliver set som ‘bare en holdning’ eller åndssnobberi.
En holdning er som sagt ikke nok, hvis anmeldelsen skal være relevant, og Berlingske-argumentet med, at anmeldelse alligevel er smagsdommeri, er efter min mening forfejlet
Blandt andet har Berlingske bekendtgjort, at nogle af Berlingskes kendte debattører da nok kunne have en holdning om kunsten også. Naturligvis. Det har de fleste af os.
Men en holdning er som sagt ikke nok, hvis anmeldelsen skal være relevant, og Berlingske-argumentet med, at anmeldelse alligevel er smagsdommeri, er efter min mening forfejlet. Selvfølgelig er en anmelder en slags dommer, men den gode anmelder bedømmer efter langt flere kriterier end sin egen smag. Den gode anmelder lukker netop ikke værket om sig selv, men åbner det for andre.
Hvis man vil overbevise sig selv om, hvor lidt kvalificeret flertallet af os er til at anmelde brugbart, kan man kigge på Tripadvisor. Det vrimler med holdninger, men jeg kan ikke bruge ‘skøn mad, super hjælpsomt personale’ eller ’latterligt museum, hvordan kan et blåt lærred være kunst’ til ret meget.
De fleste holdninger på Tripadvisor og lignende tjenester er udtryk for nu og her-holdninger, som tilsammen måske giver et nogenlunde overblik over en bys bedste og værste steder, men hvor hver enkelt anmeldelse i sig selv sjældent udstråler nogen særlig kompetence.
Ikke en beskyttet titel
Anmelder er ikke en beskyttet titel, og der vil være situationer, hvor det helt oplagt giver mening at finde en person uden for anmelderkorpset til at vurdere f.eks. en kendt politikers biografi eller debatbog. Det vil sjældent være for de sproglige kvaliteters skyld, at den vækker opsigt, og her kan en politiker eller politisk analytiker i højere grad end en litteraturanmelder trække perspektiverne og dilemmaerne op. Det er af samme årsag også en ganske almindelig anvendt praksis allerede.
De kyndigste af faganmelderne kan noget særligt. De skriver ikke først og fremmest for at få gehør for egne synspunkter; de fungerer som guider, der kompetent viser vej.
Der kan også sagtens være debattører, som kan have en kvalificeret holdning til et maleri, en bog eller en teaterforestilling, hvis de kan bidrage med en særlig vinkel. Især hvis de til lejligheden kan undlade deres sædvanlige udgave af ‘i øvrigt mener jeg, Kartago skal ødelægges’.
Men de kyndigste af faganmelderne kan noget særligt. De skriver ikke først og fremmest for at få gehør for egne synspunkter; de fungerer som guider, der kompetent viser vej.
Og jeg vil gerne her sige tak til de kyndige og generøse anmeldere gennem tiden, som har åbnet mine øjne og gjort min verden større, fordi de har taget mig ved hånden og brugt deres viden på at sætte film, måltider, vin, bøger, malerier, skulpturer, musik, teater osv. ind i en sammenhæng og inviteret mig ind i en verden, jeg ofte kun kendte overfladisk.
Efterfølgende har jeg langt fra altid været enig i anmeldernes bedømmelse, og jeg har lært, at der er anmeldere, jeg kan bruge som en slags omvendt ledestjerne: Hvis de synes noget er skidt, er der en ret god chance for, at jeg kan lide det. Men de bedste af dem er netop åbne omkring, hvilke kriterier de bedømmer efter. Jeg bliver klogere af den gode anmeldelse, også når jeg er uenig.
Tak for viden, for omhu og for at bruge anmeldelsen i læserens tjeneste snarere end jeres egen. Det er slet ikke let. Og kræver meget mere end en holdning.
Topillustration: Cover composed by Mucha for the french literary and artistic Review La Plume, Wikimedia Commons.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.